|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I Danmark er der muslimske gravpladser skarpt adskilt fra kristne gravpladser. Sådan er det, fordi muslimer mener, det er nødvendigt for at overholder islams regler.
I Frankrig er det anderledes.
Ifølge den franske republiks verdslighedsprincip skal selv landets gravpladser fremstå religiøst neutrale.
Dette princip bliver i stigende grad udfordret som følge af den ændrede befolkningssammensætning, og der indrettes nu i praksis særafdelinger til døde af islamisk overbevisning.
Der kan dog ikke altid holdes en klar adskillelse, og det giver gnidninger, hvilket man i de senere år har kunnet se eksempler på i Frankrig og Belgien.
I coronatiden blev pladsmanglen mere udtalt. På grund af lukkede grænser blev lig ikke længere transporteret til oprindelseslandet, og det blev vanskeligt at finde plads til et stigende antal døde. I bestræbelserne på at finde et egnet sted spiller tiden ind: Muslimer skal begraves hurtigt, helst inden for de første 1-2 døgn efter dødsfaldet.
Da en kristen blev begravet ved siden af en muslim, blev muslimens familie oprørte
Muslimen Samir Benbouali døde for et år siden i en alder af 46 år og blev begravet på begravelsespladsen Espinette i den belgiske by Quaregnon. Hans efterladte familie er oprørt over, at der nu er begravet en kristen lige ved siden af. De troede, at Samir lå på en muslimsk afdeling, og de føler sig forrådt af kommunen.
Afdødes bror, Abdelkader Benbouali, insisterer på, at der skal udvises respekt for deres religion: “Ifølge vores tro bør noget sådant ikke forekomme”. De forlanger nu en forklaring fra kommunen.
Den nyligt begravede kristnes søn, Lucas, er uforstående over for denne polemik: “Vi forsøger at sørge i fred. Når vi samles ved hans grav, er det uden betydning for os, om der ligger en jøde eller en muslim ved siden af.”
Mangel på muslimske gravpladser
På begravelsespladsen i den sydlige del af Tours var den muslimske afdeling fyldt i begyndelsen af 2025. Mange familier vil derfor gerne have lov til at få deres afdøde begravet i nabokommunerne.
I Saint-Pierre-des-Corps, øst for Tours, har borgmesteren jævnligt givet lov til at gøre en undtagelse for at imødekomme henvendelserne, men også her begynder de at have pladsmangel, når der også skal være plads til kommunens egne borgere.
Imam advarer mod tilstedeværelsen af ikkemuslimers grave
I Lyon advarede stormoskeens leder, Kamel Kabtane, i 2020 om, at nogle troende ikke kunne begrave deres døde på grund af tilstedeværelsen af ikkemuslimers grave. Han fremhævede begravelsespladsen i Vaulx-en-Velin for dens velvilje, idet den stiller en sektion til rådighed for det muslimske samfund.
Katolik behandlet ringere end muslimer
I marts 2012 skød den fransk-algeriske terrorist Mohammed Merah tre soldater i Toulouse og Montauban og dernæst en rabbiner og tre jødiske børn ved en jødisk skole i Toulouse. To af de dræbte soldater var muslimer, og deres kister blev anbragt i gravpladsens kapel.
Den tredje, Abel Chennouf, var praktiserende katolik. Hans kiste blev ikke anbragt sammen med de andres, men derimod afsides i en sidegang. Denne forskelsbehandling var en smertefuld opdagelse for faren: “Det er, som om min søn var for uren!”
Fatwaer om muslimers gravsteder
Flere fatwaer forbyder begravelse af ikkemuslimer ved siden af muslimer.
I sheik Mohamed Ali Ferkous’ fatwasamling står der angående kistebegravelser af døde muslimer i vantro lande: “Det er ikke tilladt at begrave en vantro på en gravplads for muslimer og heller ikke en muslim på en gravplads for vantro.”
I England slår Londons Centralmoskés Kommission vedrørende Fatwaer og Sharia fast, at muslimer har deres egen gravplads, og ikkemuslimer har deres gravplads. Adskillelsen mellem troende og vantro gælder således også efter døden.
Har en muslimsk mand været gift med en ikkemuslimsk hustru af Bogens Folk (kristen eller jøde), skal de adskilles ved døden og begraves på hvert sit gravsted, da deres religiøse identitet overtrumfer deres ægteskabelige relation.
Verdslige gravpladser
I Frankrig har det siden 1881 været forbudt at indrette synlige sektioner på gravpladserne i henhold til afdødes religiøse tilhørsforhold. Gravpladsen skulle være et neutralt sted, jævnfør republikkens verdslighedsprincip.
Der er dog sket en opblødning på dette punkt, idet cirkulærer fra 1975, 1991 og 2008 opfordrer landets borgmestre til at indrette sektioner til muslimer. Indenrigsminister Bruno Retailleau har blandt andre diskuteret behovet med sammenslutningen Forum de l’Islam en France.
I maj 2025 udgav indenrigsministeriet en rapport om Det Muslimske Broderskab og politisk islam i Frankrig. Rapporten anbefaler blandt andet en større fleksibilitet over for muslimske borgeres ønske – navnlig siden coronakrisen – om at få begravet deres afdøde i Frankrig, så man ikke først skal finde et ledigt jordstykke og være afhængig af borgmesterens velvilje.
En muslimsk begravet i Mauretanien var konvertit
Den franske imødekommenhed står i skærende kontrast til en voldsom begivenhed i Mauretanien i 2025, hvor respekten for afdøde på ingen måde var til stede, da en kristen konvertit var blevet muslimsk begravet.
En mand fra Mali med det muslimske navn Souleymane havde bosat sig som frisør i det sydlige Mauretanien. Han forulykkede på sin motorcykel og døde senere på hospitalet i Sélibaby.
Der blev den 6. april 2025 arrangeret en muslimsk begravelse for ham på en af byens gravpladser.
Bagefter fortalte en kristen leder, at Souleymane var kristen og burde have en kristen begravelse.
Der lød et ramaskrig blandt imamer og andre, der krævede liget opgravet og fjernet fra gravpladsen. Der er i Mauretanien dødsstraf for at forlade islam, og det var uacceptabelt at have en frafalden liggende der.
Efter to dages ophidsede demonstrationer ødelagde flere unge mænd gravstedet, gravede liget op og slæbte ligposen væk gennem menneskemængden. Det makabre optrin vakte bestyrtelse.
