LÆSERBREVE
Bent Wigotski
Tak, fordi I er nytænkende til glæde for os læsere.
Nogen har en mening, nogen har ingen mening, som snart er værre, end de der har en mening. Men, hvad ved vi om det vi har en mening om? Jeg ser frem til at læse fortsættelsen af det informerende emne om: Mine oplevelser med forvaltningen af dansk udlændingepolitik af Bent Wigotski.
Vi vil sikkert blive rystet i vores grundvolde, hvis vi vidste alt, hvad der foregår i de forskellige embeder, ministerier og partier. Måske derfor er troværdigheden til førnævnte af delte meninger.
Der må være stof til eftertanke for alle partier.
Inger-Lene Poulsen
At være vindmøllenabo
Metronaboerne kan se frem til erstatninger for støjgener, på op til 20.000 kr. pr måned. Vi er mange vindmøllenaboer, som også er støjramte, men vi får ingen erstatninger?
Os, der er vindmøllenaboer, har bosat os på landet for at få fred og ro, nu står møllerne og støjer. I disse støjsvage omgivelser, hvor der absolut ingen støj er om natten, er møllestøjen meget generende om natten.
Jeg er træt af at mennesker i Danmark forskelsbehandles, når støjen generer, kan det jo være lige meget om man bor i København eller om man bor i Udkantsdanmark – støj om natten er sygdomsfremkaldende.
Regeringen er meget begejstrede for vindmøller især i alle andres baghaver, og vindmøllebranchen har efterhånden fået særstatus og kan gøre lige, hvad der passer dem. Derfor bliver møllenaboer ikke hørt, men bliver forsøgt tiet ihjel. “Vores” møller skal stå i vores baghave i 30 år (nu er der kun 26 år tilbage).
Sundhedsministeren har nu lovet at sætte 1½ mio. kr. af til at undersøge vindmøllers indflydelse på menneskers helbred. Til sammenligning er der blevet brugt 100 mio. kr. til at undersøge vindmøllers indflydelse på dyrenes helbred.
Det er komplet latterligt og endnu et forsøg på at lukke munden på vindmølleramte.
Gitte Nielsen
Akkari før og nu
Den arge imam Akkari siges at være blevet en human Sakkari. Alligevel er der (endelig) politikere, der tør sige, at hans omvendelse ikke er dybdegående nok.
Både Naser Khader og sidst Bertel Haarder (JP 11/8) tør nu udtale, hvad sagen i al sin enkelhed handler om, nemlig at så længe en muslim ikke har villet udtale sandheden på arabisk, så gælder det ikke. Gjorde man det, ville man risikere at skulle smage egen medicin og blive martyr i en antimuslimsk forstand.
Det var ufarligt at forårsage danske ambassaders og flags afbrænding. Men nok kan det ikke være i den frie verden, at sige undskyld herfor, blot fordi man gerne vil tilbage til Danmarks velfærd fra udlændigheden på Grønlands Sukkertop og kulde, hvor Akkari ikke kunne slå igennem – hverken som skolelærer eller imam.
Hatten af for Haarder, som endelig har indset, hvad vi andre har sagt og skrevet – endog længe før han blev integrationsminister.
Visti Christensen
Halalkød
Hvor er det dog træls, når nogle IKKE forstår, at det selvfølgelig er en ret, at danske forbrugere kan se hvad det er de køber og spiser. Alle varer bør forsynes med oplysninger om oprindelsesland, dyrknings- og avlsmetode (økologi, slagtning). I hvilket land er vore konsumdyr slagtet og hvordan er dyrene transporteret.
Ganske som vi ved om vi køber skrabeæg, buræg eller økologiske æg fra fritgående høns. Vi bør også oplyses om, hvordan fjerkræ slagtes. Danskerne skal kunne vælge, hvilke uhyrligheder de vil lægge ganer og penge til.
Og så kan man som dansker selvfølgelig ikke ligge under for, hvordan bestemte religiøse grupperinger ønsker af slagtemetoder. I det store og hele er det et politisk problem, der snarest muligt bør bringes i orden ved enkel lovgivning. Nu har vi fået ny minister på området, mon det også betyder, at vi får bedre boller på suppen?
Kirsten Christensen
Ministerrokaden
Så kom endelig den længe forudsagte ministerrokade. En rokade som Helle Thorning sikkert håber, vil give hende lidt tiltrængt vind i sejlene.
I ovennævnte anledning kan jeg forsikre hende om at omhandlede ministerrokade absolut intet vil ændre. Hun vil stadig stå til et historisk valgnederlag, medmindre samme histories største mirakel skulle indtræffe inden for forholdsvis kort tid.
Når man ser på den omhandlede ministerrokade er der jo kun tale om den ældgamle historie om gammel vin på nye flasker (poster) og ikke noget som helst andet.
I øvrigt er det sådan, at de to ministre der allermest trængte til udskiftning er blevet siddende. Den ene, Villy Søvndal, af uransagelige årsager som ingen normalbegavede personer er i stand til at fatte.
Med hensyn til den anden foreligger der i den anledning endnu et soleklart bevis på, hvem der virkelig har “trusserne” på i vor såkaldte regering, nemlig Margrethe Vestager. Jeg tænker naturligvis på den, for skatteyderne, suverænt dyreste personage i regeringen, Christian Friis Bach. Denne særdeles rundhåndede mand, der konstant farer rundt i eksotiske egne af kloden og smider om sig med vore surt tjente skattekroner til mere eller mindre korrupte regimer. Her var der om noget et sted, hvor der i den grad skulle være skiftet ud.
Eneste trøst i henhold til ovennævnte er, at der heldigvis kun er to år til det næste valg. Her vil stemmekvæget sørge for en helt anderledes konsekvent udskiftning. Nemlig på samtlige ministerposter. Herefter kan man så kan håbe på, at visse vælgeres hukommelse i fremtiden vil have forbedret sig markant i forhold til katastrofen i september 2011.
Henning Thorsen
Uheld med lastvogne
Langt de fleste chauffører kører fornuftigt, men der er nogle af dem, der tilsidesætter sikkerheden og er uopmærksomme. De smadrer ind i personbiler ofte med dødsfald til følge, og de smadrer ind i tydeligt afmærket udstyr, som fx på Lillebæltsbroen, hvor en lastvogn drønede direkte ind i en afmærkning, så der gik ild i lasten og broen blev beskadiget for mange millioner.
En sådan chauffør bør ikke have lov at køre mere, han er simpelt hen for farlig og er han udlænding, bør han ikke fremover have lov at køre lastvogn i Danmark.
Lars Aarup
“Kruseduller” er et public service svigt af dimensioner
Jeg er 110 procent enig med Steen Ovesens indlæg “Kruseduller” fredag den 9. august. Underlægningsmusik er ikke kun irriterende, men den er for mange af os – der med årene har fået et hørehandicap – desværre også en handling, der umuliggør, at vi kan få noget ud af udsendelsen.
Vi er 800.000, der har et større eller mindre hørehandicap. Og der er jo ikke, som nogen fejlagtigt tror, alene tale om nedsat lydopfattelse, der kan afhjælpes med at skrue højere op, men også vanskeligheder med at forstå de enkelte ord.
Derfor er værter og debattører, der “speedsnakker” eller mumler en lige så stor plage. Der er åbenbart ikke en mikrofonprøve inden ansættelse, der tester om man taler tydeligt. Clement Kjærsgård er f. eks. en af de værter, jeg for længst har opgivet at følge. Hans talen samtidig med deltagere og speedsnak umuliggør ethvert fornuftigt udbytte af udsendelsen.
Den nuværende teknik med løbende tekstning er ufuldkommen og efter min mening en større irritation end underlægningsmusikken. Derfor er løsningen tilsyneladende at diskussionsprogrammer og lignende ikke sendes direkte, men forskudt med tekstning.
Indtil det kan lade sig gøre, kunne man jo bevilge os hørehæmmede et nedslag i licensen. Det er jo det eneste de statslige institutioner har respekt for og i den private sektor en ganske naturlig ting.
Henning Petersen
En god integration
Den overskrift kan vel bedst opsummere, hvad Lars Barfods læserbrev 8/8 2013 i Den Korte Avis handler om. Er det bare mig, eller er det ikke en vise vi alle har hørt før, når det handler om indvandring?
Tilbage i Nyrups tid var man hurtig til at kalde politiske modstander urene, fordi de ikke forstod alt bare handlede om at smile sødt og sige hurra, når en fremmed kom til Danmark. For deres kultur var langt mere interessant end den danske og hvis bare danskerne stillede krav og viste tillid, ville vi få en god integration.
Hvis man så spoler båndet frem til sidste års Eid, så kan man se hvad 20 års god integration har medført på Odense sygehus. At Lars Barfod og de konservative leder efter et ledigt standpunkt og så har valgt at låne et hos de radikale er fint nok – der er ikke meget Gud, konge og fædreland over det, men måske kan man da være heldig, at en eller to i café latte segmentet vil stemme på de konservative i stedet for den ægte vare hos det Radikale Venstre.
Vi andre der er mere bekymret for virkeligheden, end en elitær jagt på ”den gode tone”, vil nok kunne se, at snak om den gode integration, mens parallelsamfundene breder sig og ordensmagten overfaldes jævnligt, er så naivt og tankeløst, at et hæderkronet parti som de konservative burde holde sig fra det, selvom man er desperat efter en boost i meningsmålingerne.
Mads Fredeløkke
