Hvem varetager realkreditlånernes interesser?

Twitter

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne den 26. januar 2017 bekendtgøre, at regeringen havde indgået en ”balanceret bred politisk aftale om realkreditten”.

 

Brian Mikkelsen skrev på Facebook: ”Vi skaber med denne aftale lavere priser, en øget gennemsigtighed, mobilitet og dermed grundlaget for bedre konkurrence til gavn for boligejerne. Det er en god dag for boligejerne.”

 

Et nærmere eftersyn viste, at aftalen især var til fordel for realkreditten, mens låntagerne fik en lang næse. Aftalen indebar, at realkreditselskaberne fremover skal afstå fra et indfrielsesgebyr på omkring 750 kroner, ligesom de kun må opkræve 50 procent i såkaldt kurtage og kursskæring, når det sker i forbindelse med bidragsstigninger.

 

Er lånerne stavnsbundne prioritetsbestyrere?

Forbrugerrådet tænk har beregnet, at det svarer til en besparelse på godt 1.800 kr. af de flytteomkostninger på over 12.000 kroner, man typisk skal betale til det realkreditselskab, man eventuelt i utilfredshed over gebyrsatser m.v. flytter fra.

 

Det er egentlig ikke overraskende, at realkreditlånerne ikke fik mere ud af hele øvelsen. Allerede da den tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen nedsatte et ekspertudvalg på 14 personer, kunne man ane hvor det bar hen. Udvalget havde ikke en eneste repræsentant for de over 1 million danske låntagere!

 

Det var ellers udvalgets opgave at komme med anbefalinger til, hvordan mobiliteten og gennemsigtigheden på realkreditmarkedet kunne øges. Resultatet af udvalgsarbejdet blev da også, at man kunne præsentere den nye erhvervsminister for nogle små og ganske betydningsløse justeringer for låntagere, som ønskede at flytte kreditforening.

 

Et af de forslag, der trak i låntagernes interesse, indebar, at samtlige flytteomkostninger skulle betales af det institut, der sætter bidragssatsen op. Et mindretal i udvalget bestående af Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet  kunne ikke bakke op om flertallets anbefaling af at indføre et ”forbud mod at opkræve indfrielsesgebyr samt kurtage og kursskæring ved indfrielse i varslingsperioden ved forhøjelse af bidragssats i et realkreditinstitut og ved forhøjelse af rentetillæg ved realkreditlignende lån i et pengeinstitut”.

 

Derfor valgte politikerne en mellemvej ved at sige, at realkreditselskaberne kun må opkræve halv kursskæring og halv kurtage.

 

Vinduespynt uden praktisk betydning

Under alle omstændigheder er den politiske aftale vinduespynt og uden praktisk betydning. Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån.

 

Realkredittens pengekasse

Ifølge Nationalbanken udgør bidragssatserne nu 40 pct. af boligejernes låneudgifter, og de årlige 15 mia. kr. ryger direkte i realkredittens pengekasse.

 

Der er desværre udsigt til at det bliver endnu værre.

 

Særregler for dansk realkredit

Ifølge Nationalbanken bør de danske særregler, der fritager danske realkreditinstitutter for en del af EU’s krav om polstring, ophæves. Regningen for yderligere krav om polstring kan ende hos boligejerne i form af at bidragssatserne igen forhøjes.

 

I kroner og ører vil det kunne udløse en regning på mellem 0,02 procentpoint og 0,11 procentpoint, svarende til mellem 200 kr. og 1.100 kr. pr. lånt million årligt, viser nationalbankens egne beregninger.

 

Nationalbanken oplyser, at forslaget om at ophæve særreglerne for realkreditten er fremsat for at sikre staten og skatteyderne mod en regning i forbindelse med fremtidige finanskriser.

 

Nationalbankdirektør Lars Rohde sagde sidste år på Realkreditrådets årsmøde: ”Det vil gå imod læringen fra den finansielle krise, hvis vi går fremtiden i møde uden en holdbar model til at afvikle et realkreditinstitut, hvis det bliver nødvendigt. Krisesituationer kan opstå uventet og hurtigt. Sker det, er det for sent at gøre noget ved det. Det er derfor vigtigt, at vi finder en løsning og får gennemført de tilpasninger af lovgivningen, som er nødvendige”.

 

Del på Facebook