Læge advarer mod de problemer, hun har oplevet med islamisk klædte kvinder i sundhedssystemet

Modelfoto- Colourbox

Speciallæge, dr.med. Lene Hendel havde i Berlingske tirsdag et interessant debatindlæg, hvor hun fortæller om sine personlige erfaringer som læge med islamisk klædte kvinder i sundhedssystemet.

 

Lene Hendel kommer med otte konkrete eksempler, der drejer sig om tørklæder og kvindesynet bag dem.

 

Disse korte eksempler fortæller mere end diverse abstrakte redegørelser. De skal derfor omtales her.

 

Eksempler

En stærkt tilhyllet muslimsk patient afviser enhver lægelig undersøgelse, hvis den kræver, at hun klæder sig af. Hun er for resten selv medicinstuderende!

 

En muslimsk patient, der taler dårligt dansk, vil ikke lade sig undersøge, fordi hun og hendes mand finder ud af, at der er en mandlig assistent i undersøgelseslokalet. Den fortørnede mand mener, at parret på forhånd skulle have fået besked om, at mandligt personale kunne forekomme.

 

En kvinde har fået et ildebefindende på en varm sommerdag, fordi hun er tildækket af lange, tunge, sorte gevandter. Hendes mand har ingen problemer, da han er iført bekvemme shorts, undertrøje og klipklappere.

 

En kvinde i lang kjole og stramt tørklæde har bestilt tolk til konsultationen. Hun er ganske vist født og opvokset i Danmark og har gået ni år i skole her. Men så blev hun gift med en mand fra hjemlandet, og nu kan hun ikke huske sit danske.

 

En ung muslimsk studine, der har almindelig dansk påklædning, starter på sit drømmestudie i farmaci. En stor del af de studerende er muslimske piger med tørklæde. De mobber og taler hjemmesprog med hinanden. Så søger studinen væk fra studiet.

 

Studerende på første semester arrangerer julekomsammen og vil gerne have en muslimsk tørklædepige med. Hun skal selvfølgelig ikke spise gris og drikke alkohol. Men det er ikke nok for hende. Hun vil slet ikke sidde ved et bord, hvor der indtages gris og alkohol.

 

En tilhyllet muslimsk studerende skal til eksamen i akutbehandling (skadestue). Men hun nægter at undersøge et afklædt skadesoffer. Så bliver hun afvist fra eksamen. Det udløser tårer og anklager for racisme.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Lene Hendel nævner som kontrast en muslimsk jurist, der bliver bedt om at binde sit tørklæde i nakken inden undersøgelse. Men hun tager simpelt hen tørklædet af og ser det ikke som noget problem. ”Det gør jeg også i retten, hver ting til sin tid,” siger hun.

 

Parallelsamfund

De negative oplevelser, som speciallægen gengiver, drejer sig om muslimer, der insisterer på at følge reglerne fra det muslimske parallelsamfund midt i det danske samfund.

 

Og ikke nok med det: De insisterer også på, at danskerne og det danske sundhedssystem tilpasser sig deres krav.

 

Lene Hendel omtaler denne udvikling ud fra sine konkrete erfaringer som læge og ikke som politiker eller politisk debattør.

 

Men vi andre kan bruge hendes beskrivelser til at gøre debatten om den store muslimske indvandring og dens konsekvenser for det danske samfund mere konkret.

 

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

Vores samfund skal fungere på dansk maner

Jo mere de muslimske parallelsamfund vokser, jo stærkere bliver de muslimske krav om, at det danske samfund skal tilpasse sig islams forskrifter.

 

Det danske samfund må give to svar på dette:

 

For det første skal vi være klarere og fastere i vores krav om, at muslimer i Danmark skal følge danske værdier, normer og regler.

 

Vi skal ikke islamiseres. Vores samfund skal fungere på dansk maner, som det har gjort så godt igennem mange år.

 

Muslimer må indstille sig på dette og tilpasse deres islam til dette.

 

Al erfaring viser, at det danske samfund fungerer uendelig meget bedre end de muslimske samfund i for eksempel Mellemøsten. Hvorfor i alverdens riger og lande skulle vi så importere Mellemøsten hertil?

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

 

Jo mere islam prøver at påvirke udviklingen i det danske samfund, jo stærkere skal de danske værdier med vægt på frihed, demokrati og ligestilling markeres.

 

Det er vel også baggrunden for, at flere røster nu taler om assimilation. Man vil understrege, at det er en pligt at tilegne sig disse grundværdier, hvis man vil leve i det danske samfund.

 

De er essensen af vores samfund. Beskeden er: Skik følge eller land fly.

 

Stop for massetilstrømning fra muslimske lande

For det andet skal vi sætte en stopper for massetilstrømningen fra den muslimske verden.

 

Når der kommer mange indvandrere hertil fra denne verden, vokser muslimernes andel af befolkningen mærkbart.

 

Læs også
48 islamiske skoler underviser i intolerance og kvindehad, skriver britisk rapport

Og når muslimernes andel af befolkningen vokser, vokser deres indflydelse på det danske samfund uundgåeligt. Parallelsamfundene bliver stadig stærkere.

 

Det kan man ikke standse alene ved at stille større krav om at tilpasse sig. For hvis massetilstrømningen fortsætter, vil virkeligheden simpelt hen underminere de fine krav om integration eller assimilation.

 

Alt afhænger derfor af at bremse indvandringen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…