Når man får elever ind på erhversuddannelsen, er de informeret om, at det kun tager f.eks. to år for at blive elektriker. Herefter kan man og må man rode med alt el-arbejde. Denne information er direkte forkert og kan i værste fald medføre døden.
Hvis man fra folkeskolen har karakteren under 4, kan man altid komme ind på en erhvervsskole, fordi man har den opfattelse, at man altid kan få en erhvervsuddannelse. Forkert.
Bedre uddannelse af UU-vejledere
En måde at løse sådanne misforståelser på, kunne for eksempel være bedre uddannelse af UU-vejledere blandt andet ved at deres kendskab til erhvervslivet blev opgraderet. Mange har den opfattelse, at UU-vejledere er akademisk uddannet og ikke er bekendt med uddannelserne på erhvervsskolerne i en sådan grad, at de kan give en kvalificeret rådgivning til elever. For eksempel:
Det, at man engang har samlet en forlængerledning, er ikke ensbetydende med, at man kan blive elektriker.
Det, at man har siddet foran en computer og spillet, er ikke ensbetydende med, at man kan tage uddannelsen til IT-supporter eller andet relateret til denne linje.
Disse linjer indeholder meget mere, og kommende elever er ikke informeret om dette indhold.
Viser tilbage til folkeskolen
Hvis vi som erhvervsskole skal kunne honorere erhvervslivet, skal de unge mennesker have en basisviden og kundskaber, der på nogle områder ligger på et højere niveau, både bogligt og fagligt, end hvad en student kan præstere.
95 % af alle unge skal have en uddannelse. Godt nok. Men problemet ligger i, at 95 % af dem, der kommer ind på erhvervsskolerne, har et gennemsnit på 02 eller mindre. Samtidig skal vi også tage os af de personer med diagnoser af forskellige typer uden hjælp eller uddannelse til at tage os af dem. Det betyder, at ca. 20 % af eleverne kræver, at de får ca. 80 % af lærernes tid for at komme gennem uddannelsen.
At opdele unge og ældre vil ikke være en god ide, dersom de unge får utroligt meget erfaring og viden fra ældre medstuderende samt at de bliver bekendt med god opførelse og moral fra de ældre.
Hvis vi opfatter skolesystemet på samme måde som folkeskolelærere og betragter eleverne som nogle individer “som bare skal gennem systemet” – uden at de bliver stillet til ansvar for deres kunnen og viden – vil erhvervsskolerne miste alle vores ”kunder” (virksomheder, mestre osv.), fordi det materiale (lærlingene) vil være af så ringe kvalitet, at personer fra Polen vil være bedre. Det vil være rart, at folkeskolen lever op til deres ansvar om, at deres elever kan deres kunnen og har en viden, der modsvarer deres aldersgruppe.
Erhvervsskolerne kan jo ikke mulighed for at sende eleverne tilbage til folkeskolen for at opkvalificere deres evner. Og hvis erhvervsskolerne ikke lever op til virksomhedernes kvalifikationer – vil de ikke modtage og færdiggøre disse lærlinge til kommende medarbejdere i deres firmaer.
Pengefordelingen mellem uddannelser
Der er tilført mange penge til uddannelse, og man ønsker at fremme erhvervsskolerne, men hvorfor skærer man så i taxameterpengene? Det betyder, at den samlede pengestrøm er negativ i forhold til erhvervsskolerne, hvilket ikke stemmer overens med det talte ord.
En anden ting er, hvis man fortsætter med at forfordele pengestrømmen til den akademiske linje og ikke får erhvervsskolerne med, vil den danske velfærd blive forringet i væsentlig grad. For eksempel begynder en håndværker at tjene penge til det danske samfund ca. ni måneder efter endt uddannelse, hvorimod akademiske uddannelser ofte er meget længere tid om at tjene penge til det danske velfærd.
Bedre uddannelse
Dette er brudstykker fra nogle af de problemstillinger, der beskæftiger mange lærere på erhvervsskolerne i dag
Hvis ikke der bliver rettet op disse ting, vil det få uheldige konsekvenser for den danske velfærd. Hvis vi som danskere skal overleve udviklingen i verden og vores eneste ”råstof” er viden, så må vi forbedre uddannelsessystemet, startende helt nede ved børnehaven.
Det er vigtigt, at alle står til ansvar for deres bidrag til eleverne i form af viden og lærdom evt. ved hjælp af givne niveauer, og hvis der er nogle, som ikke lever op til disse niveauer, så må de gå om. Samtidig skal man være bedre til at spotte eventuelle diagnoser tidligere, for derigennem at hjælpe disse mennesker og give dem lige vilkår med andre til at kunne gennemføre en uddannelse.
Det er den måde, jeg har opfattet og forstået de kommende betingelser, som erhvervsskolerne skal operere under i den kommende tid.
Carsten Kristian Sørensen er faglærer på erhvervsuddannelsen
