|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rusland er nu så presset af Ukraines angreb, at landets præsident, Vladimir Putin søndag i en usædvanlig tale, hvor han erkendte, at Rusland står i en vanskelig situation.
Han sagde også, at der er alvorlig mangel på brændstof.
Denne brændstofmangelskaber kilometerlange køer ved benzinstationer rundt om i landet. Det truer virksomheder og landbruget, der står over for høsten. Værst står det til på halvøen Krim. Krim er tæt på at blive afskåret fra det øvrige Rusland på grund af Ukraines bombardementer mod forsyningslinjer til Krim.
Putin sagde, at han vil sørge for sikkerheden i sit land og overvinde alle “udfordringer”, som Rusland står over for.
– Ja, vi kan se problemerne, vi er klar over dem og reagerer på dem. Vi vil afgjort sørge for sikkerheden for både vort land og vores borgere samt sikre, at Ruslands grænser er ukrænkelige.
Men Putin kan ikke skjule, at Rusland er i vanskeligheder.
Ukraine i offensiven
Hans udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine efter mere end fire års krig på det seneste har øget antallet af gengældelsesangreb mod mål i Rusland.
– Vi vil uden tvivl overvinde alle de udfordringer, vi står over for i dag, herunder terrorangreb på vores territorium og mod vores infrastruktur, siger Putin i talen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP. Men det lyder alt andet end overbevisende. Putin er hårdt ramt, og de russiske styrker er i alvorlige vanskeligheder.
Den russiske præsident erkender da også, at Rusland befinder sig i en vanskelig periode. Men det har lært landet meget, hævder han ifølge det statslige nyhedsbureau Tass. Det ligner i den grad et røgslør over de alvorlige vanskeligheder, som de ukrainske styrker befinder sig i.
Rusland er presset på slagmarken, og nu vokser kritikken i den russiske befolkning og hos de soldater, der står midt i kampen mod de stadigt mere offensive ukrainske styrker.
Hos russerne breder utilfredsheden sig i egne rækker. Kritikken af, at Ruslands militære ledelse svigter, bliver stadigt stærkere.
Putin trues af oprør indefra
I både Rusland og Vesten tales der nu om, at Putin og hans magtapparat ligefrem kan blive ramt af en opstand på grund af den hastigt voksende folkelige vrede . Det er trods alt ikke så længe siden, at den russiske diktator blev konfronteret med noget, der lignede et lodret kup fra egne rækker. Dengang var det Jevgenij Prigozin, der rystede Kreml med et spontant oprør mod det russiske magtapparat.
Nu udfordres Putin og systemet i Kreml så af massive protester, der udspringer af stor folkelig vrede mod dårlige levevilkår. Den folkelige utilfredshed har vokset sig så stærk, at man ligefrem i magtens top frygter for et åbent folkeligt oprør. Et oprør, der kunne give visse mindelser om Prigozins protestbevægelse.
Prigozin er nu fortid. Men en ny oprørsk skikkelse er trådt frem med trusler mod magtens repræsentanter – og i sidste instans diktatoren Vladimir Putin. Disse trusler skaber en frygt i det sovjetiske magtapparat. En frygt, som sender chokbølger gennem systemet.
Putin system begynder at miste kontrollen
Denne frygt bliver i den grad næret af, at Putins Rusland fungerer elendigt og slet ikke kan levere de goder, som borgerne håber på. Det russiske samfunds enorme aktuelle problemer bliver kun yderligere forværret af, at systemet nu helt er ved at miste kontrollen med både økonomien og befolkningen.
Symptomer på regulær opløsning begynder at slå igennem i befolkningen. Økonomien går ad hækkenfelt til. Og politisk er Putins diktatur alvorligt svækket af de vedholdende og kraftfulde angreb fra ukrainerne. Disse angreb rammer med stor styrke, ikke mindst, fordi ukrainerne er blevet markant styrket på slagmarken.
Både økonomisk, militært og folkeligt-politisk er Putin sendt ud i en dyb krise. Putin er – på godt dansk . på spanden. Ukraine er nu i offensiven.
Presset mod Putin er på det seneste vokset yderligere. Nu melder der sig nye oprørske røster på banen.
En russisk krigsveteran siger fra
En russisk krigsveteran, soldaten Alexander Lunin, er på det seneste trådt frem med trusler mod Putin-regimet. Lunin går langt med disse trusler – han opfordrer til oprør mod det militære system. Hans trusler genkalder det oprør, som Prigozin satte ind mod Putin. Den jævne mands forbitrede angreb mod de magthavere, som efter hans mening løber fra deres ansvar.
Det står indtil videre uklart, hvor langt Lunins oprør vil kunne udvikle sig. Men givet er det, at han får langt større opmærksomhed fra Kreml, end det normalt ses. Nervøsiteten er til at få øje på hos Kreml-diktatoren og hans håndgangne mænd. Kraftigt forstærket af den økonomiske krise, der nu gør Putin og hans regime meget sårbart.
Lunin hyldes som krigsveteran, og hans angreb på systemet for at svigte kan volde Kreml betydelig skade. Det er opsigtsvækkende, at magthaverne reagerer så nervøst på kritikken. Men folkets tale er ikke til at tage fejl af. Lunin har fået massiv opbakning til sin kritik på Instagram, 0g derfor bliver han mødt med imødekommelse hos magtens mænd, der prøver at undgå at puste til ilden.
Ham vil de høje herrer i Kreml, med Putin i spidsen, nødigt være uvenner med. Det ville kunne koste dyrt i folkelig opbakning.
Så Lunin får en imødekommende behandling hos russiske medier og myndigheder. Ham har magtens mænd ikke lyst til at provokere på et tidspunkt, hvor de russiske magthavere er presset i defensiven.
Bemærkelsesværdigt nok bruger Lunin den samme slags trusler som oprøreren Prigozin brugte. Han giver den som repræsentant for den lille mand. Og han har en skjult trussel over for systemets mænd – med Putin i spidsen – i ærmet: Truslen om folkelig protest.
Farlig krise i Rusland
Den alvorlige økonomiske og politiske krise, som Putins magtapparat er havnet i, kan få vidtrækkende konsekvenser for verdenspolitikken. Et Rusland, der viser politiske og økonomiske opløsningstendenser rummer stor risiko for politisk og økonomisk ustabilitet.
Putin vil givetvis forsøge at sætte en stopper for disse opløsningstendenser- om nødvendigt med brutale midler. Men katten er sluppet af sækken. Putin synes nu at møde en modstand, som får dele af hans system til at vakle, og som kan få vidtrækkende konsekvenser for russisk økonomi og internationale magtforhold.
Putin vil foreløbig overleve og bevare kontrollen med den russiske økonomi og det russiske samfund. Men hans magt er klart svækket og dermed hans mulighed for at true Vestens – ikke mindst Europas – demokratier – med øget militær aggression.
Diktatoren i Kreml, der ville knægte ukrainerne, er nu selv kommet under hårdt pres. Ukraine er i offensiven. Putins Rusland udgør stadig en afgørende trussel mod Vesten, ingen tvivl om det. Men diktatoren i Kreml er kommet under forstærket pres.
Naturligvis udgør Rusland fortsat en dybt alvorlig udfordring og trussel for Vesten. Men Putins diktatur står nu svagere over for Vesten. Det skyldes ikke mindst de enorme problemer, som russisk økonomi og russisk magtpolitik befinder sig i.
Disse problemer er aktuelt kommet til udtryk i den alvorlige svækkelse, som Rusland nu rammes af. Med nye heftige angreb fra de ukrainske styrker mod russerne. Og med stadigt voksende kaos, der præger de russiske forsøg på at få styr på situationen.
Ukrainerne er i offensiven
Ukrainerne er i offensiven med de voldsomste angreb på russiske olieraffinaderier og lufthavne, som hidtil har fundet sted. Angreb der rammer de russiske styrker med stor kraft.
De første til at mærke dette er russerne selv. Landets økonomiske styrke er klart svækket, hvilket kan aflæses i de alvorlige problemer, som den russiske økonomi er ramt af. Det betyder også en afgørende svækkelse af den magtpolitiske position, som Putin står i. Den økonomiske og militære styrke, som han kan sætte op mod Vesten er under svækkelse. Rusland er på vej til at blive fattigere – relativt set – og dets militære og politiske magtposition i verden skubbes baglæns.
På det seneste har denne økonomiske og politiske svækkelse af Rusland fået endnu et skub. Putin står nu over for den forsmædelse, at de ukrainske angreb rammer i hjertet af Rusland. Ukraine er i offensiven på slagmarken. De ukrainske droner slår hårdt.
Samtidig rammes Putin af de uhyre effektive angreb, som nu i den grad ryster rammer de russiske styrker lige i hjertekulen.
Rusland kan stadig true Vesten med masseødelæggelsesvåben. Men intet tyder på, at vi står foran en atomkrig. Konsekvenserne af en sådan krig ville være helt uoverskuelige. Så uoverskuelige, at Rusland afstår fra at gøre brug af dem.
Men de ukrainske styrker og deres allierede har demonstreret, at de kan ramme den russiske fjende hårdt med mere begrænsede midler i det opgør, som raser omkring Ukraine.
Putins Rusland er naturligvis stadig en afgørende trussel mod den vestlige verden, herunder ikke mindst et europæisk og baltisk land som Danmark. Men Putins magt er ikke, hvad den har været. Han kan naturligvis svinge med en stor trussel om atomkrig. Men Putin ved godt, at han ikke kan bruge truslen om et atomarvise sig, om europæerne t ragnarok til at styrke sin i9ndflydelse.
Han er nødt til at spille det politisk -militære spil om indflydelse. Og i det spil er han blevet afgørende svækket. Rusland er politisk – og økonomisk – i defensiven. Putin, der havde store planer om at styrke Ruslands globale indflydelse, er blevet klart svækket.
Det giver Europa muligheder. Tiden må vise, om europæerne er i stand til at udnytte dem. Det afhænger desværre ikke kun af Europa, men også af, om amerikanerne begynder at føre politik på en velovervejet måde og ikke flagrer efter Donald Trumps egocentriske luner.
Det rumler kraftigt i den verdenspolitiske undergrund. Putin er på spanden. Trump mangler i den grad fokus – hans stærkeste fokus er ham selv og hans uregerlige navle.
Men med Ruslands dybe krise åbner sig uomtvisteligt nye muligheder for Vesten.
Er det for meget forlangt at bede om, at man ikke taber disse muligheder på gulvet?
