|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Putins krigsøkonomi er nu ved at få meget alvorlige konsekvenserne for russerne. Ny undersøgelse viser ny problemer for den hårdt pressede russiske økonomi.
Næsten 568.000 russiske virksomheder gik sidste år konkurs – flere end nogensinde før. Flere og flere mennesker er tynget af gæld, og flere og flere lån kan ikke betales tilbage. Og de samme banker, der i årevis har støttet Putins økonomi, er nu selv under pres.
Siden invasionen af Ukraine har Kreml holdt økonomien kørende nogenlunde problemfrit med milliarder i militærudgifter og billige lån. Våbenfabrikker har kørt på fuld kapacitet, og staten har brugt stadig flere penge. Dette har drevet væksten – men det har også skabt et massivt bjerg af gæld. Nu falder regningen i form af konkurser og gæld, der ikke kan betales. Det er den tyske avis BILD, der har samlet oplysninger om den russiske krigsøkonomis konsekvenser for den finansielle sektor.
Antallet af personlige konkurser steg med mere end 30 procent på et enkelt år.
Samtidig mister Putins krigsboom momentum.
Økonomien vokser knap nok, investeringerne falder, og høje renter hæmmer både virksomheder og forbrugere. Eksperter forventer kun minimal vækst i år.
Putins næste økonomiske problem
Frygten for, hvad det vil ske med Ruslands banker, vokser.
En europæisk efterretningsrapport advarer om en “eksplosiv situation” i det finansielle system.
Forfatterne skriver, at situationen skaber “illusionen af en dynamisk økonomi”, mens stadig større risici skjuler sig bag de officielle succestal. (BILD)
Omkring et ud af ti erhvervslån kan blive problematiske. I nogle banker oplever næsten et ud af seks personlige lån allerede tilbagebetalingsvanskeligheder.
Problemerne er allerede synlige: Misligholdte lån til private husholdninger er steget til det, der svarer til 28,8 milliarder euro. (BILD)
Den russiske centralbank afviser stadig advarsler om en bankkrise .
Men den har længe været under politisk pres.
Putin har presset centralbanken til at sænke renten.
Samtidig advarer banken selv om, at en lavere rente kan betyde inflation med risiko for stigende forbrugergæld, virksomhedslån og problemer for ejendomsmarkedet.
Putins krigsboom var ment som en demonstration af styrke. Fire år senere efterlader han primært én ting: gæld.
Flere og flere russere betaler regningen for hans krigsøkonomi.
Bombardementer af olieraffinaderier
Russernes økonomi er blandt andet presset på grund af mangel på benzin og diesel og anden form for energi. Priser er skyhøje på det brændstof, man overhovedet kan få fat i.
Det er konsekvensen af Ukraine succesfulde bombardementer af olieraffinaderier dybt inde i Rusland. Et hårdt slag for økonomien.
Mandag i sidste uge lykkedes det igen. De ukrainske droner fløj mere end 2.500 kilometer – uhindret – gennem russisk luftrum til Sibirien, hvor de ramte Ruslands største olieraffinaderi i Omsk, som årligt forarbejder cirka 22 millioner tons olie. Anlægget blev delvist beskadiget, ifølge generalstaben i Kiev. Øjenvidnevideoer viser, at det brændte. (BILD)
For Kyiv er angrebet en betydelig succes: På den ene side demonstrerer det, at ukrainske droner nu er i stand til at nå selv de mest afsidesliggende områder af Rusland. På den anden side afslører det manglerne ved det russiske luftforsvar. Anlægget i Omsk var angiveligt kun delvist beskyttet af dronenet. Videooptagelser tyder på, at der først blev gjort forsøg på at skyde dronerne ned med håndvåben i sidste øjeblik.
Ukraine mangler Patriot-luftværnssystemer
Rusland er presset fordi Ukraine har været i stand til at yde en formidabel modstand. Ukraines modstand er så effektiv, at man nu taler om, at krigen er ved at vende til Ukraines fordel. Senest blev et sagt af EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun onsdag besøgte Ukraine.
Her indgik hun en meget opsigtsvækkende aftale mellem EU-landene og Ukraine om fælles produktion af droner og missiler.
Ukraine mangler luftværn mod de heftige russiske beskydninger af byerne i Ukraine.
Ukraine er meget afhængig af det effektive amerikanske luftværnssystem Patriot.
Men der er så stor efterspørgsel på verdensplan, at produktionen ikke kan følge med. Selv om Ukraine i dag selv betaler for Patriot, så er der ikke nok at købe.
“Og det skal gå stærkt” sagde von der Leyen på et pressemøde onsdag eftermiddag i Kyiv.
Derfor tager Europa og Ukraine nu sagen i egen hånd.
Ukraine har fået tilladelse af USA til selv at producere Patriot-missiler.
Og nu får de forstærket hjælp fra en række lande i Europa.
Koalitionen af De Villige Lande (herunder Danmark) holdt mandag møde i i Paris, Frankrig.
Her gav en række europæiske ledere hinanden håndslag på et initiativ, der skal forstærke produktionen af Patriot-missiler til Ukraine.
Desuden vil de europæiske lande hjælpe ukrainerne med selv at producere et alternativ til Patriot, der kaldes »Freyja«.
Det var baggrunden for, at Ursula von der Leyen besøg i Kiev onsdag.
Sammen med præsident Zelenskyj lancerede hun på et pressemøde et nyt stort militært samarbejde mellem Europa og Ukraine.
Det vil omfatte luftværn og missiler. Men også droner.
Ukraine har i dag en opsigtsvækkende produktion af droner.
“Vi producerer i dag 10 millioner droner om året”, sagde Zelenskyj på pressemødet. “Men vi skal producere endnu flere droner og vores egne antiluftværns-systemer og missiler.”
Aftalen med Ukraine er i høj grad i Europas interesse. Et forsvar af Ukraine er et forsvar af Europa. Men ikkke kun det.
Ukrainerne er i dag så dygtige til at føre krig, at Europa har meget at lære. Dronerne er et bemærkelsesværdigt eksempel på, at Ukraine nu har en know-how som andre lande er interesseret i at tilegne sig.
Så er der er al mulig grund til, at Europa involvere sig i “Freyja” og andet samarbejde med Ukraine.
Efter mødet i Paris mandag fulgte EU op tirsdag med en beslutning om at lade Ukraine samt Moldova, Albanien og Montenegro rykke et skridt nærmere et medlemskab af EU.
EU’s sanktioner
Samtidig kan der ske det paradoksale, at EU kan komme til at hjælpe Putin til at tjene mere på salg af russisk olie.
EU-landene er endnu ikke blevet enige om de sanktioner, der skal stoppe Putins indtjening på salg af olie.
Den 15. juli udløb nemlig det nuværende loft på den pris, som Rusland i dag får lov til at sælge sin olie til.
Samtidig har EU-landene købt rekordstore mængder af gas fra Ruslands flagskib af en gasfabrik i Sibirien og næsten aftaget alt, hvad fabriksanlægget har kunnet producere. (Berlingske)
Rusland forsøger i stigende grad at holde sin økonomi oven vande ved at pumpe penge ud, som skaber uholdbart høj inflation. Det bidrager til global økonomisk ustabilitet med fare for en stadigt dybere krise i Rusland og desperate forsøg fra den russiske diktator på at pumpe den russiske økonomi op med kunstige stimulanser i et desperat forsøg på at holde Putin-økonomien kørende.
Det kan skabe alvorlig ustabilitet i verdensøkonomien. Putin pumper penge, som der ikke er dækning for, ud i sit samfund. Det holder ikke, og det vil skabe både økonomisk og politisk ustabilitet – ikke bare i Rusland økonomi. Dermed skaber han både økonomisk og politisk ustabilitet – ikke bare i Rusland, men på globalt plan.
Den enorme gældsbyrde, som Rusland nu har oparbejdet vil inden for overskuelig fremtid resultere i betydelige global ustabilitet – både økonomisk og politisk. Det kan skabe en farlig international situation.
EU-landene står over for en betydelig udfordring med at forhindre, at Putins Rusland ikke kommer i så kraftigt slinger, at det rammer hele verdensøkonomien.
Svaret på denne udfordring er ikke at lade Putin fortsætte sin blanding af uansvarlig økonomisk politik og traditionel russisk magthåndhævelse – hvor den frie verden tvinges til at betale en betydelig del af regningen for den russiske diktator.
En vigtig brik i denne indsats er pres på russisk økonomi og russiske forbrugere. Putin er nødt til at sætte en stopper for, at man bliver ved med at finansiere russisk aggression ved at poste penge ud til at holde russisk økonomi flydende.
Derfor er det så afgørende at EU bliver enige om nye sanktioner, hvor man sætter klare betingelser for, hvad man kræver for at sikre en større grad af international økonomisk stabilitet. Der skal ryddes op – og det skal ske på Vestens betingelser.
I denne uge har Europa for alvor samlet sig til en fælles konkret indsats mod Putin. Man kan kun håbe, at det viser sig at være en uge med godt nyt for Ukraine og dårligt nyt for Putin.
