Briterne skal stemme ja eller nej til EU ved folkeafstemningen på torsdag. Bag afstemningen ligger et stærkt krav om, at nationalstaten skal have magt tilbage fra EU.
Hos både ja- og nej-siden findes dette krav. Uenigheden drejer sig om, hvordan man bedst stækker EU, og hvor langt man skal gå i den retning.
Ja-siden anbefaler, at vælgerne i første omgang skal sige ja til de indrømmelser, som regeringen har opnået i forhandlingerne med EU. Samtidig argumenterer den med, at EU’s videre udvikling bedst påvirkes i britisk retning ved at blive i EU.
Nej-siden mener, at den britiske særaftale med EU stadig overlader alt for megen magt til EU. Man slår til lyd for, at Storbritannien har bedst af at stå frit over for EU, og at chokket fra en britisk udmeldelse (Brexit) måske kan bidrage til at svække EU’s centralisme.
Mindre magt til EU
Briterne har traditionelt været præget af en stor skepsis over for EU. Men i dag har denne skepsis også vokset sig stærk i en stor del af de andre EU-lande.
Der er et stærkt folkeligt krav om at føre magt tilbage fra EU til nationalstaterne. http://denkorteavis.dk/2016/ny-maling-viser-at-befolkningerne-i-europa-massivt-afviser-eus-indvandringspolitik/
Dette krav bunder i en betydelig utilfredshed med EU. Den er sågar også meget stærk i EU’s kernelande, såsom Frankrig, Italien, Holland og Tyskland.
I Danmark har der ligeledes været en udvikling i retning af, at vælgerne ønsker at begrænse EU’s magt. Uanset udfaldet af den britiske folkeafstemning er det vigtigt, at Danmark har en klar holdning til, hvordan afstemningen kan bruges til det formål.
Folkelig modstand på tre områder
Bag den folkelige skepsis over for EU ligger den holdning, at man ikke ønsker en fælles europæisk stat, og at man ikke tror på en fælles europæisk stat. Man vender sig mod forsøg på at virkeliggøre en sådan stat.
Man ønsker at beholde EU som rammen om et nødvendigt samarbejde på vigtige områder.
Denne folkelige modstand udspiller sig især på tre områder:
Asylkrisen
For det første: Befolkningerne fælder en knusende hård dom over EU’s rolle i forhold til asylkrisen.
EU har slet ikke haft styr på sine ydre grænser. Alligevel har stærke kræfter, med kansler Merkel i spidsen, forsøgt at give EU den helt dominerende rolle i asylpolitikken.
Kendsgerningen er, at nationalstaterne har vist sig langt mere effektive til at håndtere asylstrømmen. Det gælder især de stater, der har lukket Balkan-ruten.
Fri bevægelighed
For det andet: Befolkningerne har oplevelsen af, at arbejdskraftens frie bevægelighed er blevet et tyrannisk dogme, der i for høj grad sætter den nationale selvbestemmelse ud af kraft – for eksempel når det gælder velfærdsydelser.
Den massive indvandring af østeuropæere, der bunder i arbejdskraftens frie bevægelighed, er et kæmpetema ved den britiske folkeafstemning.
Demokrati
For det tredje: Befolkningerne har kunnet se en masse magt flytte til både EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og den stærkt politiserende EU-Domstol. Men Kommissionen og Domstolen er ikke folkevalgte, og Parlamentet har meget ringe forankring i befolkningerne.
Man har udviklet et EU med meget ringe demokratisk legitimitet. Og det vil befolkningerne ikke blive ved med at finde sig i.
Mordet på Jo Cox blandes ind
Det er store og svære problemer, briterne skal forholde sig til. Derfor er det meget beklageligt, at man nu kan se tendenser til, at det afskyelige mord på Labours parlamentsmedlem Jo Cox bliver brugt til at påvirke afstemningens udfald.
Hidtil har ja-siden fremhævet de økonomiske fordele ved at blive i EU. Men efter mordet har man skiftet strategi: Nu mere end antyder man, at ja-siden står for et bedre menneskesyn.
Man angriber ”tonen” i nej-sidens kampagne. Man siger ikke direkte, at den er ansvarlig for morderens ugerning. Men man kredser om, at folkeafstemningen også er et valg mellem en ordentlig og anstændig tone (ja-siden) og en uanstændig tone (nej-siden), der kan føre til aggressive handlinger.
Helle Thornings mand
Toppolitikerne på ja-siden gør det diskret, med antydningens kunst. Andre politikere skærer forbindelsen mellem mordet på Jo Cox og folkeafstemningen ud i pap. Det gælder således Helle Thorning-Schmidts mand, Labour-parlamentsmedlem Stephen Kinnock:
Kinnock har opfordret vælgerne til at tænke på Jo Cox og hendes værdier, når de står i stemmeboksen. Det må jo være, fordi han mener, at mordet bør have indflydelse på, hvad vælgerne stemmer.
http://www.thetimes.co.uk/article/remember-jo-at-the-ballot-box-0lqfpzcl6
Det er en vidtrækkende beslutning, briterne skal træffe på torsdag. Den er også vidtrækkende for os andre. Derfor er det dybt beklageligt, at man ikke koncentrerer sig om de vanskelige politiske spørgsmål.
Mordet på Jo Cox skal ikke blandes ind i den folkeafstemning. At bruge det til at fremhæve sig selv som mere anstændig vil være … uanstændigt.