Netop som Skattesagskommissionen skulle i gang med de afsluttende afhøringer, lod den i går en bombe springe:
Kommissionen har modtaget et anonymt brev, der tilsyneladende rummer påstande, som sætter Venstre under anklage. Brevskriveren hævder, at partiet har været langt stærkere engageret i at påvirke Helle Thornings skattesag, end det hidtil er fremgået.
To ud af kommissionens tre medlemmer har besluttet, at brevet skal videregives til politiet for videre undersøgelse. Det drejer sig om advokat Martin Simonsen og professor Niels Fenger.
Kommissionens formand, landsdommer Lars E. Andersen, er imod denne beslutning.
Men det bliver, som flertallet vil have det. Resultatet er, at de planlagte sidste afhøringer i kommissionen er udskudt, og dermed bliver arbejdet først færdiggjort senere.
Det er en temmelig dramatisk beslutning. Og når man ser på grundlaget for den, virker Skattekommissionens adfærd meget mystisk.
Eller sagt på jævnt dansk: Hvad i alverden har Skattesagskommissionen gang i?
Flertallets begrundelse
Flertallet i kommissionen begrunder deres holdning med følgende:
”Vi finder imidlertid, at de i brevet fremsatte påstande – såfremt de er korrekte – i afgørende grad vil kunne ændre forståelsen både af den sag, der verserer ved politiet, og af flere af de forhold, som er omfattet af kommissionens kommissorium.”
Nu kunne nogen måske finde på at påstå, at statsminister Helle Thorning-Schmidt har været involveret i narkohandel. Også om denne påstand kunne man sige, at såfremt den er korrekt, vil den i afgørende grad kunne ændre forståelsen af Thornings virke.
Men det ville selvfølgelig blive fejet af bordet som et ubrugeligt grundlag for at iværksætte en undersøgelse. Man ville kræve dokumentation eller som et minimum muligheden for at opsøge yderligere relevant information.
Men brevskriveren er som sagt anonym, og vedkommende leverer ikke nogen form for dokumentation. Samtidig er det svært at se, hvad man vil opnå med at involvere politiet i yderligere undersøgelser.
Kommissionens flertal, der har truffet den drastiske beslutning, er på meget, meget tynd is.
Hvorfor skal politiet inddrages?
Politiet er i gang med en undersøgelse af et bestemt spørgsmål i skattesagen. Nemlig, hvem der lækkede oplysninger om Thorning-parrets skatteforhold til pressen.
Men ifølge Skattesagskommissionens formand, Lars E. Andersen, vedrører det anonyme brev ”kun i ringe omfang lækage-sagen”. Brevet drejer sig altså fortrinsvis om det store punkt i undersøgelsen, nemlig om der er begået magtmisbrug fra ministres og/eller embedsmænds side.
Denne del af sagen er politiet slet ikke involveret i. Hvorfor vil kommissionens flertal så pludselig have, at det sker nu? Dermed gør man jo hele Skattesagskommissionens opgave til en kriminalsag. Med hvilken begrundelse?
Håber flertallet bare vagt, at politiet kan finde frem til den anonyme brevskrivers identitet? Men hvad så, hvis det skulle lykkes? Brevskriveren har jo sagt nej til at vidne for kommissionen.
Det skulle man i stedet have gjort
På et højst tvivlsomt grundlag beder flertallet altså om en politiundersøgelse, der oven i købet kan skade en person, der af arbejdsmæssige eller andre grunde ikke ønsker at træde frem. Allerede nu er journalisternes jagt på brevskriverens identitet jo gået ind.
Skattesagskommissionen havde stået sig langt bedre ved at erklære, at såfremt brevskriveren kunne levere relevant information og dokumentation, der gav grundlag for at forfølge nye spor i sagen, var man parat til at undersøge dette grundigt og udsætte afslutningen af sit arbejde.
Men anonyme anklager? Og inddragelse af politiet, som slet ikke arbejder med disse anklager? Her er noget galt.
Den hektiske stemning
Man spørger sig selv, om kommissionens flertal er blevet grebet af den hektiske stemning, som opstår, fordi forløbet nærmer sig sin afslutning.
Man fornemmer denne stemning i medierne, som da også i flere tilfælde røg helt op i falsetten, da nyheden kom om brevet, politiundersøgelsen og afbrydelsen af kommissionens arbejde.
Da kommissionen blev nedsat, sitrede luften jo af formodninger og forventninger i visse kredse. Man så for sig det helt store og blodige politiske drama med rigsretssag mod Troels Lund Poulsen og måske endda Lars Løkke.
Set i forhold til denne start på forløbet, har kommissionens afhøringer udviklet sig til noget af en fuser. Der er ikke fundet nogen rygende pistol, der viser, at der har fundet magtmisbrug sted.
Måske vil kommissionen konkludere, at embedsmænd har udvist en angribelig adfærd. Men forestillingen om afsløring af den store politiske konspiration, der skulle fremtvinge en bestemt afgørelse i skattesagen, er smuldret.
Nu vejres der så en mulighed for, at sagen alligevel bliver rigtig saftig.
Tabt hovedet
Regeringen, der satte sagen i gang, holder vejret. Journalister går fra resignation til hyperaktiv tilstand. Christiansborg koger.
Det er at forvente. Mere overraskende er det, at flertallet i Skattesagskommissionen synes at have tabt hovedet.
