Da Aarhus-borgerne åbnede avisen og læste, at Mohamed Suleban Ali havde trukket sig som byrådskandidat for Socialdemokraterne, var de færreste overraskede. Det måtte nødvendigvis ske.
Mohamed Suleban Ali er en fremtrædende person i det somaliske miljø i Aarhus, som flere gange har forsøgt at blive valgt til byrådet. Men nu har han for anden gang ødelagt det for sig selv. Det handler om holdningen til demokrati.
Fusk med brevstemmer
Forud var gået et drama, der for alvor blussede op nogle uger i forvejen, da den unge kandidat tilsyneladende var blevet taget i at fuske med nogle brevstemmer.
Mohamed Suleban Ali var nemlig blevet set uddele valgmateriale ved indgangen til Rådhuset – indgangen nærmest det sted, hvor der brevstemmes. Og uddelingen var sket i forbindelse med, at kandidaten havde busset grupper af somaliere til rådhuset – for at brevstemme.
Mohamed Suleban nægtede alt. Men den holdt ikke længe. En redegørelse fra valgsekretariatet viste, at der var vidner til adfærden, at der ikke var rimelig tvivl om identiteten – og at der for resten også fandtes videoovervågning, der bekræftede forholdet.
Socialdemokraterne fortsatte med at holde hånden over ham
Så røg kandidaten. Dét var for groft – selv for Socialdemokraterne, som ellers ikke er sarte. Vælgerforeningsformanden var vældig ked af det, og udtalte til Aarhus Stifttidende, at han nok burde have briefet Suleban noget bedre – f.eks. om at det ikke er tilladt at agitere i nærheden af stemmesteder.
Et bemærkelsesværdigt udsagn, al den stund at dette faktisk er børnelærdom i Danmark, og betragtes som nærmest instinktiv viden for politiske kandidater.
Mohamed Suleban var vred. Og skuffet. Kandidaten, der officielt trak sig for partiets skyld, meldte sig ud af Socialdemokraterne med en salve om, at det eneste han fortrød, var at have stille op for Socialdemokraterne.
Iøvrigt mente han, at der fra partiets top havde været en ualmindelig paranoia over Jyllands-Postens ensidige, populistiske fokus på sagen, som bygger på grundløse anklager. Således udtalte kandidaten, der angiveligt trak sig frivilligt fra listen for partiets skyld.
Forinden var gået et flere måneder langt forløb, der belastede både kandidat og parti.
Afsløret i foråret
Det begyndte i maj måned, da undertegnede i et blogindlæg på en personlig hjemmeside afslørede, at den kandidat, der stillede op under navnet Mohamed S. Ali var den selvsamme kandidat, som den Mohamed Suleban Ali, der var blevet fjernet fra byrådslisten i 2009 på grund af et anstrengt forhold til ytringsfriheden. Han havde blandt andet kritiseret, at hans partifælle overborgmester Nicolai Wammen skulle mødes med Ayaan Hirsi Ali, den verdensberømte forkæmper for ytringsfrihed.
JPAarhus fangede historien og kørte den dagen efter. Så gik det stærkt!
Et tilbud han afslog
I første omgang holdt kandidaten skruen i vandet ved at erklære sig som demokrat. Men der var stadig tvivl hos mange. Var Mohamed Suleban tilhænger af demokrati, eller accepterede han blot, at dette er vilkårene lige for tiden?
Men hvis Mohamed Suleban vitterlig var omvendt til at være demokrat og tilhænger af ytringsfrihed, måtte hans forhold til Hirsi Ali vel også have forandret sig i forhold til 2007, hvor han kritiserede hende.
Derfor ringede jeg til formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard med en idé til godkendelse. Et par dage efter modtog Suleban via JPÅrhus et såkaldt godt tilbud: Hvis Mohamed Suleban virkelig var blevet demokrat, ville jeg på vegne af Trykkefrihedsselskabet etablere kontakt med hans landsmandinde, Ayaan Hirsi Ali, så de to i fællesskab kunne henvende sig til somalierne i Danmark. Dette ville i sandhed være bemærkelsesværdigt, men tilbuddet forblev naturligvis ubesvaret.
Helt ærligt var det også mest tænkt som politisk drilleri – selv om vi i givet fald naturligvis med glæde ville have taget kontakten til Hirsi Ali.
Han blev grådig
At Mohamed Sulebans politiske karriere skulle afsluttes på noget så banalt som mistanke om stemmefusk, var nok unødvendigt.
Et mandat for Socialdemokraterne i Aarhus koster ikke mere end cirka 300-350 stemmer. Dem havde Suleban nemt i sækken – alene i kraft af sin meget centrale position i det somaliske miljø. Mohamed Suleban Ali havde slet ikke behøvet snyde for at blive valgt.
Måske blev han grådig. Måske var det ikke godt nok ’bare’ at blive valgt. En af de kommunalt ansatte, der bortviste Mohamed Suleban fra rådhuset, beretter i rapporten der fældede ham, at han skulle have sagt, at det er vigtigt for mig at få mange stemmer.
Måske blev Socialdemokraterne også grådige. Andelen af borgere med indvandrerbaggrund vokser og i Aarhus er der særligt mange med somalisk baggrund. Det betyder, at der her er mange stemmer at hente.
