Da min ældste søn var 8-9 år gammel, havde han for vane at sidde og læse teksterne på cornflakes-kartonen eller mælkekartonen i stedet for at spise sin morgenmad i en fart.
Dengang havde jeg ikke det passende argument for at tage hans lekture fra ham. Det ville jeg nok have haft i dag. Læs bare, hvordan han ville have fået en dårlig sproglig påvirkning fra dagens mælkekarton:
”First Price mejeri er en serie af varer, produceret af dansk mælk, til hele familien.”
First Price mælk er dansk mælk
Kommasætningen er mærkelig og ikke noget forbillede for en dreng, som er ved at lære at skrive korrekt. Det er dog ikke det værste, for sprogbrugen er endnu mere besynderlig.
Jeg troede, at et mejeri var en slags fabrik, hvor man bearbejdede mælk og lavede mælkeprodukter. Men her er ”mejeri” i ”First Price mejeri” en del af et navn, hvoraf de første to dele af navnet er engelske ord skrevet med stort, den tredje del skrevet med småt.
Det går videre:
”First Price mælk er fremstillet af dansk mælk og tappet på danske mejerier.”
Hvorfor skal dansk mælk tappet på danske mejerier have et engelsk navn? Og hvorfor er der ikke en bindestreg i betegnelsen: ”First Price-mælk”? Sådan burde det ellers skrives efter gældende danske retskrivningsregler.
En blanding af dårligt dansk og pseudo-engelsk?
Det koster lidt tid at finde ud af, hvilket firma der står bag First Price-varerne. Man kan se foroven på mælkekartonen, at det er Supergros, som igen er et firma drevet af De Samvirkende Købmænd. Denne forening, også kaldet DSK, er en dansk brancheorganisation for danske købmandsejede supermarkeder, nærbutikker og minimarkeder. DSK blev grundlagt i 1907 som De Samvirkende Detailhandlere i Danmark. (kilde: Wikipedia).
Vi har således en forening af danske købmænd, som lader producere og sælge dansk mælk fra danske køer, tappet på danske mejerier. Kan nogen give en rimelig forklaring på, hvorfor det på deres børnepåvirkende mælkekartoner absolut skal foregå på en blanding af dårligt dansk og pseudo-engelsk?
