Svenskerne vil snart være i mindretal i deres eget land, hvis de nuværende tendenser fortsætter

Getting your Trinity Audio player ready...

”Vi så det ikke komme”, udtalte statsminister Stefan Löfvén i 2019 om den galopperende kriminalitet i Sverige. Tre år senere blev han stemt ud. Sverige tog hul på sin lange vej henimod erkendelsen af masseindvandringens konsekvenser.

 

Den tidligere journalist Gunnar Sandelin har i årevis forsøgt at råbe den svenske offentlighed op, uden held. Sammen med etnologen Karl-Olov Arnstberg udgav han for ti år siden et tobindsværk med titlen Invandring och mörkläggning I & II.

 

Nu har han så skrevet en ny med titlen Den stora omvandlingen. Den er forbilledligt kort og koncis og fortjener læsere i hele Norden.

 

Drejebog for klan- og voldssamfund
Beretningen begynder midt i 1970’erne. Med den lovtekst, der motiverede den officielle indvielse af multikulturalismen i den svenske Riksdag i 1975. ”Mångkulturen” var ikke længere blot en teori; nu blev den en statslig ideologi.

 

Sverige skulle gå i spidsen for et forandret Europa med fokus på åbenhed, tolerance og solidaritet – og troen på den sociale ingeniørkunst var imponerende stærk. Indvandrerne skulle berige samfundet ved netop at få lov til at beholde deres særkende. De måtte selv afgøre, hvor svenske de ville blive. Det var faktisk svenskerne, der skulle tilpasse sig tilflytternes normer og forventninger. Samt finansiere deres liv og familie i Sverige.

 

Her havde medierne en vigtig rolle at spille. Svenskerne skulle præsenteres for de fremmede så ”objektivt, korrekt og positivt attitudeskabende som muligt.” Særligt det sidste blev taget meget bogstaveligt.

 

I Rigsdagens motivation, som reelt ophævede det svenske folks ejerskab over deres eget land, hed det desuden:

 

”Samfundet bør støtte foreninger, som bygger på etniske eller sproglige grupper, eftersom disse foreninger tilfredsstiller et behov for etnisk identitetsdannelse og er værdifuld kontaktflade for personer, som netop er kommet til Sverige. Det er til gavn for hele det svenske samfund. Indvandrer- og minoritetsorganisationer, der tilsammen tæller mere 75.000 medlemmer, må betragtes som en del af folkebevægelserne i Sverige.”

 

Når man læser disse linjer i dag, fremstår de som en drejebog for et moderne klan- og voldssamfund.

 

Fra udvandringsland til indvandringsland
Den svenske udvikling var egentlig paradoksal i et historisk lys.

 

Op gennem 1800-tallet var Sverige et udvandringsland. Udvandringen (primært til Amerika) ændrede imidlertid ikke landets etniske og kulturelle sammenhæng. Sverige var etnisk homogent med undtagelse af få og små minoriteter (samer, jøder, romaer og svensktalende finner), og landet var i begyndelsen af det 20. århundrede på vej ind i en guldalder industrielt og økonomisk.

 

Omvendt forholder det sig med den indvandring, som de svenske magthavere har åbnet landet for i løbet af de seneste 50 år. Hvor en indvandrer tidligere typisk kom fra Finland for at arbejde, kommer han nu typisk fra Irak eller Syrien og modtager asyl og familiesammenføring.

 

I dag er der knap 3 mio. personer med fremmed baggrund i Sverige (2,1 mio. født udenfor Sverige + 700.000 født i Sverige med udenrigsfødte forældre). Samtidig er svensk økonomi og hele velfærdssystemet under seriøst pres, mens kriminaliteten er eksploderet, især den, der begås af personer med mellemøstlige eller afrikanske rødder, der er voldsomt overrepræsenteret inden for alle typer af kriminalitet. Faktisk er der turbo på udviklingen: Jo grovere kriminalitet, jo oftere har gerningsmanden netop denne baggrund.

 

Operationen lykkedes, patienten døde
I 1960 var der 300.000 udenrigsfødte i Sverige, primært fra de nordiske lande, ud af en befolkning på 7,5 mio. personer.

 

I 1975 var der 550.000 udenrigsfødte i Sverige, primært fra de nordiske lande. Jugoslavien var dog kravlet op på listen som det femtehyppigste land med lige knap 40.000 personer.

 

I 1990 var der knap 800.000 udenrigsfødte i Sverige, en stigning med 45 pct. siden 1975. Dertil kom 187.000 født i Sverige med udenlandsk baggrund, heraf ca. 100.000 med rødder i Iran, Tyrkiet, Libanon og Irak.

 

I 2023 var tallet vokset til knap 3 mio. personer, primært med rødder i Irak, Syrien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Bosnien, Libanon, Eritrea og Etiopien. Andelen af personer med udenlandsk baggrund er dermed steget fra 18 pct. i 2002 til 31 pct. i 2023, mens andelen af personer med svensk baggrund er faldet fra 82 pct. i 2002 til 69 pct. i 2023.

 

I så henseende er det sociale eksperiment lykkedes. Sverige er blevet et europæisk foregangsland. Bare ikke med hensyn til det, Olof Palme og hans venner drømte om: solidaritet og fremskridt. Syrien, Irak og Somalia er kommet til Sverige, og resultatet er klaner og kriminalitet.

 

Gunnar Sandelin skal have tak for endnu en gang at beskrive den ubekvemme sandhed.

 

Note om svensk statistik
Sammenlignende undersøgelser som Gunnar Sandelins besværliggøres af, at de svenske myndigheder har ændret statistikkens præmisser – for at sløre på migrationens langsigtede konsekvenser. Før 2002 talte personer med én forælder født i udlandet som udenrigsfødte. Men så ændrede man definitionen til, at både far og mor skal være født i udlandet for, at barnet tæller som udenrigsfødt. Det medførte – vupti – færre personer med udenlandsk baggrund – og ca. halv million flere ”svenskere” i statistikken. Den nye definition blev karakteristisk nok ikke debatteret i medierne.

 

Myndighederne angiver også Asien som ét geografisk område, som indeholder såvel vietnamesere og japanere som Mellemøsten og Afrika. De første er meget lidt kriminelle: De sidste er meget kriminelle. Sammentrækningen giver indtryk af, at muslimske og arabiske indvandrere er mindre kriminelle, end de egentlig er. Sandelin har brudt tallene ned, så man får er mere retvisende billede.

 

Myndighederne har desuden fjernet al statistik før 2019 fra den svenske udlændingestyrelses hjemmeside (Migrationsverket). Væk er dermed 2015-16, hvor 108.000 asylansøgere fik permanent opholdstilladelse, og sammenlagt 266.000 personer fik lov til at blive i Sverige. Tidligere kunne man finde tabeller og oversigter helt tilbage fra 1980. Nu skal man henvende sig til Migrationsverkets presseafdeling for at få svar på spørgsmål, som går mere end fem år tilbage. Sløringen er elegant.

 

Gunnar Sandelin: Den stora omvandlingen – Sveriges förändrade demografi och dess effekter på brott

136 sider, inkl. tabeller og figurer, 199 SEK

Karneval Förlag

 

Del på Facebook