|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fra sorgens valgdag til et politisk skrækscenarie
Af Per Andersen
For mange danskere er Grundlovsdag ikke længere blot en fejring af demokratiet. Den er også blevet en anledning til at reflektere over,
hvilken retning Danmark bevæger sig i. Den nuværende regering symboliserer for mange vælgere en udvikling præget af brudte løfter,
politiske kovendinger og en voksende afstand mellem magthaverne og befolkningen.
Magt, netværk og spørgsmål om habilitet
Kritikere peger også på en række forhold, som efter deres opfattelse bidrager til indtrykket af en politisk elite, der i stigende grad
bevæger sig længere væk fra almindelige danskeres hverdag.
Statsminister Mette Frederiksen har blandt andet været involveret i arbejdet med en dokumentar om den ukrainske præsident Volodymyr
Zelenskyy.
For nogle vælgere rejser det spørgsmål om, hvorvidt en siddende dansk statsminister bør engagere sig i projekter, der kan opfattes som
politisk eller personligt profilerende, mens Danmark samtidig står over for betydelige udfordringer på hjemmefronten.
Samtidig har der været debat om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens søn, Bergur Løkke Rasmussen, som arbejder for en international forsvarsvirksomhed med interesser i danske forsvarsanskaffelser. Da Danmark står over for investeringer i milliardklassen på
forsvarsområdet, har sagen affødt spørgsmål om habilitet, åbenhed og offentlighedens ret til indsigt.
Kritikere mener, at det ikke nødvendigvis handler om, hvorvidt regler er brudt, men om hvorvidt befolkningen kan have fuld tillid til, at
politiske beslutninger træffes uden påvirkning fra personlige relationer eller netværk.
I et demokrati bør magthavere ikke blot være habile – de bør også fremstå habile. Når spørgsmål om interessekonflikter opstår, styrkes tilliden ikke gennem tavshed, men gennem åbenhed og klare svar.
Derfor er det relevant at spørge: Er den nødvendige gennemsigtighed til stede, når familiemedlemmer til landets mest magtfulde politikere
arbejder tæt på områder, hvor staten samtidig træffer beslutninger om milliardinvesteringer?
Tilliden til statsministeren er under pres
Statsminister Mette Frederiksen har gennem sin regeringsperiode været centrum for flere kontroverser, hvor særligt håndteringen af minksagen har sat spørgsmålstegn ved regeringens respekt for lovgivningen og den demokratiske proces.
Kritikere peger samtidig på en række områder, hvor regeringens udmeldinger ikke har stemt overens med den førte politik. Det gælder
blandt andet spørgsmål om skatter, værnepligt, fødevarepriser og andre centrale emner, som har betydning for almindelige danskeres
hverdag.
Når vælgere oplever, at politiske løfter ikke bliver indfriet, eller at forklaringer ændrer sig over tid, svækkes tilliden til det politiske system. Og tillid er selve fundamentet for et velfungerende demokrati.
Lars Løkke og den politiske kurs uden kompas
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har gennem sin lange politiske karriere været kendt for markante kursændringer og skiftende politiske alliancer. For mange vælgere skaber det usikkerhed om, hvilke principper der egentlig ligger til grund for hans politik.
Særligt koranloven har mødt massiv kritik fra mange danskere, der ser loven som et indgreb i ytringsfriheden og et eksempel på, at Danmark bøjer sig for internationalt pres frem for at stå fast på grundlæggende demokratiske værdier.
Samtidig rejser regeringens prioriteringer spørgsmål om anvendelsen af skattekroner. Mange danskere undrer sig over, hvorfor betydelige beløb sendes til udviklingsprojekter i lande med stærke økonomier, mens udfordringerne herhjemme vokser inden for sundhed, ældrepleje og sikkerhed.
SF’s troværdighed udfordres
Også Pia Olsen Dyhr og SF står over for en troværdighedskrise.
Partiet har profileret sig som forkæmper for åbenhed, ordentlighed og ansvarlig ledelse. Derfor bliver det ekstra problematisk, når
håndteringen af interne personalesager giver indtryk af manglende gennemsigtighed og uklare beslutningsprocesser.
For mange vælgere handler sagen ikke blot om konkrete personer, men om et mere grundlæggende spørgsmål: Lever partierne selv op til de
værdier, de kræver af andre?
Danmark har brug for ærlig politik
Uanset politisk ståsted bør alle kunne være enige om én ting: Danmark har brug for politikere, der siger det, de mener, og gør det, de lover.
Demokratiet bygger på tillid mellem vælgere og valgte. Når denne tillid udfordres af løftebrud, politiske kovendinger eller manglende
gennemsigtighed, vokser afstanden mellem Christiansborg og befolkningen.
Derfor er det afgørende, at danske vælgere fortsat holder politikerne ansvarlige for deres handlinger. Ikke gennem persondyrkelse eller
personhad, men gennem kritisk debat, frie medier og et stærkt demokrati.
For hvis tilliden til politikerne forsvinder, risikerer vi at miste langt mere end blot troen på en regering – vi risikerer at svække fundamentet under det danske folkestyre.
Grooming rapport forties
Jeg savner danske artikler om Rupert Lowes netop offentliggjorte rapport over grooming sagerne i UK
Af Morten Dreyer
Hvor mindst 200.000 mindreårige sårbare og udsatte piger blev udsat for uhyrligheder i en lang række byer som Rochester. Og hvor politi og sociale myndigheder valgte at sætte kikkerten for det blinde øje.
Hvor flere af deres fædre fik et par års fængsel for racisme, når han anmeldte gruppe voldtægter af sin datter.
Dem der råbte vagt i gevær blev dømt ved lukkede ekspres retssager – hvorimod voldtægtsmændene gik fri, da myndighederne ikke ville krænke deres religion.
Det var i øvrigt PM Keir Starmer, som var øverst ansvarlig for at stoppe politi og retsvæsen.
Det er horrible sager, som England gennem 20 år tillod for ikke at fornærme folks religion.
Rupert Lowe anbefaler at ti tusindevis af sager straks genoptages og alle dømte straks udvises.
https://www.gbnews.com/news/gr
Den Korte Avis bragte denne artikel om rapporten den 27.6
