|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det danske uddannelsessystem har været på en lang faglig nedtur. Mens samfundet har brugt flere og flere penge på uddannelsesområdet, har eleverne lært mindre og mindre i skolen. Hver niende elev dumper folkeskolens afgangsprøve i dansk eller matematik, og 7.000 elever forlader hvert år folkeskolen uden de mest basale kundskaber.
Nu viser den seneste internationale PISA-undersøgelse, at elevernes faglige niveau aldrig har været ringere.
Det er gået ekstra stærkt ned ad bakke de seneste år. I perioden, hvor Mette Frederiksen har været statsminister, har de 15-årige elever tabt færdigheder, som svarer til hele to års skolegang i både læsning og matematik. Samtidig beretter PISA-undersøgelsen om mindre motivation og mere pjæk blandt eleverne.
Det katastrofale resultat er desværre ikke overraskende på baggrund af den uddannelsespolitik, der er blevet ført gennem mange år.
Gennem mange år har holdningen til uddannelse været, at alt nyt og moderne var vejen frem, mens fortidens metoder var gammeldags og forældede og burde kastes på møddingen. Derfor har vi gennem årene fået udskiftet det, der virkede i vores uddannelsessystem, med noget, der lød godt på Christiansborg.
Uddannelse bliver nu betragtet som en vare, kunden har ”ret” til, og ikke længere som et privilegium, som samfundet tildeler en elev eller studerende, til gengæld for, at denne yder en indsats. At lære må ikke være svært og udfordrende og for alt i verden ikke kedeligt. Flid og vedholdenhed er blevet nedprioriteret, og det skal være nemt og hurtigt at få en uddannelse. Fokus for indlæringen er blevet flyttet fra faglighed til brugsværdi. Det er bare ikke sådan, man lærer et fag, tværtimod.
Samtidig er undervisningen blevet præget mere og mere af IT. Det har været opfattelsen, at den nye teknologi skulle bruges mest muligt, og enhver, der formastede sig til at være skeptisk, blev stemplet som maskinstormer. Men jo mere undervisningen blev digitaliseret, jo mere faldt det faglige niveau. Alligevel fortsatte den digitale betagelse i mange år, uden nogen greb ind.
Som reaktion på de seneste PISA-resultater har regeringen nu oplyst, at den ”tager den faglige udvikling meget alvorligt”, og derfor har igangsat følgende tre initiativer:
- Et projekt fra 2027, som skal give et fagligt løft i de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst.
- En indsats for at rekruttere og fastholde flere lærere til folkeskolen.
- En ekstra bevilling på 50 millioner kroner til flere fysiske bøger.
Desværre er de tre nævnte initiativer kun udtryk for, at regeringen overhovedet ikke tager udviklingen alvorligt.
- Vi har mere end 1000 folkeskoler i Danmark, og et forsøg på at gøre noget for 100 skoler hjælper selvfølgelig ikke de resterende 900 skoler i Danmark, hvor fagligheden også er i frit fald.
- Rekruttering og fastholdelse af lærere vil kræve mere i løn, hvis det skal ske hurtigt (som f.eks. ved sygeplejerskerne). Gennemsnitslønnen for en folkeskolelærer er nu 600.000 kr. om året, så det er ikke en realistisk mulighed i forhold til andre faggrupper.
- Med mere end 500.000 elever i folkeskolerne rækker 50 millioner kroner til bøger til mindre end 100 kr. pr. elev. Det får man ikke mange bøger for. At fremføre den slags som et væsentligt tiltag for at løfte det faglige niveau er ganske enkelt useriøst.
Hvis uddannelsessystemets nedtur skal stoppes, bliver det nødvendigt at ændre holdningen til uddannelse og gå tilbage til det, der engang virkede. Papir, bøger, udenadslære og faglige krav. Krav og konsekvenser er essentielle for vores uddannelser og for de unges kompetencer. Det nytter ikke at lade som om, at alle døre altid er åbne, og at der altid er medvind på cykelstien. Hvis en præstation har været noget bras, er det kun rimeligt, at der findes en karakter, som fortæller det.
Der er ikke brug for flere penge, politisk naivitet eller ønsketænkning. Det har været forsøgt gennem mange år, og den seneste PISA-undersøgelse har endnu engang dokumenteret, at det ikke har virket.
