Læserindlæg 29.10: Hvem vinder det amerikanske valg 2020?

Af Frants Torp Madsen

 

Om få dage, den 3. november, udløses en af det største spændinger i international politik, om hvem skal være leder af verdens største økonomiske, militære og kulturelle magt, USA.

 

Alle danskere skal heppe på Biden!

 

Alle danske etablerede gammelmedier, anført af DR, er enige: Det er mest sandsynligt at Biden vinder, og vi danskere bør også håbe på at Biden vinder!  For Biden er bedst for dansk eksport, også selv om det egentlig er gået meget godt med dansk eksport til USA under Trump. At Trump sætter hårdt ind mod Kinas kommunist-diktaturs snyd i handelsaftaler er ligegyldigt og at han kæmper imod at Iran bliver en atommagt er faktisk kun farligt. Vigtigst er det at vi kan eksportere vores varer og at man ikke siger noget krænkende til nogen.

 

Danske medier har igen – som for 4 år siden – sendt et hav af journalister til USA for at følge valgkampen. I 2016 var der ikke én blandt de 42 udsendte journalister, der vurderede at Trump havde en  reel chance for at vinde. Ingen journalister fortalte dengang om Donald Trumps utallige valg-rallies med massiv entusiasme, ingen fortalte at der var meget begrænset entusiasme for Hillary Clinton. Til gengæld kunne danske journalister henrykt berette om alle de kendte sangere og kunstnere, der støttede Hillary, mens næsten ingen kunstnere var for den ulækre Trump.

 

Alle journalister og politiske analytikere blev vildt overraskede og forfærdede over at amerikanerne var så dumme, at de endte med at stemme Trump ind i Det Hvide Hus. Trump vandt overbevisende i 2016, idet han fik et klart flertal med 304 valgmænd ud af de i alt 538 valgmænd. Republikanerne fik desuden flertal i både Senatet med 51 ud af 100, og i Repræsentanternes Hus med ud af 235 ud af 435. – Altså en klar og markant sejr, med flertal i alle tre parlamentariske kamre!

 

Kan Trump overraske igen, og vinde valget her i 2020?

 

  • Ikke hvis man skal tro de etablerede medier i Danmark. På trods af at meningsmålingerne tog afgørende fejl i 2016, så påstår journalisterne at de godt endnu engang kan basere deres vurderinger og forhåbninger på samme meningsmålingsfirmaer som i 2016.

 

Ved journalister hvad der foregår i USA?

 

Journalister, reportere og korrespondenter rejser i øjeblikket USA tyndt for at finde ud af hvad den ”almindelige” amerikaner tænker, hvem de vil stemme på og hvorfor. Journalisterne gør meget ud af at få repræsenteret Trump-modstanderne godt, men det kniber med at portrættere Trump-vælgere som andet end nogle racistiske landsbytosser. USA-korrespondenter beretter kortfattet om ”Trumps larmende politiske møder”, men glemmer at fortælle om den folkebevægelse, som de utallige og utroligt velbesøgte rallies med 5, 10, 20 30 tusinde deltagere vidner om. – Ingen anden præsident i historien har oplevet så enorm opbakning som Trump.

 

Adskillige journalister taler andægtigt om Bidens rolige og fornuftige facon., men glemmer at fortælle om Bidens ikke-eksisterende opbakning blandt almindelige amerikanerne, hvor kun en håndfuld mennesker møder op til Bidens ganske få valgmøder. Der bliver heller ikke fortalt meget om Bidens ordfumleri og tegn på begyndende senilitet, ligesom hans halv-racisitske bemærkninger samt stærkt upassende berøringer af kvinder og småpiger gennem årtier ignoreres.

 

Journalisterne videreformidler velvilligt løse påstande om at venstreorienterede amerikanske vælgere kan blive skræmt væk af muligvis bevæbnede Trump-støttende valgobservatører, men de undlader at rapportere om Antifa og Black Lives Matter´s vold mod konservative talere, Trump-støtter og de fleste andre almindelige borgere.

 

Danske journalister beretter om at Trump er imod brevstemmer, men ”glemmer” at skrive, at Trump er ok med brevstemmer, som vi kender dem i Danmark (absentee mail-in-ballot) og kun modarbejder universal unsolicited mail-in-ballot, hvor tusindvis af upåtegnede stemmesedler sendes ud af gangen til valgdistrikter, således at man ikke ordentligt kan sikre, at det kun er de stemmeberettigede der stemmer og uden tvang fra andre. Demokraterne synes desuden at der ikke skal være krav om at vise sit ID ved stemmeafgivelse, da de påstår det vil afskrække Sorte amerikanere fra at stemme.

 

Vores danske journalister har i årevis gladeligt rapporteret om det påståede fordækte samarbejde mellem Trump og Rusland, og har entusiastisk hoppet med på FBI-undersøgelser og rigsretssag mod Trump. Men samme journalister rapporterer meget sparsomt eller slet ikke om de tydelige tegn og beviser på Biden-familiens samarbejde med Rusland, Ukraine og Kina, hvor Joe Bidens søn Hunter Biden modtog millioner af dollars og rejste sammen med sin far på Airforce Two, da han var vicepræsident.

 

Selv når Big Tech (Google, Facebook og Twitter) sletter links til New York Post´s historie for et par uger om Hunter Bidens laptop med tusindvis af kompromitterede emails og billeder, er danske journalister tavse som graven. Kun Trykkefrihedsselskabet og Den Korte Avis har skrevet om denne sag. Havde rollerne været byttet om, og det var Donald Trump Junior´s laptop, der var blevet fundet, så ved vi fra de sidste fire år, at journalisterne havde dækket historien massivt og lidenskabeligt.

 

Er danske journalister i virkeligheden venstreorienterede propagandister?

 

Det lader til at de danske journalister kun følger de venstreorienterede og Trump-hadende medier som CNN, Washington Post og New York Times. Da de danske journalister både er veluddannede, velfinansierede og har mange assistenter til at sikre en objektiv nyhedsdækning, må man formode at journalisterne rent faktisk ikke ønsker at være objektive. Det er tilsyneladende deres intension kun at fortælle os danskere den ene side af historien: Alle negative historier om Trump fremmes,  mens alle negative historier om Biden ignoreres.

 

I USA har medier som CNN, MSNBC og Washington Post for længst forladt ønsket om i det mindste at fremstå som om man søger objektivitet. De er nu åbenlyse modstandere af Trump, og gør alt for at miskreditere ham og undertrykke positive nyheder fra Trump-administrationen, såsom de nylige indgåelser af fredsaftaler mellem Israel, UAE, Bahrain og Sudan.

 

I Danmark forsøger de fleste medier nok stadig at fremstå objektive og har held med det, da danskerne ikke lige så nemt kan se hvordan virkeligheden er i USA. Men det virker som om de fleste danske journalister efterhånden har droppet at tilstræbe en objektiv nyhedsdækning, og nu i stedet agerer som venstreorienterede aktivister forklædt som journalister.

 

Tilliden til de etablerede medier skrumper

 

Amerikanernes tillid til de etablerede medier er rekordlav, bortset fra Fox News, som i dag er størst i USA målt på mest sete programmer (bl.a. Tucker Carlson, Hannity, Judge Jeanine Pirro og Greg Gutfeld Show). Gad vide hvorfor de danske medier behandler Fox News som en paria, når det er så populært og det eneste store mediehus i USA, der støtter Republikanerne. Det ville da give god mening at inddrage nyheder fra Fox News for at give en afbalanceret nyhedsformidling, da alle de øvrige store amerikanske medier holder med Demokraterne.

Nye internet-medier vokser

 

Mange amerikanere får i dag deres nyheder og analyser fra nye medier og politiske kommentatorer på internetplatforme som Youtube, Twitter, Bitchute og Parler. Disse medier vokser i seertal og abonnenter, mens de fleste etablerede medier skrumper. De nye medier på den konservative fløj er bl.a.  Project Veritas, Dr. Steve Turley, Mark Dice, Mr. Reagan, PragerU, Dinesh D´Souza, StevenCrowder, America First with Sebastian Gorka, The Daily Caller, OAN, Steven Bannon´s War room Pandemic, Rudi Gulliani´s Common Sense, H.A. Goodman, Next News Network og australske Sky News. I nærheden af den politiske midte er bl.a. The Rubin Report, America Uncovered, Karlyn Borysenko, Real Coffee with Scott Adams og The Hill. Og på venstrefløjen er f.eks. The Young Turks, The Daily Show og politiske satirikere som John Oliver og Steven Colbert.

 

De nævnte medier kan findes på Youtube, men her sker der løbende en udelukkelse af de konservative, Trump-støttende og højreorienterede kanaler. Der er således over de seneste år sket en tiltagede censur af republikanske og nationalkonservative røster. Derfor må man nu søge over på f.eks. Bitchute og Parler for fortsat at se f.eks. den anti-kommunistiske filosof Stefan Molyneux, Infowars og meme-skaberen Carpe Donktum.

 

Det er nu helt nødvendigt at supplere de danske mediers nyhedsdækning med nogle af de nævnte kanalers nyhedsdækning for at få et nogenlunde virkeligt billede af hvad der foregår i USA i disse år.

 

Trump vinder

 

Hvis man følger amerikansk politik på de nye internetsider,  kanaler på Youtube og Bitchute, Twitter-opslag og lignende, så måber man over den enorme forskel mellem Trumps entusiastiske kæmpe-rallies overalt i USA, og så Bidens pinlige valgmøder i hans nærområde, hvor han dårligt kan få fyldt de 20-30 covid-cirkler op med tilskuere. Aldrig har forskellen været større, og alligevel slipper kun lidt af den virkelighed igennem til danske mediebrugere.

 

På WalkAway-kampagnens hjemmeside er der tusindvis af dybfølte videoer af tidligere Demokratiske vælgere, som føler sig så fremmedgjorte i deres tidligere parti, at de forlader partiet og nok i stedet vil stemme på Republikanerne. Man ser også at Trump har kraftig stigende støtte blandt Sorte, bl.a. i kraft af Candace Owens Blexit-kampagne, og at der bliver gjort en stor indsats på at række ud til Latinoer, hvoraf mange har konservative livsværdier.

 

Mange danskere synes det er utroligt at verdens supermagt ikke kan stille med andet en to gamle tossede mænd. Men meget tyder på at amerikanerne ser helt anderledes på det. Det ser faktisk ud til at præsidentvalget står mellem en historisk populær og succesfuld kandidat (Trump) og en historisk svag og kompromitteret præsidentkandidat (Biden). Valget burde være ligetil, hvis det ikke lige var fordi at mere end 90% af medierne, kulturlivet og den etablerede stat i staten (FBI og Washington lobbyister mfl.) gør alt hvad de kan for at få Joe Biden ind i Det Hvide Hus.

 

Men alt i alt virker det meget underligt at hovedparten af meningsmålingerne har Biden som favorit til at vinde præsidentvalget. Normalt bliver amerikanske præsidenter jo genvalgt, så de sidder i to perioder. Den sikreste meningsmåling er i øvrigt at se på, hvordan præsidentkandidaterne har klaret sig i primærvalgene. Her ses det at Trump har fået 2-3 gange det antal stemmer, som tidligere præsidentkandidater, der søgte genvalg, har opnået i deres respektive primærvalg.

 

Så alt tyder på at præsident Donald J. Trump er på vej til at blive genvalgt i en jordskredssejr!

 

…gad vide om det får de danske journalister til at tilstræbe en objektiv nyhedsdækning fremover?

Del på Facebook