Virk.dk har kørt en kampagne i længere tid, hvor virksomheder bliver gjort opmærksomme på, at de skal oprette digitale postkasser så de kan modtage post fra offentlige myndigheder. Virk.dk er offentligt støttet portal og er markedsført som ”virksomhedernes digitale indgang til det offentlige.”
Digitale postkasser og ”snail mail”
Det er en langsommelig og bureaukratisk proces at oprette den digitale postkasse, hvor man halvvejs igennem processen bliver gjort opmærksom på, at man først skal have NemId til selskabet.
Og man kan i øvrigt ikke komme videre i processen, før man printer og underskriver en aftale og sender den med posten til Virk.dk, som så vil sende virksomheden, med posten, et NemId signaturkort. Hvad skete der lige med det digitale og elektroniske element?
Hvis man undersøger loven på området, kan man konstatere, at det eneste virksomheder nu har pligt til, alene er at KUNNE modtage post fra det offentlige i den nye elektroniske postkasse.
Virksomheder har ikke pligt til at svare elektronisk ej heller pligt til at godkende noget elektronisk. På Virk.dk oplyser de oven i købet, at man selvfølgelig kan henvende sig til offentlige myndigheder på gammeldags manér i fremtiden….og det oplyses, at offentlige myndigheder sagtens kan finde på at sende information via ”snail mail.”
Mange penge med lille udbytte
Hvor mange penge har vi brugt på at udvikle denne elektroniske postkasse til virksomheder? Og hvorfor skal eksterne leverandører have millioner af kroner for at administrere en løsning, der ikke SKAL bruges? Hvorfor skal vores skattekroner gå til sådan noget, når folk stadig ikke kan blive behandlet i ordentlig tid for livstruende sygdomme?
Det virker som om, at der bliver pumpet penge i elektroniske løsninger uden skelen til, om det giver samfundsmæssig eller økonomisk mening.
Hvorfor skal vi opfinde det hele selv?
I Danmark spilder vi milliarder af kroner på at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Hvorfor skulle vi udvikle vores helt eget system til rejsekortet? Kunne vi ikke investere i og bruge allerede udviklede systemer, som kører super godt i London, Holland eller Paris? Bare for at nævne et par steder i verden, hvor det er super nemt at købe billetter og kort til togsystemet.
Hvorfor skulle vi udvikle helt nye typer af hurtigtog sammen med et italiensk firma, der aldrig har produceret noget, der kører hurtigere end en sporvogn? Kunne vi ikke have spurgt franskmændene, om de var glade for TGV-toget og så indgå et samarbejde med deres leverandør?
Hvorfor udvikler vi vores eget system til elektronisk post for virksomheder? Der findes et utal af løsninger til håndtering af fortrolig post imellem offentlige myndigheder og virksomheder allerede.
EU-regler uden jordforbindelse
Der er behov for at få kigget nærmere på processen omkring offentlige udbud. Når kommuner for eksempel skal implementere økonomistyringssystemer så siger EU-reglerne, at systemet skal konkurrenceudsættes hvert 4. år, og hvis nogen byder ind med bedre vilkår skal systemet skiftes ud.
Prisen for selve udskiftningen, alle de dyre IT konsulenter, som skal gå rundt i måneder og nogle gange år, må kommunen dog ikke regne med ind i ligningen, når de skal afgøre, hvem der skal have opgaven.
Selve implementeringen er som regel det dyreste i processen. Spørg veldrevne virksomheder, hvor tit de udskifter deres økonomistyringssystemer og svaret vil i 90 procent af tilfældene være: “Aldrig.”
Det er simpelthen for dyrt og man arbejder hellere tæt sammen med sin leverandør om at udvikle på det eksisterende og sikre, at prisen hele tiden justeres baseret på behov og prisindexet på software.
Vi spilder milliarder af kroner på at udskifte systemer i den offentlige sektor, fordi EU-lovgivningen er formuleret som den er.
Thomas H. Bülow, Direktør og Co-founder ARPEDIO Solutions
