|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I går kl. 13.00 gik Kong Haakon VIII ind i Stortingshallen for at aflægge den grundlovsmæssige ed. Det er en kort, højtidelig handling og det synlige tidspunkt, hvor det norske monarki bekræfter, at det er underlagt loven, ikke over den. Eden lød som følger, ifølge artikel 9 i grundloven: “Jeg lover og sværger at styre Kongeriget Norge i overensstemmelse med dets grundlov og love, så hjælp mig Gud den Almægtige og den Alvidende!”
Med disse ord var tronoverdragelsen formelt gennemført. Kongen blev konge i det øjeblik, hans far døde den 28. august. Eden er ikke det, der gør ham til monark, men det, der offentligt binder ham til at herske inden for de rammer, som folket har fastsat gennem forfatningen . Det skriver det norske netmedie rights.no i en artikel, vi her gengiver.
En tradition med rødder tilbage til 1814
Edsaflæggelsen har dybe rødder. Allerede i 1814 aflagde Christian Frederik ed til Riksforsamlingen på Eidsvoll . Under unionen med Sverige blev eden også aflagt skriftligt i kabinettet eller på et fremmedsprog, fordi Stortinget ikke altid var i samling. Det var først med det uafhængige Norge, at eden fik sin moderne form.
Da Prins Carl af Danmark blev valgt til konge af Norge i november 1905, tog han navnet Haakon VII. Den 27. november samme år trådte han ind i Stortinget og aflagde ed direkte foran de valgte repræsentanter. Det var et bevidst signal. Det nye kongehus skulle ikke stå over Nationalforsamlingen, men under den. Haakon VII valgte også sloganet “Alt for Norge”, et motto, der siden har fulgt alle hans efterfølgere.
Da Haakon VII døde i 1957, aflagde hans søn Olav V først ed i kabinettet . Stortingssalen var under ombygning, og den højtidelige gentagelse fandt derfor først sted ved Stortingets åbning i januar 1958. Olav videreførte både navngivningstraditionen og mottoet, men den praktiske form for edsaflæggelsen blev tilpasset omstændighederne.
I 1991, fire dage efter Kong Olavs død, mødtes Harald V i Stortinget og aflagde ed direkte. Dette blev standardpraksis i det moderne Norge. Det var hurtigt, offentligt og foran valgte embedsmænd. Kong Haakon VIII følger nu præcis samme mønster. Fire dage efter sin fars død stod han i den samme sal, med den samme ed og det samme valgslogan.
Mere end symbolik
Stortingets præsident, Masud Gharahkhani, understregede i NRKs liveudsendelse i dag, at Stortinget er demokratiets hjerte, og at eden viser, at monarkiet er indrammet af demokrati. Det er en rimelig præcis formulering. I et konstitutionelt monarki er kongen statsoverhoved, men uden politisk magt. Eden er den ceremonielle bekræftelse af denne grænse.
Historisk set har dette været afgørende. Haakon VII brugte sin position under krigen til at stå fast på Grundloven og folkets vilje. Olav V og Harald V fortsatte med at bygge videre på en stil præget af nærhed til folket og respekt for demokratiske institutioner. Da Haakon VIII i dag svor den samme ed, stillede han sig på samme linje.
Ceremonien fulgte et fast mønster. Stortingets præsident bekendtgjorde først kong Harald V’s død og tronabdikationen. Derefter aflagde den nye konge ed og holdt en kort tale. Stortingets præsident holdt en mindetale for den afdøde konge og en tale til den nye. Til sidst blev kongesangen sunget. Det var en ceremoni, der varede et kort kvarter, men som bar mere end hundrede års kontinuitet.
Kontinuitet og forandring
Kong Haakon VIII er den fjerde generation af den moderne norske kongefamilie. Fra Haakon VII via Olav V og Harald V til ham selv går der en lige linje. Sloganet er det samme. Forpligtelsen til Grundloven er den samme. Men tiderne er anderledes.
Da Haakon VII aflagde ed i 1905, var Norge et ungt, uafhængigt kongerige, der netop var brudt ud af unionen. Da Harald V gjorde det samme i 1991, stod landet midt i en ny europæisk virkelighed efter den kolde krig. I dag står Haakon VIII foran et Norge, der er mere globalt, mere digitalt og mere præget af debatter om identitet, indvandring, beredskab og demokratiets robusthed.
Alligevel forbliver selve handlingen uændret. Kongen møder op i Stortinget. Han lover at følge loven. Han underkaster sig den valgte forsamling. I en tid, hvor mange institutioner udfordres, er det en påmindelse om, at det norske system stadig hviler på en klar arbejdsdeling, hvor den politiske magt ligger hos de valgte, mens monarken symboliserer kontinuitet og en følelse af nationalt fællesskab.
Det er værd at bemærke, at kronprinsesse Ingrid Alexandra også aflagde den samme ed i dag, omend skriftligt. Dette understreger, at tronfølgen er klar, og at den forfatningsmæssige forpligtelse fortsætter. Fra Haakon VII, der blev bragt til Norge i 1905, til den unge kronprinsesse, der en dag skal stå i samme sal, er der en ubrudt historisk tråd.
I dag var det Kong Haakon VIIIs tur. Han aflagde den samme ed, som hans oldefar aflagde for 121 år siden. Han gentog det samme løfte, som hans far afgav i 1991. Og han gjorde det foran de samme institutioner, der har været kernen i det norske demokrati siden 1814.
Illustration: Skærmbillede af NRKs liveudsendelse via rights.no
