Energi- og fødevaresikkerhed trues i et ændret klima

Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix
Getting your Trinity Audio player ready...

Den amerikanske klimatolog dr. James E. Hansen forudser, at 2026 kan blive det varmeste år målt nogensinde – i vor tidsregning.  Den globale opvarmning er begyndt – også i havene, hvilket har stor effekt på klimaet. Det kan derfor undre, at verdens politiske ledere ikke er mere optaget af at stoppe de klimatiske ændringer, der også vil være til skade for deres egne børn og børnebørn.

 

Klimamålet vil være vanskelig at nå. Forbruget af kul er faldet drastisk, men vi bruger en del gas, som også er en fossil energikilde. Den nye sort/grønne regering vil af uforståelige grunde ikke indføre ren atomkraft, som ellers kunne erstatte træbiomasse og sørge for energisikkerhed. Det er hykleri at plante skov i grøn trepart, mens vi rydder skove til skade for klimaet. EU vedtog i 2009 at kalde træbiomasse for CO2 neutral og bæredygtigt, baseret på den fejlagtige antagelse, at CO2, der frigives ved afbrænding af træ, modsvares af den CO2, som nye træer optager fra atmosfæren.

 

I 2025 dækkede import af dansk forbrug af træpiller 95% og træflis 50%, og vi importerer bl.a. fra Amazonas’ tropiske regnskov med det rige dyre- og planteliv, som udryddes ved dansk hjælp. I EU dækker afbrænding af træbiomasse 400 mio. t CO2 om året. Det svarer til mere end de årlige CO2-udledninger fra Polen eller Italien. Forbrug af træbiomasse til energi bidrager til afskovning i hele Europa. Skove i Letland, Estland og Finland, som før var CO2-optagere, er nu CO2-udledere. Danmark er et af de lande, der afbrænder mest træ til energi pr. indbygger. Det bør ikke fortsætte.

 

Den 31. maj interviewede økonomikorrespondent Casper Schrøder i Deadline Vestas-topchef Henrik Andersen, der kritiserede Energinet og den langsomme udbygning af vindmølleprojekter i Danmark og resten af EU, men han går også ind for atomkraft som nødvendig for at skaffe tilstrækkelig energi i fremtiden. Det var nye og befriende toner fra en vindmøllefabrikant, der havde så megen sund fornuft at kunne se behovet for atomkraft som en nødvendig del af dansk energimix.

 

Han talte også om behovet for flere internationale firmaer i Danmark og mente, det skulle være lettere at få iværksættere og firmaer til landet. Han nævnte dog ikke, at vi netop har to firmaer, som man med vilje ikke vil have i landet pga. en forældet fordom mod atomkraft – idet Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy om et par år kunne skaffe os stabil, rigelig og billig atomkraft døgnet rundt. Brændstof til reaktorer i form af thorium og uran findes i store mængder i den grønlandske undergrund, hvilket sikkert også er en af grundene til Donald Trumps store interesse for Grønland.

 

Regeringen ønsker god dyrevelfærd, men det gør landmænd også – med fokus på de mange grise, der avles her. Det bør ikke gå som med minkene, for så vil de danske grise blive erstattet af importeret polsk grisekød, som vi kan købe i supermarkeder uden at tænke på grisenes opvækst, for man kan jo ikke lave frikadeller og karbonader uden gris. Jo færre grise – jo mindre gylle vil der blive til biogasproduktion og videre til energi. Der er ikke altid nemme løsninger på et problem.

 

Rent vand er nødvendig for mennesker og dyr, men også til vanding af afgrøder, hvor vand er vigtig især i tider med klimaændringer og flere tørkeperioder. Man har givet landbruget skylden for al forurening af vand, men spildevandets udledning fra kloakker og industri er også en stor kilde til forurening især i åer og hav med bl.a. giftstoffer og hormoner fra medicinrester. Spildevand kvæler livet på bunden af havet med sine næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og naturen. Organisk stof i spildevand lægger sig som slam på bunden og bruger ilten i vandet.

 

Regeringen ønsker mere økologi og vil på visse områder forbyde sprøjtemidler med pesticider, som bruges til at beskytte afgrøder mod ukrudt og svampesygdomme. Man vil også udelukke gødning på områder med grundvand, men uden gødning vil der blive færre afgrøder. Dansk fødevaresikkerhed skal sikres med bedre måder at gøde på – og samtidig skal man sørge for, at bier og andre insekter til at bestøve vores afgrøder ikke forsvinder. I Tyskland er der store områder med vindmøller, som årligt dræber hundredvis af tons insekter i de roterende vindmøllevinger. Hvad sker der i Danmark?

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook