Der har været flere skandaler med radikale imamer i de danske fængsler. Ortodokse imamer havde frit spil til at udbrede budskaber om kvinder, der var underordnet mænd, der skulle være deres værge.
Der er i dag 12 imamer ansat i kriminalforsorgen, og de har typisk tæt kontakt til de mange unge kriminelle mænd med muslimsk baggrund, der i stort tal sidder i de danske fængsler.
Derfor blev det for nogle år siden besluttet, at der skulle udarbejdes retningslinjer for ansættelse af imamer. Og Kriminalforsorgen har nu udarbejdet en række retningslinjer, som landets fængsler og arresthus skal følge ved ansættelsen af imamer.
Det centrale er, at imamerne fremover skal igennem en grundig godkendelsesprocedure inden ansættelsen, samt at der skal føres et løbende og grundigt tilsyn med deres virke.
Skal fremme demokratisk livssyn
Hos Kriminalforsorgen oplyser souschef i Kriminalforsorgens kontor for straffuldbyrdelse, Tove Vedige Brøchner, at imamerne skal betjene den næststørste gruppe af indsatte i landets fængsler og arresthuse.
Af samme grund er det vigtigt, at man får ansat imamer, der kan have en resocialiserende funktion, fremstå som rollemodeller og være forbindelsesled til det omgivende samfund.
”De skal udover den religiøse betjening blandt andet være med til at fremme demokratisk livssyn,” siger Tove Vedige Brøchner til Den Korte Avis og fortsætter:
”Derfor er det også vigtigt, at vi i vores ansættelsesprocedurer er meget omhyggelige og foretager en grundig udvælgelse, der blandt andet kan bestå i kontakt til tidligere arbejdsgivere, ligesom vi også kan bede ansøgerne om at opgive referencer til personer, vi kan kontakte.”
Tove Vedige Brøchner forklarer, at der selvfølgelig ikke er nogen garanti for fejlskøn.
”Men vi gør vores bedste for at forhindre det,” understreger souschef i Kriminalforsorgens kontor for straffuldbyrdelse, Tove Vedige Brøchner.
Der er afsat syv millioner kroner til imam-projektet
I forbindelse med ansættelsen af en imam, skal det pågældende fængsel eller arresthus fremover nedsætte et ansættelsesudvalg, der skal foretage alle disse grundige undersøgelser og eventuelt på egen hånd opsøge personer, som man mener kan have kendskab til imamen.
Desuden skal det enkelte fængsel og arresthus udforme en præcis stillingsbeskrivelse ved ansættelse af en imam, ligesom imamen under sit virke blandt de indsatte skal være under skærpet overvågning.
I flerårsaftalen for Kriminalforsorgens økonomi 2008-2011 blev der afsat syv millioner kroner til imam-projektet, og det er disse penge, der først bliver brugt nu.
I alt 12 imamer er ansat i landets fængsler og arresthuse
Ifølge Kriminalforsorgen var der per 1. juni ansat i alt 12 imamer i de danske fængsler og arresthuse, og de bliver aflønnet med en basisløn på 285.240 kroner årligt.
Denne aflønning sker ud over de syv millioner kroner.
Foruden imamerne er der i landets fængsler og arresthuse ansat 56 præster, der er tilknyttet den danske folkekirke plus to protestantiske præster uden tilknytning til folkekirken.
Der til kommer seks katolske præster plus en katolsk søster.
Det er vigtigt, at der kommer faste rammer for ansættelse af imamer. Fra flere andre europæiske lande som for eksempel Frankrig ved man fra undersøgelser, at mange unge muslimer bliver stærkt radikaliserede under fængselsopholdet.
Men det er ikke uden grund, at det har taget Kriminalforsorgen flere år at få lavet retningslinjerne. Det er nemlig svært at definere, hvad man forstår ved en imam, der ikke er radikal.
Man kan forhindre, at der er imamer der går ind for lovovertrædelser, som mænd ret til at slå deres koner. Eller åbenlyst prædiker had mod Danmark.
Men imamer er næsten pr definition rettroende, og det betyder, at de tager Koranens ordlyd bogstaveligt. De kan sagtens være venlige og fredelige mennesker, der for eksempel tror på, at mænd i et og alt står over kvinder, som der står i Koranen.
Derfor har fængselsvæsnets ledelse da også bakket op bag de ansatte imamer, når de blev udsat for kritik. Og derfor er det meget vigtigt nøje at følge hvem, der bliver ansat – ikke mindst i lyset af erfaringerne med dem der har været eller fortsat er imamer i fængslerne.
Imam blev smidt ud af SF og derpå ansat ved Københavns Fængsler
For SF var den danske konvertit, imam Leon Soudari-Hansen, lige rabiat nok, og han blev i 2002 ekskluderet af Socialistisk Folkeparti.
Det skete ifølge Naser Khader i jp.dk efter udtalelser om, at ”det er værre at springe sine fem daglige bønner over eller have sex inden ægteskabet, end det er at sælge narkotika.”
Ligeledes roste Leon Soudari-Hansen Saudi-Arabien, som han kaldte for ”næsten den perfekte islamiske stat,” og sluttede i øvrigt af med at erklære, at han var tilhænger af dødsstraf, samt at han respekterede danske muslimer, som drog i hellig krig i Afghanistan.
Selv for folkesocialisterne i SF var den slags lige skrap kost nok, og de gav ham som nævnt sparket ud af partiet.
Til gengæld var man noget mere tolerante i Københavns Fængsler, som efterfølgende ansatte ham som imam og vejleder for de muslimske indsatte.
Lærte fangerne, at de skulle slå deres koner
I Københavns Fængsler, der omfatter Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Fængsel og Politigårdens Fængsel, blev han aflønnet som fuldtidsansat akademiker.
Hos de muslimske indsatte her vakte hans synspunkter af gode grunde ikke forargelse, og det gik da også meget godt for imam Hansen, lige indtil det i februar 2010 kom frem i offentligheden, at han havde udgivet en bog med ægteskabsvejledning for de muslimske indsatte.
Bogen var hele vejen igennem baseret på Koranen, og af den fremgik det blandt andet, at det var tilladt at slå sin kone, hvis hun havde begået utroskab eller en ”en meget alvorlig synd”, som det er op til manden at definere.
Først skal manden dog forsøge at tale hende til rette. Virker det ikke, skal han nægte hende sex, og hvis hun herefter heller ikke kommer på bedre tanker og lystrer, er det tilladt at slå hende.
Bogen vakte en del opstandelse, men fængselsinspektør Peter Vesterheden, der kom fra et job som koncernchef i DSB, kunne ikke se noget galt i belæringen, hvis det blot blev tilføjet, at det i Danmark er forbudt at tæve sin kone.
Det lovede imam Hansen så at gøre, men om han fik det gjort, er uvist. Han er ikke mere ansat ved Købehavns Fængsler.
Fængselsimam rejste til Mellemøsten med Muhammedtegninger
Medens de muslimske indsatte i Københavns Fængsler blev vejledt af en statsbetalt imam, der gik ind for dødsstraf og hustruvold, blev de muslimske indsatte i Nyborg Statsfængsel betjent af en imam, der førte krig mod Danmark.
Det var således den statsansatte imam i Nyborg Statsfængsel, Abu Bashar, der var leder af den imam-delegation, der i starten af december 2005 rejste til Mellemøsten med Muhammedtegninger for at oppiske en stemning mod Danmark.
Her lykkedes det som bekendt fængselsimamen fra Nyborg Statsfængsel at skabe den største udenrigspolitiske krise for Danmark nogensinde i nyere tid med blandt andet boykot af danske varer og afbrændinger af de danske ambassader i Damaskus og Beirut.
Foruden Abu Basra bestod delegationen af imamerne Ahmed Akkari, der var delegationens talsmand, samt af imamerne Abu Laban og Raed Hlayhel.
Fængselsimamen fra Nyborg gjorde sig især bemærket ved at medbringe en billede af en mand med et grisehoved, der blev præsenteret som en af Jyllands-Postens tegninger.
I Nyborg anede fængselsinspektør Arne Tornvig Christensen intet om, at fængslets imam var i fuld gang med at hidse hele Mellemøsten op mod Danmark.
Hans eneste kommentar var i den forbindelse, at det kan være problematisk, hvis imam Abu Basra præsenterer sig som myndighedsperson fra Nyborgs Satsfængsel.
Det gjorde han så vidt vides ikke i Mellemøsten, men derimod senere i det britiske TV-selskab, BBC, hvor han atter fremviste tegningen med grisetrynen, og i den forbindelse blev præsenteret som fængselsimam ved Nyborg Statsfængsel.
Blev også sat i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose
Året efter, i september 2006, blev Abu Basra desuden sat i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose, hvor tre mænd i alderen 21 – 33 år ved Østre Landsret i 2007 hvor to af dem først blev idømt elleve års fængsel, medens den tredje blev idømt fire års fængsel for terrorplanlægning.
Dommene blev senere i 2008 skærpet med et års fængsel til tolv år for de to af dem og fem år for den tredje.
I forbindelse med anholdelsen af de tre dømte, der alle boede i Bøgeparken, plus en række andre, der senere blev løsladt, var politiet i kontakt med Abu Basra, men han blev hverken sigtet eller tiltalt.
Ligeledes i 2006 kom Abu Basra endnu engang i vælten, efter at en ung tysk muslim var blevet anholdt og sigtet for terror. Blandt hans ting var blandt andet en togbillet til Odense, men PET dementerede på at tidspunkt, at fængselsimamen fra Nyborg Statsfængsel var involveret.
I oktober 2006 blev Abu Basra fyret som imam ved Nyborg Statsfængsel. Officielt, fordi fængslet som led i en sparerunde nedlagde imam-stillingen.
Ring ikke til imam Abdul Wahid Pedersen
Som nævnt har Kriminalforsorgen for at undgå blandt andet sager som dem med imamerne fra Københavns Fængsler og Nyborg Statsfængsel, indført en række procedurer, der skal følges ved ansættelse af imamer.
Blandt andet kontakt til personer, som må formodes at kende noget til ansøgerne,
Selvom imam Abdul Wahid Pedersen bruges meget af myndighederne, der af en eller anden uforklarlig årsag mener, at han er moderat, skal det dog frarådes Kriminalforsorgen at kontakte ham for at høre, om en ansøger kan betages som en moderat imam.
I Kristeligt Dagblad har han betegnet Abu Bashar som en moderat imam:
”Personligt har jeg kun oplevet ham som en, der tog kraftigt afstand fra ekstremisme og terror. Han er en meget lærd mand, som har en god føling med sit miljø og altid har jordforbindelse og er meget konstruktiv i sit arbejde,” siger imam Abdul Wahid Pedersen til Kristeligt Dagblad om den imam, der som ledende figur var med til at skabe Danmarks største internationale krise i vor tid.
