Seks store skolepiger har sagt ja til at være med i et forsøg.
De skal iføre sig islamisk tørklæde, jihab.
Derefter skal de gå rundt i byen en timestid.
De skal opleve, hvordan andre mennesker reagerer på kvinder med islamisk tørklæde.
Man fornemmer hensigtet og bliver forstemt.
Indslaget fra den tyske TV-station begynder da også med en muslimsk kvinde som siger, at hun er glad for, at pigerne nu selv oplever, hvordan det er at gå med hijab.
Flere af de unge pige føler ubehag ved at tage tørklædet på. Det føles mærkeligt, siger de.
Det samme siger den tyske lærerinde, der tager tørklædet på. Men det er udtryk for, at der er racisme i hendes hjerte, siger hun.
Det er mest ældre mennesker, der reagerer negativt, fortæller en ung mand, der er med som observatør.
Vi får beskrevet, hvad der sker, da pigerne går ind i en bodega og fortæller om eksperimentet. en af gæsterne siger om hijaben: Tag det affald og går uden for.
Så kender vi tonen: Det er ældre gammeldags mennesker, der er imod. Unge moderne er positive. Det er godt og solidarisk, må man forstå.
Men man har fået solidaritet helt galt i halsen!
Det er ikke den kvindeundertrykkende islam, man skal være solidarisk med.
Det er tværtimod de kvinder, som kæmper mod denne undertrykkelse og det islamisk tørklæde, som skal have vores solidaritet. For eksempel de modige iranske kvinder, der kæmper mod præstestyret.
Men disse kvinder er tilsyneladende glemt her – sådan som det ofte sker blandt venstreorienterede og andre politisk korrekte.
Man hører i hvert fald intet om, at en central del af islam er en massiv kvindeundertrykkelse. en kvindeundertrykkelse som er meget direkte formuleret i Koranen (Sura 4:34). Her står, at kvinder skal underlægge sig mænd, og at mænd må slå de kvinder, der ikke lystre.
https://www.youtube.com/watch?v=VvgDGhYv1Uo
a
