Jeg var (som undervisningsminister) vært for Nelson Mandela på Gasværksvejens skole, da han besøgte Danmark i 1992.
Året efter var jeg i Johannesborg til en demokratikonference, der indledtes med en regeringsbanket. Mandela sad ved nabobordet.
Straks, han så mig, rejste han sig, kom hen og hilste og sagde tak for besøget i København. Tænk, at han kunne huske det!
Netop samme dag havde forhandlerne for apartheid-regimet (Rolph Meyer) og det sorte flertal (Ramaphosa) forhandlet en aftale om det første frie valg i Sydafrika. De var også til stede ved banketten. Jeg glemmer det aldrig.
Da Mandela havde vundet valget og skulle indsættes som præsident, inviterede han sine tidligere fangevogtere med! Det kan man kalde tilgivelse!
Desmond Tutu
15 år senere mødte jeg også pastor Desmond Tutu, der ligesom Mandela stod bag forsoningspolitikken. Han besøgte os på Galathea-ekspeditionsskibet, der havde lagt ind i Cape Town.
Han havde fødselsdag og fik en flot flagsmykket fødselsdagslagkage i kaptajnens kahyt. – Indtil jeg mødte ham, havde jeg altid syntes, at han var “lidt for meget”, for overstrømmende, men jeg måtte overgive mig totalt. Sikken en personlighed!
Tænk, hvad de to skikkelser har sparet af blod gennem deres forsoningstankegang.
Bertel Haarder, MF Venstre
