Julehjælp til muslimer uden stopklodser

Foto: Ole Sørensen
Getting your Trinity Audio player ready...

Alle har i årtier kunnet konstatere, at der på alle ledder og kanter, og fra alle vinklet set, bliver taget hensyn til muslimer. At de forkæles i hoved og bag, og at de alligevel ikke er tilfredse, medmindre vi andre bliver som dem, tror som dem, og hader al vestlig tankegang, værdighed, frihed og demokrati.

 

Nok er nok

Men nu er der heldigvis ved at gå hul på bylden. En konservative politiker, Niels Peder Ravn, vil ikke længere slås i hartkorn med politiske naivister, der fortsat lader sig tage ved næsen af den muslimske herrefolksmentalitet, der kræver indflydelse, hensyntagen og særbehandling på snart sagt alle områder.

 

Julehjælp

Staten yder tilskud til organisationer, der uddeler julehjælp til økonomisk dårligt stillede familier. Det beløb er i år firedoblet, så statstilskudsbeløbet nu er oppe på 25,7 mio. kr. – Af det beløb tilgår noget Mødrehjælpen, til hvem Niels Peder Ravn og andre i årevis har ydet ekstra donationer af egen lomme.

 

Muslimske kunder

Det stopper nu for Niels Peder Ravns vedkommende. Og grunden er, at det nu er kommet frem, at også muslimer modtager offentlig julehjælp, skønt de ikke holder Jul. Og det hjælper ikke, at direktøren for Mødrehjælpen: tidligere SF-politiker Ninna Thomsen, forsvarer det med, at julehjælpen på 550 kr. pr. barn under 18 år, sker ”i næstekærlighedens ånd”.

 

Muslimsk sparsommelighed

Misundelse er en grim ting. Men der må skelnes mellem rimelig og urimelig brug af velfærdsgoderne.

Og ikke alt er rimeligt. Vi bør ikke ustandselig tages ved næsen, udnyttes, misbruges eller – som det hedder i Enhedslistesproget – ’pisses på’. Sparsommelighed er en dyd. Derfor ses i Genbrugsbutikkerne mange muslimske kvinder, der er sendt i byen af deres mænd, hvis ikke førtidspensionsbeløbet slår til.

 

Værdigt trængende

At skulle hjælpe sin nabo og næste er en god, gammel, kristen skik. Men der findes ikke en retfærdig lov om fattigdomsgrænse i Danmark. En sådan er umulig at fastsætte, da offentlige tilskud, fradrag osv. trækker i hver sin retning. Og hvem tør opfordre voksne familiemedlemmer at lægge vandpibe, tobak, sprutten eller andet på hylden, så der blev lidt mere til børnevelfærd?

Del på Facebook