Jeg har lige erhvervet den Den danske Begrebsordbog.
Det er ind imellem forunderlig læsning.
Her er nogle eksempler : Terrorangreb. Så skal man læse om skræmmekampagne i ordbogens afsnit 10.42 om magtudøvelse ,krig;
men man henvises ikke til afsnit 10.60 der handler om had. Islamistisk = læs om muslimsk. Sharialov = læs om Koranen i afsnit 22.13 , der handler om religionsudøvelse og ved en hurtig gennemlæsning kun medtager Ramadan og Eid som muslimske begreber.
Jeg medgiver, at det ikke kan have været nogen let opgave et redigere dette værk.
Frafalden og æreløs
Der er imidlertid mange muslimske begreber vi danskere langt fra Mellemøsten er forbandet nødt til at lære.
Ellers kan vi ikke fatte det menneskesyn religiøse muslimer abonnerer på, også i danske ghettoer. Om man synes det er spændende må være en smagssag.
Der er fx et ord som a’ard ,der betyder den ære(familiens ære) der er forbundet med kvindens seksuelle adfærd.
Der er jizya, som er de beskyttelsespenge dhimmier betaler, og så er der sør’me også ordet dhimmi, nemlig den tålte ikke-muslim i et islamisk styret samfund.
Der er ordet tarbiyah som dækker en særlig islamisk pædagogik. Mon det er den, der giver den drengeadfærd, som Vesten døjer under ?
Så er der begrebet takfir, at stemple en person som frafalden og dermed dømt til ødelæggelse.
Og der er ordet irhab – terrorisme – en velkendt gammel islamisk
asfærdsform.Osv.
Det er en helt anden kosmologi, som vi har ikke noget valg med hensyn til at forholde os til, hvis vi vil forsøge at komme af med terrorisme og hellige krigere.
Nye erfaringer kræver nye ord
Vi er nødt til at “kunne noget islamisk” ligesom vi skal kunne noget engelsk sprog, for ellers kan vi ikke fatte og beskrive nye (importerede) fænomener i vores samfund. Så ved vi også noget om hvad hvad den anden bropille består af, i forhold til det evindelige krav fra Øzlem Cekic og kompagni om at bygge bro til indvandrere, så de ikke radikaliserer sig selv!
Mange af de vigtigste islamiske begreber handler om, hvad der skal til, for at lave skel, grænser, udstødelser og forskelle mellem mennesker.
Folk i Vesten har også skabt ord som er opstået af kultursammenstødet med muslimske idealer om at politik og religion er et fedt:
Islamikaze (Raphael Israeli )
Halal-hippier (Naser Khader )
Kebab-politiker (Kirsten Damgaard )
Koranfascister ( Asger Aamund )
Demokratisme ( Fatieh Alev )
Kulturligvis ( Kirsten Damgaard)
Multilog ( for en dialog er forbegrænset, mener Mona Sheikh, Faith Alev,Noman Malik, Babar Baig )
Tilvandrere (H-P. Raddatz )
Kulturberigere ( Geoffrey Cain ? )
I øvrigt har jeg ingen fordomme om at leve lykkeligt sammen med islamister – kun efterdomme, altså erfaring.
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
