Den politisk korrekte elite prøver og prøver. Befolkningerne i Europa skal overbevises om, at glæden over traditioner, historie og kultur er gammeldags og lidt suspekt. De føler sig meget ‘moderne’, samtidig med at konservative og radikale muslimer puster dem i nakken.
Som led i dette korstog besluttede bystyret i Bruxelles sidste år, at det kæmpestore oplyste juletræ på byens berømte Grand Place skulle afskaffes.
I stedet for blev der rejst en usædvanlig grim og kold himstregims. Den skulle symbolisere det, som de politisk korrekte betragter som moderne og multikulturelt.
Rædslen, der ses på fotoet, var en 25 meter høj vinterskulptur, som man om dagen kunne klatre op i og nyde udsigten over Bruxelles. Og hvert tiende minut vil der blive et fantastisk show med lys og lyd, forklarede fortalerne. De troede, at så blev borgerne glade og glemte deres elskede juletræ.
Hensyn til muslimer
Bianca Debaets, som er medlem af byrådet i Bruxelles, beklagede, at bystyret opgav det traditionsrige juletræ. Hun ser det som et udtryk for, at man bøje sig for pres fra muslimer, herunder to medlemmer af byrådet.
“Islam for Belgien”
I byrådet i Bruxelles sidder der nu to muslimske medlemmer af den hårde slags, ”Islam for Belgien”, hvis leder Abu Imran i et interview sagde: ”Sharia er Islam, vær vis på det. Demokrati er det modsatte af Sharia og Islam. Vi tror på, at Allah er den eneste lovgiver. Allah laver lovene. Han afgør, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt.”
“Jeg er overbevist om, at der er træets kristne symbol, der nu er årsag til, at det er blevet afskaffet,” sagde hun og fortsatte:
“Træet er en provokation for mange, som ikke er kristne, og det er også derfor, at den lysskulptur, der nu bliver opført, på ingen måde minder om et kristent symbol.”
Binca Debaets understreger, at man netop i en multikulturel by som Bruxelles burde have forståelse for forskellighed og respektere alle religioner og filosofier.
I følge en talsmand for den belgiske regering har afskaffelsen af juletræet intet at gøre med, at byens muslimer finder det provokerende med et oplyst kristent symbol midt i byen.
Ud af Bruxelles godt en million indbyggere er langt over 250.000 muslimer. De første indvandrere var tyrkere, senere kom marokkanere og afrikanere, og det seneste tilskud er muslimer fra Arabien, en stor del af dem palæstinensere og irakere. Ikke bare gader, men hele bydele er overtaget af muslimer. I Schaarbeek og Molenbeek kan du gå i lang tid, før du støder ind i en indfødt belgier.
Stor debat
Det vakte stor debat og indsamling af underskrifter. Mange folk var rasende over, at de mistede deres smukke juletræ. Og de var lige så rasende over den rædsel, der blev sat op i stedet for.
Måske har protesterne gjort indtryk. Måske kunne bystyret heller ikke selv holde ud at se på den ny figur på pladsen.
I hvert fald er det gamle juletræ vendt tilbage. Morten Messerschmidt, som opholder sig en del i byen og følger debatten, siger til Den Korte Avis:
Jeg ved ikke hvorfor juletræet har fået lov til at komme tilbage. Pludselig var det der. Og det er jo dejligt”.
Træet stråler på Grand Place, og det kan følges på webcam. Se her: http://www.brussels.be/artdet.cfm/4664
Desuden er der et stor vinter show i byen med mange dejlige tilbud. Og Jul er nævnt mange gange i omtalen. Se videoen her: