Tysk legende tager bladet fra munden: Hvem som helst kommer ind i ladet, bare de siger ’asyl’
Otto Schily er en legende i tysk politik.
I en årrække befandt han sig på den yderste venstrefløj. Siden meldte han sig ind i Socialdemokratiet (SPD), og han blev en dygtig og markant indenrigsminister i perioden 1998-2005.
Her udviklede han sig til en pioner for den stramme udlændingepolitik. Samtidig var han fortaler for lov og orden i retspolitikken.
Asylpolitikkens store problem
I et aktuelt interview med avisen Die Welt rammer Schily det helt store problem i den europæiske asylpolitik:
Enhver, der kommer til Tyskland, og som kan sige ’asyl’, får lov til at komme ind i landet for at få sin sag behandlet.
Og når man først er kommet ind, kommer man meget ofte ikke ud igen, siger han.
Asyllovgivningen er nærmest endt som en lovgivning, der giver en bred ret til indvandring, lyder det fra den tidligere indenrigsminister.
Politikerne kan stoppe den lette adgang, men vil ikke
Schily taler om Tyskland. Men man får også adgang til Danmark, bare man siger ’asyl’.
Nogle asylansøgere får så trukket deres sag i langdrag og får til sidst lov at blive, fordi der er gået så lang tid.
Mange andre asylansøgere, hvis ansøgning afvises, bliver illegalt i modtagerlandet. Tyskland, Danmark og en stribe andre lande har stærkt voksende problemer med illegale migranter.
Dertil kommer, at det er relativt nemt at få asyl i de europæiske lande sammenlignet med andre dele af verden.
Den lette adgang til at komme ind i de europæiske lande, som Otto Schily påpeger, skyldes ikke konventionerne. Det er der ellers mange, også politikere, der tror.
Konventionerne giver ikke krav på at komme ind, bare man siger ’asyl’. Det er den nationale lovgivning – også i Danmark – der har åbnet denne ladeport. Og EU-retten.
Hvis den politiske vilje er til stede, kan man ændre på denne fuldkommen uholdbare tilstand.
Grænseværn
Allerede som indenrigsminister foreslog Schily, at man indrettede lejre i Nordafrika, hvor asylansøgninger kunne bedømmes, før migranterne nåede ind over grænsen til Europa.
Denne model er nu til debat inden for EU. Men den støder på både praktiske og politiske hindringer.
Schily har også kritiseret Angela Merkel for at reagere alt for svagt på den massive migrantstrøm i 2015.
Det er kommet frem, at den tyske regering egentlig var parat til at lukke af ved grænsen. Men hverken Merkel eller andre ministre ville tage ansvaret, da det kom til stykket.
Som Schily sarkastisk bemærker: Det endte med, at man blev reddet af lille Makedonien, der slet ikke er medlem af EU. Makedonien lukkede nemlig sin grænse, og det blev til lukning af hele Balkan-ruten.
Kaos truer
Siden da er asyltallet til blandt andet Tyskland og Danmark dalet kraftigt. Men det vælter ind i Italien, ikke mindst med afrikanere.
I længden kan problemerne selvfølgelig ikke holdes i Italien. Der kommer igen et voldsomt pres på hele Europa.
Meget skal gøres for at forhindre kaos. Men én ting trænger sig mere på end noget andet: Man skal ikke kunne komme ind i Europas lande ved bare at sige ’asyl’.
