Det er 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på skotskirken i Wittenberg og dermed markerede starten på reformationen.
2017 er altså Store Luther-år, og der er nok at vælge imellem, hvis man vil sætte sig ind i reformator Martins tid og tankeverden. Et godt sted at starte er historikeren Heinz Schillings fremragende værk om en rebel i opbrudstid. En guldgrube af faktuel viden i velafbalanceret indpakning.
Fra Luder til Luther
Martin startede med at hedde Luder – hvilket nok fremkalder et skævt smil hos mange. Født som en Luder i 1483 var det først senere, at han stavede sit navn Luther – måske påvirket af det græske ord for ’befriet’. Fortællingen følger kronologien: opvækst, skolegang, jurastudier, tordenvejret ved Stotternheim, optagelsen i augustinerordenen i Erfurt 1505, rejsen til Rom (det var faktisk ikke her, kimen blev lagt som reformator.
Bogen bekræfter, men korrigerer også det billede, vi får af hans liv i dens ellers fremragende film ”Luther” fra 2003), sendelsen til Wittenberg, afladsteserne 1517, rigsdagen i Worms 1521, opholdet på Wartburg, kampen mod ”sværmerne”, ægteskabet med Katharina von Bora, Augsburg 1530. Alt sammen velkendt stof, men kyndigt behandlet og godt skrevet. Schilling er ikke teolog, men historiker. Måske netop derfor evner han at sætte Luthers tankeverden ind i en klargørende, materiel sammenhæng.
Den mageløse lokums-opdagelse
Martin led livet igennem af træg afføring. Han tilbragte derfor uforholdsmæssig lang tid på lokum. Det er tankevækkende, at han fik sin reformatoriske åbenbaring, mens han sad på tønden og pressede og læste i Romerbrevet: et mennesker retfærdiggøres ved tro, uden lovgerninger.
Hans såkaldte ”tårnoplevelse” var i virkeligheden en lokums-oplevelse! Hvilket oven i købet er dokumenteret af undersøgelser i den gamle augustinerkloster i Wittenberg. Men tarmproblemer var nok snarere anledningen end årsagen til reformationen, skal man nok skynde sig at tilføje.
Luthers mørke sider
Schilling skjuler ikke Luthers mørke sider. Hans voldsomme gammelmands-antijudaisme. Hans udfald under bondekrigen. Hans patologiske aggressivitet mod pavekirken. Det er i det hele taget Schillings fortjeneste, at han ser sagen fra flere sider. Bogen er på ingen måde en helgenbeskrivelse. Jeg vil tro, at også nutidens modstandere og skeptikere vil acceptere det billede, der her gives af ham. Vi kender resultatet af Luthers indsats.
Da han døde i 1546, var succes for hans sag på ingen måde givet. Han nåede at opleve store splittelser i den bevægelse, som fik hans navn.
En røst fra fortiden?
Reformationsfejringen 2017 forekommer mig at være meget tilbageskuende. Hvad kan vi bruge af Luther i dag? Hans verden var en ganske anden end vores. Men også vore tider er præget af den anstrengende præstationsfromhed, som Martin måtte gøre op med. I dag har præstationsfromheden andre navne: miljø- og klimadebat, kropsfiksering, en politiserende og moraliserende kirke, som stundom er ude af trit med folket (eksemplificeret i indvandrer- og flygtningedebatten).
At ville gøre Luther moderne, er en misforståelse, som Schilling undviger. Kun indirekte og mod sin vilje bidrog Luther til den nye epokes fremkomst af tolerance, pluralisme, liberalisme og moderne samfundsøkonomi. Hans største fortjeneste var genopdagelsen af troens kerne, som vi har det med at glemme i al vores selvoptagethed. En kvalitativt fornyet religion. Tak for det, Martin!
Heinz Schilling
Martin Luther. Rebel i en opbrudstid
Kristeligt Dagblads Forlag, 692 sider, illustreret, 350 kroner.
Torsten Dam-Jensen
