Den ny regering i Østrig lægger samme kurs for hjemsendelser, som Dansk Folkeparti kræver i forhandlingerne

Den ny østrigske regering har fremlagt et omfattende regeringsgrundlag.

 

På nogle punkter rummer det helt konkrete forslag. På andre punkter formulerer det i første omgang nogle principper og målsætninger, som skal udmøntes konkret senere.

 

I udlændingepolitikken er der slående ligheder med Danmark.

 

Hjemsendelser

Således ser det ud til, at den ny østrigske regering under Sebastian Kurz vil gennemføre hjemsendelser af flygtninge, der minder om Dansk Folkepartis forslag under forhandlingerne på Christiansborg.

 

Regeringsgrundlaget taler således om tidsbegrænset asylstatus. Man får beskyttelse, så længe truslen i hjemlandet består. Men når truslen forsvinder, skal man rejse hjem.

 

Det står ikke klart, præcis hvordan den ny østrigske regering vil udmønte dette princip. Men tankegangen er parallel til DF’s forslag – måske kommer østrigerne til at gå endnu videre.

 

Kan Østrig, kan Danmark vel også

Herhjemme er DF’s krav om hjemsendelser tilsyneladende stødt på modstand fra embedsmændene, der argumenterer med, at det vil betyde brud på konventionerne.

 

Men nu betræder endnu et EU-land den samme vej. Og flere vil måske følge efter.

 

Det er fuldkommen uholdbart, at mennesker, der har fået beskyttelse i en konkret situation, bliver sluset ind som en permanent del af det danske samfund. De skal hjem, når det kan lade sig gøre.

 

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Den nuværende udvikling vil føre til stærke specielt muslimske parallelsamfund. Og den vil betyde en kraftig belastning af de offentlige budgetter.

 

Dansk Folkeparti kan måske med fordel inddrage de nye østrigske signaler i de hjemlige drøftelser.

 

Skal aflevere mobiltelefoner

Også på andre punkter er der lagt op til stramninger i det østrigske regeringsprogram, som allerede kendes i Danmark, eller som kan blive en inspiration for Danmark.

 

Kurz-regeringen vil indføre en særlig lav integrationsydelse for flygtninge, sådan som vi har det herhjemme.

 

Man vil kræve, at asylansøgere afleverer alle deres kontanter over et vist niveau for at dække omkostningerne ved deres ophold – jævnfør balladen om den danske ’smykkelov’.

 

Ydelser til asylansøgere skal i stigende grad være i form af naturalier og ikke penge.

Læs også
Irakisk migrant dræbte sin samleverske, fordi hun sagde, at han ikke havde hår på brystet

 

Asylansøgere i Østrig skal fremover også aflevere deres mobiltelefoner ved ankomsten. Det kan give myndighederne afgørende informationer om, hvem de er, og ad hvilken vej de er kommet til Østrig.

 

Dermed kan man med større sikkerhed bedømme, om de er berettiget til asyl.

 

God grund til tættere kontakt

Foreløbig er der som sagt tale om brede formuleringer i et regeringsgrundlag. Tiden må vise, hvordan de omsættes i praksis.

 

Men én ting synes sikker:

 

Den ny østrigske regering vil bringe vigtige nye impulser ind i debatten om udlændingepolitik i EU.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

For Danmark er der al mulig grund til at følge opmærksomt, hvad er sker i alpelandet.

 

Østrig har traditionelt ikke hørt til Danmarks nærmeste samarbejdspartnere. Men der kan være gode grunde til en tættere kontakt.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article171723789/Sebastian-Kurz-ist-Bundeskanzler-Oesterreichs-Asylpolitik-waere-in-Deutschland-kaum-umsetzbar.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…