Mangel på perspektiv
Af Knud H. Thorup
Alle nyhedsmedier er fyldt med omtaler af Covid-19 pandemien. Og ingen lejlighed forsømmes til at fortælle om antal døde, indlagte osv. Hvad ingen journalist derimod har ulejliget sig med, er at sætte disse tal i forhold til hvor mange mennesker, der dør totalt, Covid-19 eller ej.
Verden har i dag ca. 7,7 mia. indbyggere. Af dem dør ca. 60 mio. om året eller 0,8 %. De 60 mio. svarer til ca. 165.000 hver dag. Til dato er ca. 55.000 mennesker døde af Covid-19.
Regnes perioden med Covid-19 i gennemsnit at have været 55 dage, er altså 1000 mennesker døde om dagen af Covid-19. De udgør altså ca. 2 % af de døde.
Det tilsvarende regnestykke for Danmark alene vil være. Befolkning 5,8 mio. Døde om året 55.000 mennesker. Det svarer til ca. 150 om dagen. På de første 30 dage af smitten i Danmark er 123 mennesker døde af Covid-19. De udgør ca. 3 % af de døde. Tallene bygger på tal fra Danmarks Statistik, Worldometer og dagens aviser.
Journalister elsker sensationer, ulykker, katastrofer osv. Men måske kunne de i denne sammenhæng prøve at anskue tingene i et større perspektiv.
Rasmus Paludan og de 115 millioner
Af Henrik Pedersen
Nu er det snart blevet nævnt så mange gange, at det er blevet til den skinbarlige sandhed: at politiopdækningen af Rasmus Paludan sidste år kostede 115 millioner.
Men er det sandt? Nej, der er al mulig grund til eftertanke. Hvis man sætter en politimands årsløn til 500.000 (og det er højt regnet), ville de 115 millioner svare til, at over 200 fuldtidsansatte betjente beskyttede Rasmus Paludan hver dag, året rundt. Selv hvis man omregnede til 3-holdsskift i døgnet, skulle der have været 70 mand omkring ham hver time, døgnet rundt hele sidste år!
Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Men hvorfor serveres det så som en sandhed? Er det “Fake News”? Det er der god grund til at tro med den agenda at defamere Rasmus Paludan.
Nu behøver man jo ikke at bryde sig om Rasmus Paludans stil, men det er hans grundlovssikrede ret at ytre sig, som han gør. Det gælder også de andre, som pga. deres ytringer må beskyttes, bl.a. Kurt Westergaard, Lars Hedegaard, Naser Khader m.fl. Det kan vi jo takke en kultur for, der er antidemokratisk og imod fri debat, og ansvaret for udgifterne burde lægges her.
Uanset hvad udgifterne ellers er – og der er grund til at tro, de er vildt overdrevne – så bliver der jo ikke pludselig udskrevet flere skatter pga. Rasmus Paludan m.fl., der omrokeres bare indenfor politistyrken, så betjente, der kunne bruges andetsteds, nu skal bruges til at beskytte personer mod vold, når de bruger deres ytringsfrihed.
