Økonomiske prognoser må jævnligt korrigeres, når virkeligheden ikke arter sig helt, som man havde troet. Det er normalt.
Men nogle korrektioner er værre end andre. Og det er en af de rigtig slemme, som økonomi- og indenrigsminister MargretheVestager nu foretager
Den økonomiske vækst bliver kun på 0,2 procent i år, skønner Vestagers ministerium på regeringens vegne i den ny Økonomisk Redegørelse.
Dermed nedjusterer man for fjerde gang sit skøn for 2013. Først regnede man med en vækst på 1,2 procent. Så blev det justeret til 0,7 procent. Så 0,5 procent. Og altså nu sølle 0,2 procent.
Den slags ser ikke ligefrem godt ud. Derfor er det en pinefuld dag for MargretheVestager.
Politisk motiveret
Når regeringen har måttet ændre sit skøn så mange gange, hænger det selvfølgelig sammen med en række økonomiske faktorer, som den ikke har den store indflydelse på. Først og fremmest den internationale økonomiske udvikling.
Men en sådan perlerække af nedjusteringer, som man her har præsteret, rejser en mistanke om, at det oprindelige skøn var farvet af politiske motiver, som gjorde det økonomisk mindre ædrueligt.
Man lagde sig i den meget høje ende i et forsøg på at puste optimisme i danske virksomheder og forbrugere, så de slap pengene løs og satte væksten i gang. Men når forsøget så kikser, ender det i noget, der er værre end ingenting. Man får sendt et trist signal om økonomiens tilstand.
Slider på troværdigheden
Samtidig slider det på troværdigheden i forhold til vælgerne, at man bliver ved med at ramme ved siden af og korrigere. Der er noget fumlegænger over det.
I forvejen har regeringen det store problem, at vælgerne anser Lars Løkke og de blå som klart bedre til at styre økonomien end Helle Thorning og de røde. Det er en væsentlig årsag til, at de blå bliver ved med at føre så stort i meningsmålingerne.
Dagens lave vækstskøn kan kun bestyrke dette billede.
Forsøgt at tale væksten i gang
Regeringen, med Helle Thorning i spidsen, har ellers på det seneste lagt sig i selen for at tale om en ny og mere positiv stemning i dansk økonomi. Det har været et forsøg på at sætte en positiv spiral i gang.
Samtidig har det skullet bruges til at fortælle Enhedslisten, at behovet ikke er stort for at bruge finansloven til at pumpe flere penge ud til at skabe vækst. Væksten er ved at gå i gang – og der kan endda være en risiko for, at man skubber for meget på, hvis man laver en for løssluppen finanslov.
Thorning har ret, når hun taler om et begyndende stemningsskifte i økonomien. Men det er klart, at hendes argumenter svækkes kraftigt, når man her og nu får tal, der nedjusterer væksten for i år.
Disse tal sætter regeringen under et kraftigt dobbeltpres.
Fra højre og venstre
Fra højre kræver de borgerlige partier – arm i arm med erhvervslivet – at der skabes vækst og arbejdspladser gennem bedre vilkår for de danske virksomheder. Først og fremmest i form af yderligere lettelser i det danske skattetryk, som fortsat er verdens højeste.
Fra venstre kræver Enhedslisten, at der pumpes flere penge ud i offentligt forbrug og offentlige investeringer for på den måde at øge vækst og beskæftigelse i 2014.
Det står fast, at regeringen vil lave finanslov med Enhedslisten. De borgerlige har ikke fået noget balkort.
Derfor vil forhandlingerne komme til at dreje sig om, hvor mange flere offentlige midler der skal bruges. Skattelettelser? Glem det.
Finanslovsforslaget
Enhedslisten vifter med de økonomiske vismænd, der har anbefalet, at man pumper 10-12 mia. kr. ekstra ud i økonomien for at stimulere beskæftigelsen.
Men det vil finansminister Bjarne Corydon ikke være med til. Han vil holde sig på den sikre side i forhold til EU’s regler og den stramme danske budgetlov.
Derfor giver selve hans forslag til finanslov for 2014 kun et ganske lille bidrag til væksten, nemlig 0,1 procent. Men derudover vil regeringen lave en særlig anlægsreserve på 1 mia. kr. i 2014, som ikke karambolerer med budgetloven.
Så når det hele regnes med, herunder tidligere vedtagelser i år, skulle det give et samlet bidrag til den økonomiske vækst på 0,4 procent næste år.
Det er dog stadig langt fra vismændene og fra Enhedslistens krav.
Forlig forude
Forhandlingerne bliver derfor i høj grad et spørgsmål om at file på, hvor meget der skal til for at få Enhedslistens ja.
I modsætning til sidste år, hvor Enhedslisten i protest udeblev fra mødet med medierne efter forhandlingerne, bliver det formentlig ret udramatisk denne gang.
Ingen af parterne er interesserede i, at Johanne Schmidt-Nielsen provokeres til at tømme hele sin spand med eder og forbandelser ud over regeringen. Det vil efter al sandsynlighed kun skade rød blok samlet set.
Hvor tallene lige præcis lander, må vi vente og se. Men der bliver lavet et forlig. Et forlig, som Johanne Schmidt-Nielsen kan kalde en indrømmelse, men som ikke vælter regeringens stramme finanspolitik.
Om det vil hjælpe på regeringens problemer med vælgerne, er straks en anden sag.
