Politiet jagter to bøller, der uprovokeret overfaldt to gæster på et diskotek

Getting your Trinity Audio player ready...

Overvågningsbilleder fra diskoteket TemaBar i Viborg viser, at to mænd i juni begik vold mod to andre, sagesløse diskoteksgæster.

 

Nu offentliggør politiet billeder af de to mænd i håbet om at få dem identificeret.

 

Det var lidt efter klokken 02:30 natten mellem lørdag og søndag den 3.-4. juni 2023, at to mænd sammen begik vold mod to andre gæster på diskoteket TemaBars dansegulv.

 

Begge de to mistænkte gav de to sagesløse personer adskillige knytnæveslag på kroppen og i ansigtet, hvorefter de forlod diskoteket, der ligger i Gravene i Viborg.

 

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra stedet i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de to mistænkte.

De efterlyste beskrives som:

A:

  • Mand
  • 20-30 år
  • Cirka 175 cm
  • Almindeligt til kraftigt bygget
  • Kort, mørkt hår
  • Overskæg og kort klippet skæg langs kæben
  • Havde hvid T-shirt på inderst med rød skovmandskjorte udenover
  • Havde blå jeans på.

 

B:

  • Mand
  • 20-30 år
  • Cirka 185 cm
  • Slank/almindeligt bygget
  • Kort, mørkt hår
  • Mundskæg
  • Havde grålig Adidas-T-shirt med hvidt tryk på brystet på
  • Havde mørke bukser på
  • Havde jakke og hvide kondisko på.

 

Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114, hvis du har en ide om, hvem de to bøller er, eller hvor de færdes

Del på Facebook