Indlæg fra læserne 10. juni: Vi har netop fået Danmarks grønneste regering, men grøn omstilling er noget pjat

Getting your Trinity Audio player ready...

Vi har netop fået Danmarks grønneste regering, men grøn omstilling er noget pjat

Af Jørgen Keinicke

 

Danmarks grønneste regering vil have, at Danmark fortsat skal reducere udledningerne af CO2 for at bidrage til at redde verdens klima.

 

Danmarks grønneste regering lider af andedamstænkning og ser ikke hvad der sker i verden, og hvad der er sket i verden, som kan forklare, at gennemsnitstemperaturen er steget med 1,4 grader C siden år 1850.

 

I 1850 levede i verden 1,26 milliarder mennesker. I dag lever der 8,3 milliarder mennesker. Forbruget i verden udelukkende fordi vi
er blevet flere mennesker på jorden er steget med 659%. Og det er forbruget, som styrer verdens udledninger af CO2. Men ikke nok med det.
Verden bliver rigere og rigere og udviklingen sker med stormskridt. Milliarder af mennesker er inden for få år kommet ud af fattigdom. Det
øger forbruget og det øger yderligere verdens udledninger af CO2.

 

FN’s klimapanel mener at det udelukkende er menneskelig udledning af CO2, som er årsag til, at gennemsnitstemperaturen i verden er steget med 1,4 grader C siden 1850. Det er ikke rigtigt. Vi er siden 1850 blevet langt flere mennesker på jorden og vi klumper os sammen i byerne. I en storby kan gennemsnitstemperaturen være 1-3 grader C højere end i det omgivne land. Derfor har menneskets flytning til byerne i et eller andet omfang været medvirkende til temperaturstigningen på 1,4 grader C siden 1850.

 

Oven i hatten kommer, at mange forskere mener, at de senere års accellererende opvarmning hænger sammen med at vi i verden har fået
færre skyer og mere solskin.

 

Med mindre Danmarks grønneste regering vil indføre fødselskontrol på verdens 8,3 milliarder mennesker, så at vi ikke bliver flere mennesker på jorden, indføre stavnsbåndet i hele verden, så jordens befolkning ikke fortsætter med at klumpe sig sammen i byerne, forbyder at verden bliver rigere, og forbyder solskin, så er grøn omstilling i Danmark noget pjat.

Del på Facebook