Bønnekald fra minareter er ikke forbudt i Danmark

Må muslimer kalde til bøn fra moskeer i Danmark? Spørgsmålet er aktuelt, fordi en moske i den svenske kommune Botkyrka formentlig snart får tilladelse af politiet til at kalde til bøn fra moskeens minaret. Som omtalt i en artikel forleden, kan det danne præcedens i hele Sverige.

 

I muslimske lande kaldes der normalt til bøn fra minareterne fem gange i døgnet – typisk via højttalere.

 

En muezzin reciterer blandt andet, at gud er den største (Allahu Akbar), at Muhammed er guds budbringer (Ash-hadu anna Muħammadan-Rasulullah), og at der kun er én gud ved navn Allah (La ilaha illa-Allah).

 

Bønnekaldet kan variere lidt afhængig af, om der for eksempel er tale om sunni- eller shiamuslimer.

 

Andre lande

Islamiske bønnekald forekommer allerede i dag i flere europæiske lande. I Norges hovedstad Oslo har det for eksempel været tilladt at kalde til bøn siden årtusindskiftet, i Tyskland praktiseres det i flere byer, og i Holland er der en egentlig lov fra 1987, der sidestiller bønnekald med klokkeringning (Kristeligt Dagblad).

 

Som nævnt ser det ud til, at islamisk kald til bøn nu også kan blive hverdag i Sverige. Men hvad med Danmark?

 

Miljøstyrelsen

I modsætning til, hvad mange danskere måske tror, er der ikke umiddelbart noget til hinder for, at der kaldes til bøn fra danske moskeer. Det bekræftes blandt andet af Jørgen Jakobsen, der er specialkonsulent i Miljøstyrelsen, som hører under Miljøministeriet.

 

Tilbage i 2010 gav en vurdering fra ministeriet, der var formuleret af styrelsen, anledning til heftig debat. Det skyldtes, at man sidestillede bønnekald med blandt andet klokkeringning fra kirker under betegnelsen ”samfundsaccepteret støj”, som ifølge miljøbeskyttelsesloven ikke er underlagt regulering.

 

Jørgen Jakobsen fortæller, at man ikke længere bruger den betegnelse, men han bekræfter, at bønnekald ikke er omfattet af loven:

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

”Der er adskillige former for støjende aktivitet, som miljølovgivningen ikke giver mulighed for at gribe ind over for. Det gælder blandt andet for støj fra skoler, fra udrykningskøretøjer og fra religiøse aktiviteter”, fortæller han.

 

Ifølge Jørgen Jakobsen er Miljøstyrelsen bekendt med sagen om moskeen i Botkyrka i Sverige, ligesom man følger udviklingen i andre europæiske lande. Der er ingen planer om at indføre regler på området, påpeger han.

 

Grundloven og menneskerettighederne

Heller ikke andre dele af lovgivningen forhindrer som sådan, at muslimer i Danmark kan kalde til bøn fra en moske. Det fortæller Henrik Palmer Olsen, der er professor i retsfilosofi og ansat ved Københavns Universitets juridiske fakultet:

 

”[D]et er der ikke noget til hinder for. Dog må man sige, at det afhænger lidt af, hvordan det foregår, og hvordan et sådant kald vil påvirke det omgivende samfund”.

 

Som udgangspunkt sikrer grundlovens § 67 og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel ni ifølge Palmer Olsen danske borgere vide rammer for at praktisere deres religion:

 

”Udgangspunktet er jo altså, at man har ret til (…) sammen med andre offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Det er det, der er udgangspunktet”.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Muligheder for indgreb

Grundloven giver imidlertid mulighed for indgreb af hensyn til sædeligheden eller den offentlige orden, som det hedder.

 

Den mulighed gælder også, selvom det i visse tilfælde kan anses for nødvendigt at behandle trossamfund forskelligt. Det er interessant, fordi det netop har været diskuteret, om bønnekald og kirkeklokkeringning kunne sidestilles.

 

Det afgørende er ifølge Henrik Palmer Olsen, at der ikke er tale om usaglig forskelsbehandling:

 

”Der er ikke noget sådant krav om, at alle religioner skal behandles lige – det er der ikke. Man kan godt behandle og regulere religioner på forskellige måder. Men man skal være opmærksom på, at der jo altså gælder – også som følge af den europæiske menneskerettighedskonvention – et forbud mod at diskriminere på grund af religion”.

 

Forbud

Det har også været diskuteret, om bønnekald helt kunne forbydes. Henrik Palmer Olsen vil ikke udelukke, at man vil kunne indføre et dansk forbud:

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

 

”Spørgsmålet er (…), om en sådan lov vil være i strid enten med grundloven, eller om den ville være i strid med artikel ni i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det bliver så lidt en juridisk vurdering, der skal foretages, og det kommer så også til at afhænge lidt af, hvordan sådan et konkret forbud vil blive udformet”, fortæller han.

 

Igen er det dog afgørende, at et eventuelt forbud kan begrundes ud fra grundlovens kriterier, og at der ikke er tale om forfordeling:

 

”Det er klart, at det vil blive vanskeligere for regeringen at bevise, at forbuddet er nødvendigt, hvis man tillader den samme forstyrrelse af den offentlige orden for andre religioner”, fortæller professor Henrik Palmer Olsen.

 

Skal bønnekald sidestilles med klokkeringning?

Som nævnt er der altså juridisk set ikke noget til hinder for, at der bliver kaldt til bøn fra danske moskeer. Spørgsmålet er, hvordan politikerne ser på sagen. Skal bønnekald sidestilles med klokkeringning som i Holland, eller skal det helt forbydes, hvis det er muligt?

 

I en kommende artikel spørger vi politikerne fra tre danske partier, hvad de mener om bønnekald i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…