Im kan blive, men Bødskov skaber nye problemer

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i går aftes at lave en ændring af udlændingeloven, der gør det muligt for den syvårige Im Nielsen og hendes mor Suthida Nielsen at vende tilbage til Danmark.

 

Denne lovændring får tilbagevirkende kraft, og derfor kan den ophæve udvisningen af den thailandske mor og hendes datter.

 

Konkret vil der være en periode på seks måneder, hvor de, der har mistet deres opholdsgrundlag på grund af et dødsfald, får mulighed for at vende tilbage. Det gælder dog kun for sager fra de seneste to år.

 

Bag aftalen om en lovændring står alle Folketingets partier bortset fra Dansk Folkeparti, der vil afvente det konkrete lovforslag, før det tager stilling.

 

Godt resultat, men problematisk forløb

Dermed foretager regeringen en brat vending i sagen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Morten Bødskov havde ellers kategorisk afvist, at en sådan lovændring kunne komme på tale.

 

Det er godt at Im kan vende tilbage med sin mor. Hun hører hjemme i Danmark, og det var alene den ulykkelige skæbne med faderens død, der gjorde, at hun og moderen mistede deres opholdstilladelse.

 

Der var et forrykt misforhold mellem udvisningen af de to og så de forbrydere, som man har ladet slippe for udvisning.

 

Men sagens forløb er meget problematisk. Love med tilbagevirkende kraft er i de fleste tilfælde noget skidt, og denne lov er ingen undtagelse.

 

Bødskovs fejl

Dette kunne have været undgået. Morten Bødskov fik allerede i november-december sidste år en række advarsler om, at Suthinda og Im Nielsen var havnet i en uforskyldt alvorlig situation, da manden/faderen døde.

 

Læs også
Nye Borgerlige er klar til at lade Løkke falde, hvis han siger nej til tre ufravigelige krav

Morten Bødskov kunne have brugt deres situation som en anledning til at gennemføre en normal lovændring, inden mor og datter blev dømt til udvisning. En sådan lovændring, der forhindrede sådanne udvisninger på grund af dødsfald, ville under alle omstændigheder være på sin plads.

 

Men Bødskov handlede ikke i tide, og så endte det efter mange genvordigheder i en lov med tilbagevirkende kraft.

 

Im kan blive. Til gengæld skaber Bødskov nye problemer.

 

Derfor skiftede Thorning og Bødskov holdning

Der er to grunde til, at Thorning og Bødskov skiftede holdning fra den ene dag til den anden.

 

Den ene er, at der udviklede sig et kraftigt folkeligt pres mod udvisningen af Im og hendes mor. En voldsom mediedækning var stærkt medvirkende til dette pres.

 

Den anden grund var, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen gik ind i sagen på sin facebookside.

Læs også
Folketingets afslutning: Vælgerne har mere magt end nogen sinde i dansk politik, men …

 

Tirsdag opfordrede han regeringen til ikke bare at lave en lovændring, der gælder fremover, men også at få ”fundet en løsning på, hvordan Im og hendes mor kan komme tilbage til Danmark igen.”

 

Dermed stod regeringen i en grim situation. Dens stejle afvisning af at gøre noget, virkede umenneskelig. Samtidig viste Venstre, at det var parat til at gribe ind og hjælpe mor og datter ud af deres ulykkelige situation.

 

Thorning og Bødskov måtte indse, at sagen kunne få alvorlige politiske konsekvenser – og så lige op til kommunevalget. Så opgav de deres modstand.

 

Netop den situation, regeringen har søgt at undgå

Thorning-regeringen har ellers gjort alt for at undgå en sådan situation. Den har ændret udlændingeloven, så justitsministeren bliver holdt helt ude af håndteringen af de besværlige enkeltsager.

 

Tidligere var ministeren den sidste klagemulighed, og det lagde selvfølgelig et stort pres på vedkommende, når medierne kørte det tunge skyts frem. Men det røde flertal har gjort Udlændingenævnet, der er et uafhængigt organ, til den sidste klageinstans.

 

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

Længe forsøgte Bødskov da også at holde sig ude af Im-sagen med henvisning til, at han ville handle direkte ulovligt., hvis han greb ind i den. Udlændingestyrelsen havde truffet sin afgørelse, og den var yderligere blevet konfirmeret af retten i Hjørring.

 

Men den gik altså ikke. Godt nok har Bødskov ikke direkte omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse. Men han har gjort det indirekte ved at lave en lov med tilbagevirkende kraft, der ophæver virkningen af den.

 

Dybt betænkeligt

Dette er en dybt betænkelig udvikling. På denne måde undergraver man et retssystem på udlændingeområdet, som et flertal i Folketinget selv har skabt. Det er ikke betryggende i en retsstat.

 

Samtidig åbner man for, at udlændingeloven bliver et bytte for tilfældige mediestorme. Når en ny ubehagelig sag dukker op, vil der nu blive skabt et pres for, at den også skal klares ved at ændre lovgivningen med tilbagevirkende kraft.

 

Dermed risikerer man at forskelsbehandle folk, alt efter hvor meget larm deres sag skaber i medierne.

 

Og man risikerer, at snart den ene sag, snart den anden skaber spontane ændringer i lovgivningen, mens man mister overblikket over, hvad det betyder for den samlede udlændingepolitik.

Læs også
Dommedagsprofetierne gjort til skamme: Aftalen om Europol tilfredsstiller stort set dansk politis behov, siger Rigspolitiet nu

 

I stedet for en klar politisk linje får man styring gennem stemningsbølger. Det er usundt for demokratiet.

 

Ingen kan overskue konsekvenserne

De direkte konsekvenser af den ny lov vil formentlig være beskedne. Det er trods alt ret sjældent, at et dødsfald har skabt en situation som den, Im og hendes mor havnede i.

 

Men der er fare for, at der nu også i andre typer af udlændingesager vil blive lagt tryk på den siddende regering for, at den skal gribe ind med ny lovgivning med tilbagevirkende kraft.

 

Der er altid ulykkelige enkeltskæbner, som man kan henvise til. Men man kan ikke styre et land ved at springe rundt på den måde.

 

Bødskov kunne have undgået den situation, hvis han havde handlet i tide med en velovervejet lovændring, som blandt andet hjalp Im og hendes mor.

 

Læs også
Bredt flertal i Folketinget står bag 480 mio. kr. til stærkere skattekontrol

Nu er der i stedet åbnet for en praksis, som ingen kan overskue konsekvenserne af.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…