Hun kommer fra et muslimsk land og giver franskmændene en opsang: Hvorfor bøjer I jer for islamiseringen – vær stolte af jeres land

PR

Fransk bestseller i julehandelen: “Ikke noget slør til Marianne”

 

I den franske julehandel er en bog med titlen “Pas de voile pour Marianne” ( “Ikke noget slør til Marianne”) blandt årets bestsellere.

 

Bogens forfatter Elisabeth Lalesart er født i Iran i 1967, men flygtede til Frankrig som 17-årig for at slippe bort fra det sorte præstestyre,

 

Hun var 12 år, da ayatollaherne kom til magten, og revolutionsgarden blev sat til at overvåge overholdelse af forbud mod dans og musik og livsglæde og tvang hende og hendes jævnaldrende til at gå tilhyllet med slør.

 

Den Marianne, som ifølge bogens titel ikke skal tilsløres, er republikken Frankrigs symbol, som Brigitte Bardot, Catherine Deneuve og andre skønheder har stået model til, så buster af Marianne kan findes på ethvert rådhus.

 

– Frankrig har taget overstrømmende gæstfrit mod mine forældre, min søster og mig, fortæller Elisabeth Lalesart, som i dag har en chefpost i et selskab, som handler med olie og gas.

 

– Vi har aldrig bedt om bistandshjælp, og vi har naturligvis aldrig kritiseret noget i det land, som har taget os i sin favn. Så meget desto mere smerter det mig, når jeg ser andre indvandrere med den religion, som har ødelagt mit fødeland, føre daglig krig mod den franske civilisation.

 

– Jeg, som levede med trusler om dødsstraf, hvis jeg ikke bar slør, føler mig personlig krænket, når jeg ser kvinder, som dækker sig fra top til tå.

 

Elisabeh Lalesart citerer filosoffen Michel Onfray, som har sagt, at kampen mod islamisering af Frankrig og hele Europa er tabt på grund af masseindvandringen.

 

– Jeg har lyst til at råbe til mine landsmænd, at de må forsvare dette land, for ingen andre vil gøre det for os. Franskmænd, vågn op, husk hvem I er, hvordan I er blevet det. Vær stolt af det, I ejer og arven fra forfædrene.

 

– Hvis Michel Onfray får ret, hvor skal jeg så tage hen, jeg som allerede en gang er flygtet fra islamisterne. Hvis frihedens og menneskerettighedernes land ikke kan beskytte mig og mine børn mod de barbarer, som til alle tider har ødelagt alle civilisationer, som de har erobret og gjort deres befolkninger til slaver og vantro.

 

Franskmænd, vågn op, for det fortjener Frankrig.

 

Med bogen om truslen mod symbolet tegner Marianne har Elisabeth Lalesart sig i den søde juletid for en ekstra indsats for at gøre sin dystre advarsel hørt.

Del på Facebook