Hvad er disse energiglas i termoruder for noget?

Spørgsmål:

 

Hej Jesper.

Vi står foran, at udskifte vores vinduer.

 

Vi er specielt interesserede i at vide lidt mere om selve termoglassene.

 

Vi hører og læser om ”energiglas”.

 

Hvordan adskiller de sig fra almindelige termoglas?

 

Med venlig hilsen Martin

 

Svar:

 

Hej Martin.

 

Jeg forstår forvirringen, der foreligger nemlig ingen definitioner på et ”energiglas”.

 

Det er termoglas, der skulle være bedre end almindeligt termoglas.

 

Det er de også, hvis man sammenligner med tilsvarende ”normale” termoglas.

 

Et af mange begreber, der knytter sig til glassenes evne til at holde på varmen er feks. en U-værdi. Jo lavere tallet er, jo bedre isolerer termoglasset.

 

Et gammelt termoglas kan have en U-værdi på 1,2, eller højere. Et såkaldt ”energiglas” mener jeg, at man forventer en U-værdi på mellem 0,8 til 1,0.

 

Det er en stor forbedring, men det kan gøres langt bedre.

 

Det sidste, godt et år gamle, nye termoglas, fås med en U-værdi helt ned til 0,5. Set procentuelt er det en meget stor forbedring. Det vil næppe vare længe, før vi ser endnu bedre værdier, da der forskes meget på området.

 

Ulempen ved de nye termoglas er at de er væsentlig tykkere.

 

Billederne på forsiden (øverst) viser:  Til venstre et 15 år gamle 2-lags termoglas. Til højre et nye 3-lags termoglas.

 

God fornøjelse.  Jesper

Del på Facebook