KOMMENTAR: Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser både offshore og på land.
Staten får indtægter fra Nordsøaktiviteterne på tre måder. Gennem skatteindtægter, Nordsøfonden og DONG Energy. Statens skatteindtægter fra Nordsøaktiviteterne stammer fra kulbrinteskat (52 pct.) og selskabsskat (25 pct.).
Energistyrelsen har i februar 2017 offentliggjort nye oplysninger om økonomien ved Nordsøaktiviteterne. Statens skatteindtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen for 2015 beløb sig til 9,3 mia. kr., hvilket svarer til, at statens andel af overskuddet udgør ca. 60 pct. inklusive statsdeltagelse.
Halvering af Nordsøindtægterne
Statens indtægter faldt med 50,5 pct. i forhold til 2014, hvor staten havde en indtægt fra Nordsøaktiviteterne på ca. 18,8 mia. kr.
Årsagen skyldes især, at den gennemsnitlige oliepris faldt kraftigt fra 2014 til 2015. Kun en meget lille del af faldet i indtægterne kan tilskrives nedgang i produktionen. Den samlede værdi af den danske olie- og gasproduktion i 2015 skønnes til 24,8 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 46 pct. i forhold til produktionsværdien i 2014. Ifølge opgørelsen fordeler produktionsværdien sig med ca. 20 mia. kr. på olieproduktionen og 4,8 mia. kr. fra gasproduktionen.
Statens samlede indtægter fra Nordsøen
Den akkumulerede produktionsværdi var i perioden 1963 – 2015 på 1.045 mia. kr. i 2015- priser. Statens samlede indtægter fra indvindingen af kulbrinter i Nordsøen beløber sig i perioden 1963 – 2015 til 415 mia. kr. i 2015-priser.
Statens indtægter i 2015 svarer til lidt over 1.600 kr. for hver borger i Danmark, så olie- og gasproduktionen leverer fortsat et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien.
Danmark har hidtil budt olieefterforskere velkommen
Danmark har ikke været i en økonomisk situation, hvor man har kunnet tillade sig at sige nej til væsentlige økonomiske bidrag til samfundsøkonomien fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Åben dør-proceduren giver olieselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark. Ordningen omfatter hele landområdet, de indre farvande og Nordsøen. Baggrunden for proceduren er et ønske om at tiltrække olieselskaber med nye efterforskningsidéer til områder, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er der i alt givet 11 tilladelser i Åben dør-området siden 2007, den seneste til franske Total og Nordsøfonden i 2014.
Ansøgning fra Nail Resources Denmark B.V.
I henhold til Åben dør-proceduren modtog Energistyrelsen den 17. maj 2016 en ansøgning fra den hollandske virksomhed Nail Resources Denmark B.V. om en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter og den 1. september 2016 om en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme omfattende det samme område på hovedparten af Lolland-Falster. Ansøgningen vedrører overhovedet ikke skifergas eller skiferolie, og der ansøges ikke specielt om tilladelse til fracking.
I forbindelse med Energistyrelsens sagsbehandling har styrelsen 30. maj 2016 hørt relevante myndigheder, herunder Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt sendte 31. maj 2017 en redegørelse om de to tilladelser til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg efter § 6 i Lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Af Energistyrelsens sagsfremstilling af 16. maj 2017 fremgår det, at
”Det ansøgte område omfatter hovedparten af Lolland-Falster indenfor Åben dør-området, og i følge ansøgningen omfatter det efterforskningsmæssige mål alene konventionel olie og gas og derved ikke naturgas fra skiferlag i undergrunden. Der er tale om efterforskningsmål som også inden for de seneste år har været efterforsket i Sønderjylland og i området syd for den tysk/danske grænse.
Alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og geotermisk energi kan føre til behov for frakturering både i efterforskningsfasen og en eventuelt senere indvindingsfase. Det bemærkes i den forbindelse, at mens frakturering generelt er en forudsætning for udnyttelse af skifergas, anvendes teknikken også i et vist omfang i forbindelse med indvinding fra de mere kendte reservoirtyper i f.eks. sandstenslag og kalkstenslag. Det er der en række eksempler på både fra Nordsøen og fra en række olie/gas projekter og nogle geotermiprojekter på land i Europa. Det kan derfor ikke udelukkes, at anvendelse af frakturering kan blive aktuelt, hvis der gøres fund af kulbrinter. Konkrete arbejder, som eksempelvis frakturering vil skulle godkendes efter bestemmelser i undergrundloven og miljølovgivningen, og hvis miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan opfyldes, godkendes aktiviteten ikke”.
13. juni forelægger energiministeren sagen for udvalget, og sagen rammer medier og lokalpolitikerne. Det planlægges her, at sagen også skal behandles på mødet i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg onsdag 21. juni.
Stillingtagen til ansøgningen udsættes
21. juni beslutter udvalget og ministeren at udskyde beslutningen yderligere, da medlemmer af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget savner svar på en række spørgsmål fra ministeren. Det er nu forventningen, at ministeren giver svar senest 29. juni, desuden har både SF og Alternativet indkaldt energiminister Lars Chr. Lilleholt i samråd om sagen – et samråd der ventes afholdt den 17. august 2017.
Det er formelt set ministeren, der udsteder nye tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden.
Slut med efterforskning efter olie- og gas i Danmark?
Hidtil har det kun været Enhedslisten, der ikke har kunne tilslutte sig tilladelserne, men nu er der også i andre partier uro om åben dør-princippet. Både SF og de Konservative mener, at loven bør tages op til revision.
På Twitter har den konservative gruppeformand og miljøordfører, Mette Abildgaard, givet udtryk for at hun er parat til at ændre hele åben-dør-proceduren: Hvorfor lede efter ny olie, når vi ved at 80 % af ressourcerne skal blive i jorden, hvis vi skal overholde Paris-aftalen? En ting er, at vi udnytter de fund, vi allerede har gjort, men at bruge ressourcer på at lede efter nye oliefelter, er bare dumt.
Åben dør-proceduren giver olieselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark. Ordningen omfatter hele landområdet, de indre farvande og Nordsøen. Baggrunden for proceduren er et ønske om at tiltrække olieselskaber med nye efterforskningsidéer til områder, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas. Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er der i alt givet 11 tilladelser i Åben dør-området siden 2007, den seneste til franske Total og Nordsøfonden i 2014.
Den kontroversielle skifergas
Den aktuelle sag på Lolland-Falster har intet med skifergas at gøre, men alene muligheden for at den kontroversielle fracking-teknik måske vil blive anvendt har bragt sindene i kog igen. I 2015 var alle helt oppe i det røde felt i anledning af efterforskning efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland.
Den sag endte I august 2015, da Energistyrelsen oplyste, at franske Total og Nordsøfonden havde opgivet boringer efter skifergas i Nordjylland. Der var skifergas, men ikke i tilstrækkelige mængder, fremgik det af meddelelsen fra Energistyrelsen.
Glæde og skuffelse
Meddelelsen er modtaget med både glæde og skuffelse. Boreplanerne var utroligt kontroversielle, og gav anledning til bekymring for lokale borgere. Den samlede venstrefløj udnyttede prøveboringerne til et angreb på udvinding af skifergas ved hjælp af den såkaldte fracking-teknik. I modstanden blev der henvist til USA og eksempler på forurening af drikkevandsbrønde, jordskælv og udslip af kemikalier til naturen. Det var en pikant detalje i hele balladen, at det franske olieselskab Total faktisk gennemførte skifergas-boringerne i samarbejde med det statsejede selskab, Nordsøfonden.
Delte meninger om fracking
Danske geologer og gaseksperter har udtalt, at man kan have tillid til fracking som metode. Det afgørende er, at det sker miljømæssigt forsvarligt. Eksperterne i Energistyrelsen har ment, at danske regler og tilsyn ville sikre forsvarligheden, og at udfordringerne ved skifergas-boringer fsv ikke er større end ved konventionelle gasboringer i Nordsøen.
Andre, der har været optaget af det økonomiske potentiale og muligheden for uafhængighed af importerede fossile brændsler, blev slemt skuffede. Forhåbningerne har nemlig været store siden en ny vurdering af Danmarks skifergas potentiale blev offentliggjort af Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december 2013.
Det samlede middelestimat for Danmark’s teknisk indvindbare skifergasressourcer blev dengang opgjort til 186 mia. Nm3, svarende til samme mængede naturgas, der i perioden 1972-2011 er produceret fra den Danske del af Nordsøen og til ca. det dobbelte af den samlede naturgasmængde i Nordsøen.
Der blev ikke lagt skjul på at estimaterne var forbundet med betydelig usikkerhed og i modsætning til ressourceestimatet for gas i Nordsøen afspejlede den estimerede mængde skifergas udelukkende, om det er muligt at indvinde med nuværende teknologi, og ikke hvorvidt det ville være økonomisk rentabelt.
Energiministeren glædede og ærgrede sig på samme tid
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) både ærgrede sig og glædede sig: “Jeg er meget glad for, at befolkningen i Dybvad nu har fået en afklaring. De har levet med en stor uvished omkring boringen og har haft brug for en afklaring. På den anden side må jeg sige, at jeg havde været glad, hvis der havde været mængder af skifergas i den danske undergrund, som kunne bidrage til økonomien” udtalte Lars Chr. Lilleholt til Ritzau i 2015.
Udviklingen i USA
Det er ikke mindst udviklingen i USA, der har skabt opmærksomhed om skifergas og fracking. Der er i USA fundet store mængder skifergas, og USA er allerede nettoeksportør af gas. USA vil snart være så godt som selvforsynende med energi på grund af den stigende produktion af især letolie og skifergas. Det er også baggrunden for OPEC-landenes vanskeligheder med at kontrollere de globale oliemarkeder og en væsentlig årsag til de stabile oliepriser.
De blandede følelser Lars Chr. Lilleholt gav udtryk for i august 2015, da det danske skifergas-eventyr endte før det var begyndt, kan illustreres med tænketanken CONCITOs holdning til skifergas.
Forskellige holdninger til skifergas
I november 2012 var videnchef og geolog i CONCITO, Torben Chrintz, ude med budskabet om, at man ikke bare kunne overføre alle fossile brændstoffer til energiens svar på ondskabens akse. Det skete i en artikel i Nordjyske Stiftstidende kaldet ”Tænketank anbefaler dansk skifergas i Danmark”.
”Gas udleder halvt så meget CO2 som kul. Skiftede Danmark kul ud med gas, kunne vi skære seks millioner ton af CO2-udslippet. Det svarer til, at vi fjerner 75 procent af alle biler fra vejene”, sagde Torben Chrintz i Nordjyske Stiftstidende.
Artiklen fik stor opmærksomhed, og alle græsrødderne og fortalerne for den grønne omstilling gik i offensiven imod budskabet, som de mente ville skade udbygningen af grøn energi.
Reaktionerne fik CONCITOs bestyrelse til at tvinge Torben Chrintz til at skrive et debatindlæg i avisen, der også blev offentliggjort på CONCITOs hjemmeside. Heraf fremgik det, at skifergas nu hverken var grøn eller sort, men at den grønne nuance kom an på, om gassen ville erstatte kul på danske kraftværker.
”Vi anbefaler ikke skifergas, men ser et potentiale under særlige forudsætninger”, skrev Chrintz med tanke på, at skifergassen skulle fortrænge kul og olie fra kraftværkerne.
Fredag den 1. februar 2013 offentliggjorde CONCITO så en 39-siders rapport, hvor man fastslog, at der ikke vil være klimagevinst ved dansk skifergas. Det skyldes, at høje gaspriser og lave priser på kul og CO2-kvoter gør det usandsynligt, at udvinding af skifergas i Danmark vil fortrænge brugen af kul.
CONCITO deltager ikke i dæmoniseringen af fracking-teknikken
Selv i CONCITO var der dog grænser for hvor meget vold man ville gøre på fagligheden. Selvom der efter CONCITOs opfattelse ikke ville være klima-fordele ved dansk skifergas behøvede danskerne ifølge CONCITO ikke frygte selve fracking-teknikken. Det vil være både praktisk og teknisk muligt at indvinde skifergas i Danmark, uden at borgerne behøver frygte for forurening af drikkevandet eller udslip af metan fra brøndene. Faktisk vurderede CONCITO det ville være muligt at holde metanudslip på et meget lavt niveau og beskytte grundvandet blandt andet gennem VVM-redegørelser og streng kontrol fra myndighedernes side.
