Er vi så flittige?
Mon ikke de fleste af os nordeuropæere går rundt og tror, at vi er meget flittige. At vi arbejder meget mere end alle andre (bortset fra japanerne)? Det er måske ikke helt forkert, selv om vi har fået mere frihed end tidligere. Men har vores høje arbejdsmoral noget med reformationen at gøre? Kun meget indirekte.
Max Weber revisited
Den tyske samfundsforsker Max Weber er kendt som den, der første gang formulerede tanken om en særlig protestantisk arbejdsomhed.
Det er imidlertid ikke den lutherske kaldsetik, som er det primære arnested for den kapitalistiske ånd, men derimod calvinismen, nærmere betegnet den såkaldte prædestinationslære, som går ud på, at succes og fremgang i det verdslige liv er et særligt kendetegn ved mennesker, som er udvalgte af Gud.
Denne tankegang er ganske fremmed for Luther, som i sit samfundssyn var langt mere konservativ, præget af middelalderens standssamfund. F.eks. i sit negative syn på rentetagning.
”Gør din pligt og kræv din ret!”
Lars K. Christensen giver en klar og præcis fremstilling af kapitalismens og arbejdslivets udvikling fra Calvin og puritanismen over Benjamin Franklin til 1800-tallets arbejderbevægelse.
Den traditionsbestemte holdning til arbejdet ændrede sig i Danmark først i slutningen af 1700-tallet – altså 250 år efter reformationen – med de store landboreformer. Markedskræfternes frie spil kommer endnu senere med enevældens ophør og loven om næringsfrihed i 1862.
Forfatteren indrømmer, at hans fortælling bringer os temmelig langt væk fra udgangspunktet: Luther, som vel kun kan tage ”skylden” for kapitalismens negative sider ved at have foranlediget afskaffelsen af en række helligdage.
Sloganet ”Gør din pligt og kræv din ret” havde skuret fælt i Luthers ører – i hvert fald den sidste del. Hans kaldstanke gik jo netop ud på, at man skulle acceptere sit lod på jorden og afvente sin løn i himlen. Ikke så mærkeligt, at arbejderbevægelsen fra begyndelsen var en modkultur til kirken.
Skal vi igen til at arbejde mere?
Bogens sidste aktuelle betragtninger er interessante og vækker til eftertanke. Igennem 1900-tallet fik vi mere og mere frihed fra arbejdet. Nu ser det ud til, at næste generation for første gang i flere århundreder skal til at arbejde mere og længere.
I vore dage er det ikke blot effektivitet, men også fleksibilitet og ”omstillingsparathed”, som er i højsædet. Vi lever i en ”evalueringskultur”, hvor målstyring og kontrol har erstattet tillid. ”New public management”!
En lille, oplysende bog om et stort og kompliceret emne: om reformationen og arbejdet. Med en overraskende konklusion: vi skal næppe tage Luther til indtægt for kapitalismen og vækstevangeliet. Det har kirken vidst i umindelige tider.
Anmeldelser af de øvrige bøger i Eksistensens reformationsserie: Anm. DKA. Reformationen og individet.docx; Anm. DKA. Reformationen og retten.docx; Anm. DKA. Reformationen og sproget.docx; Anm. DKA. Reformationen og økonomien.docx.
Lars K. Christensen, Hvorfor er vi så flittige? Om reformationen og arbejdet.
Eksistensen 2016, 74 sider, 50 kroner.
