MN en asylansøger på vej hjem til en meget farlig fremtid
Dette drejer sig om MN, som er sat i fængsel i Ellebæk nær asylcenter Sandholm. Man har afslået at genbehandle hans sag, og han står til udvisning den 17. januar 2017.
For ca. 10 måneder siden kom jeg i forbindelse med MN fra Afghanistan og fandt ud af, at han opholdt sig illegalt i Danmark.
I Afghanistan var han ansat som tolk af de australske militær-styrker; i forbindelse med sit arbejde her fik han foræret et par bibler, og som ejer af to bibler blev han af mullahen erklæret troløs og dømt til straf. MN nåede at flygte og kom ad vanskelige veje til Danmark.
MN har familie i Canada og ville dertil, men blev i foråret 2014 tilbageholdt i Kastrup grundet falske papirer – den eneste mulighed for at komme videre til Canada. Han søgte asyl i Danmark, men fik afslag med krav om, at han skulle sendes tilbage til Afghanistan i sommeren 2014.
MN er gift, og da hans kone efter hans flugt, nægtede at lade sig skille, blev deres hus brændt ned, og hun blev af samfundet lagt på is, ingen ville tale med hende eller have med hende at gøre. MN´s bror blev fængslet med besked om, at han ikke bliver løsladt, før MN vender hjem, hvilket MN ikke gjorde. Broderen blev senere frikøbt, fordi familien pantsatte deres hus og betalte 15000$ i kaution. MN lærer i Danmark kristendommen at kende og begynder at studere bibelen.
MN lærte hurtigt dansk og blev døbt i en folkekirke på Sjælland i september 2014. Han blev en yndet og meget brugt tolk i kirken, tog flittigt del i kristen mødevirksomhed og var medvirkende til, at en del flygtninge blev kristne og døbt.
Som jeg kom til at kende MN, var han en omgængelig og trofast person, der ikke ønskede at være nogen til byrde. Han led/lider under adskillelsen fra sin kone og bevidstheden om hendes dårlige kår i hjemlandet. MN´s indsats blandt flygtninge har i høj grad været medvirkende til at modvirke parallelsamfund og til at give grobund for forståelse flygtninge og danskere imellem.
MN meldte sig den 7. juli 2016 til Asylcenter Sandholm for at få genoptaget sin sag. Han fik en aftale om at melde sig to gange om ugen på centeret. Det overholdt han. Siden er han blevet sat i fængsel under bevogtning i Ellebæk. Hvorfor?
For mig ligner det ren menneskeforagt, så man den dag, man ønsker at sende ham hjem til straf, er sikre på, at han er der! Hvilke tanker må MN ikke gøre sig om at fejre jul i det danske samfund med den nye kulturkanon, hvor to vigtige ord er ’kristendom’ og ’tillid’?
Kan vi skose ham, om han tænker: Hykleri uden sidestykke! I Danmark er vi meget opmærksomme på radikalisering af flygtninge/indvandrere, hvilket vi også bør være, men er vi også opmærksomme på vor egen ”radikalisering”, når det drejer sig om flygtninge: Stiller vi krav om, at alle får samme behandling, selv om blot nogle har forbrudt sig?
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at MN får asyl i vores land. Sender vi ham tilbage til Afghanistan, hjælper vi ISIS og deres venner med at finde og dræbe kristne borgere, og det vil blive en uafvaskelig skamplet på Asylnævn og dansk retsudøvelse. Det må aldrig ske!
Venligst
Flemming Holt Andersen, Draget 49 9700 Brønderslev
Muslimske kvinder i Danmark på kontant hjælp fra dag 1 de kommer hertil!
Jeg forstår ikke, at muslimske kvinder får kontanthjælp fra dag 1 de kommer hertil. Der hvor de kommer fra, får de ikke økonomisk støtte til at gå og passe deres mænd, børn, det hører med til deres tro at gå hjemme. Familierne betaler for at blive gift til deres livsophold og tro, sådan burde det jo også være her, vi kunne spare en masse skattekroner.
De får også boligstøtte, børnehavepladser, det får de heller ikke der hvor de kommer fra. Deres fødsler på danske hospitaler bliver også betalt af vore skattekroner, det mener jeg, de også selv skal betale ifølge deres tro i deres respektive hjemlande.
Surt at stå i kø i et supermarked herhjemme og se burkaklædte kvinder med stop fyldte indkøbsvognene, mens en pensionist står med en pakke rugbrød og evt. lidt smør, og måske en enkelt gulerod!
Kommunerne kan ikke få pengene til at slå til, men giver alligevel kontanthjælp til mennesker som selvvalgte ønsker at leve deres liv i henhold til deres tro! Det kan jo ikke være skatteyderne der skal betale for noget de selv har fravalgt!
Deres moskéer må da give til deres troende kvinder, hvis de overhovedet ikke bare skal forsørges af deres mænd og respektive familier! Så ville der være mening og respekt for den tro de har valgt eller er født ind i! De må jo grine af os, og så ville de også undgå vor andres skepsis for dem, så kan de købe nok så meget uden at vi ser skævt til dem!!! Der er så helt i deres egen tro og livsførelse!
Den frustrerede skatteyder
Bente Fenger
Redningsaktioner i Middelhavet
Igen, igen og endnu en gang igen: Billeder af skibe, især italienske, der såkaldt redder de ligeså såkaldte bådflygtninge om bord og sejler dem til Italiens kyst (eller en anden EU-kyst). Med andre ord: Når menneskesmuglerne har anbragt 100 migranter i en gummibåd beregnet til max. 50 og har fået den lodset ud på åben sø og forladt den, så tager italienerne eller grækerne eller andre nationers forbipasserende skibe over og sørger for, at de kommer godt og sikkert i land i det EUropa, som så skal betale for deres ulovlige ophold.
Der er kun én løsning, og det er ikke grænsevagter omkring de enkelte EU-lande, men ganske enkelt, at man stopper den vanvittige trafik med at hjælpe migranterne indenfor. De store gummibåde med migranter skal eskorteres tilbage til den kyst, de har forladt, sættes i land, og deres både destrueres. Før det bliver fast procedure, vil strømmen af illegale indvandrere ikke aftage.
Så enkelt er det, og vil de lande, fra hvis kyster migranterne sejler ud, ikke tillade, at de kommer tilbage igen, må de tvinges til det. Med økonomiske sanktioner (i stedet for at betale dem for at tage imod deres egne borgere, igen en vanvittig fremgangsmåde) eller om nødvendigt med magt.
Hvis EU ikke kan eller vil det, graver det sin egen grav. Det er EU allerede godt i gang med.
Godt nytår, EU!
Johan de Mylius, professor emeritus, Odense
Jyllands-Postens nye stil
Så viser Jyllands-Posten igen sit nye venstredrejede ansigt i avisen fra den 29. december i en artikel om, at udviste og afviste kriminelle udlændinge nægter at lade sig indskrive i udrejsecentret Kærshovedgård ved Ikast.
Avisartiklen fortæller, at den afghanske Elias Sher er på tålt ophold i Danmark efter at have afsonet en narkodom inklusiv en udvisningsdom. Han stod i november frem i Jyllands-Posten og fortalte, at han er én af dem, der har nægtet at følge påbuddet om at flytte til Kærshovedgård. Det har fungeret fint for ham indtil nu med opholdspligt på Center Sandholm nord for København, fordi han hver dag kunne se sin kone og tre små børn i Hillerød og så sove på Sandholm? Med adresse i Ikast ville familielivet blive smadret, sagde han, der samtidig pointerede, at han siden løsladelsen i 2008 har opfyldt sine forpligtelser til punkt og prikke. (Eget udsagn)
Artiklen er ledsaget af et stort billede, der viser den narkodømte og udviste udlænding som viser stor faderlige omsorg for sine to børn og er ved at hjælpe dem overtøjet på i deres børnehave. Det er lutter familieidyl og hvem kunne dog tænke sig at udvise en sådan omsorgsfuld familiefar?
Jyllands-Postens journalist fortsætter: I realiteten har mange af de udviste levet et mere eller mindre almindelige familieliv med både kone og børn i hovedstadsområdet i en tilstand der er præget af fred og harmoni.
Den udviste afghaner Elias Sher fortæller, at han siden løsladelsen i 2008 har fulgt de opstillede forpligtelser fuldt ud. Han glemmer bare at fortælle at den kriminelle handling, der lå til grund for den langvarige narko- og udvisningsdom skyldes, at danskere skulle gøre afhængige af hård narko og den deraf medfølgende deroute for disse og deres børn og familier. Ikke et ord om at han angrer sine kriminelle handlinger, der bragte danskernes liv i fare og undergravede det danske samfund på flere måder.
Denne artikel er endnu en gang på forbrydernes side og ikke et ord om ofrene og deres lidelser for denne narkoforbrydelse.
Det er åbenlyst den nye linje som Jyllands Posten følger! Det er ikke tilfældigt, at JP i folkemunde nu kaldes Politiken Vest.
Abelone Eriksen
Islams våben
Metaforen, et mangehovedet uhyre er ganske præcis, for en ensrettet tankegang gør at millioner og atter millioner af muslimer er i stand til at koordinere og opføre sig som en enkelt organisme. Trods indbyrdes forskellighed, så er der alligevel indbyrdes enighed om det grundlæggende i islam, og det er derfor, at så mange mennesker er i stand til, i gennemsnit, at bevæge sig i samme retning. Det flow – den nettoflux gør, at islam bevæger sig langsomt mod verdensherredømme, den såkaldte Umma.
De mange hoveder er mennesker af kød og blod, og derfor konkrete og kan så at sige håndteres. Det er derfor ikke her den allerstørste udfordring ligger, selvom de er mange og hurtigt bliver flere og flere. Heller ikke selvom der hurtigt vokser nye hoveder ud, lige så snart eksempelvis farlige islamiske ledere er neutraliseret. Den vanskeligste og største udfordring ligger i, at hvert hoved har mange ansigter. Hvert enkelt hoved kan ændre ansigt – skifte ham som en slange og farve som en kamæleon. Det gør islam glat som en ål, og særdeles svær at håndtere og dermed angribe.
For hvordan kan eksempelvis en muslimsk kvinde med barnevogn takles? På den ene side ligger der i barnevognen et uskyldigt lille barn. På den anden side ligger der en potentiel latent trussel. Den dualismes to ansigter udgør et uigennemtrængeligt skjold – et panser – for hvordan angriber et civiliseret menneske i et civiliseret samfund den trussel? Det hverken bør eller må man rent fysisk, men hvordan gør man så, når pædagogikken i børnehaver og skoler generelt ikke ”bider” på muslimer? Vi kan jo heller ikke forlænge skoletiden i det uendelige eller på anden vis overtage børneopdragelsen helt – det vil være næsten lige så slemt som fysisk overgreb, og i uoverensstemmelse med vores eget værdigrundlag. Tilbage står vi så med konstateringen af – at den trussel der ligger i de meget ofte gravide muslimske kvinder med barnevogne, som også ofte har andre mindre børn på slæb, ikke kan imødegås – det problem kan ikke gribes an af mennesker som os i et samfundssystem som vores. Vi er i andre ord magtesløse, og det betyder, at et muslimsk flertal ved simpelt demokrati omkring 2070 kan indføre Sharia i Danmark helt eller delvist.
Eller hvordan imødegår vi udnyttelsen af vore egne love og rettigheder, når de udnyttes undergravende og målrettet til på længere sigt, helt at afskaffe selvsamme love og rettigheder? Hvordan takler vi, at friheden bruges til at arbejde på, at afskaffe friheden? Det er meget vanskeligt, også selvom det er både meget bevidst og meget ødelæggende for vores samfund. Et godt eksempel gav Hara Dvinge i DKA den 27/10 2016 om Sharia-svømning, hvor flere ”kort” bliver trukket så hurtigt efter hinanden, at det er helt tydeligt, at kvinderne er nøje instrueret – såkaldt coaching. Hanan Ismail, der var på barsel starter med at trække religionskortet ved at sige: ”Det er vores religion. I vores religion må vi ikke være blandede i svømmehallen”. Til det tilføjer en anden kvinde pædagogen Canan Yildiz: ”at det (opdelt svømning) er noget kvinderne selv vil”. Det supplerer Hannan så op med: ”alle har sin egen fri vilje, og alle går efter det de selv tror på, det de selv mener er rigtigt”. Det kommer som skidt fra en spæd kalv: vores religion, selv vil, egen fri vilje og selv mener er rigtigt. Alt sammen danner disse argumenter det fundament vi selv står på, så selvom kvinderne og deres instruktørers mål er at ødelægge selv samme love og rettigheder som de påberåber sig, så kan vi ikke gribe problemet an. Ansigtet udadtil og indadtil er forskellig, og selvom vi godt ved det, så kan vi ikke angribe problemet som er, at ødelægge Vesten – i dette tilfælde Danmark – indefra, jf. i øvrigt også TV2’s udsendelse ”Moskeerne bag sløret”, hvor der detaljeret instrueres i, hvordan man begår socialt bedrageri. Både dette og sociale ydelser er helt i overensstemmelse med islamisk logik der er, at ”vantro” undermennesker er forpligtede til at forsørge muslimer ved at betale en særlig skat, såkaldt jizya. Ligesom taqiyya (lovlig løgn) afspejler sådanne udtryk, at det er taktisk – en indbygget strategi i islam, og dermed at det er særdeles overlagt. Bedraget er ikke bare bevidst, men en pligt. Tager muslimen ikke del i de ødelæggende bestræbelser, så vil mange imamer ikke betragte muslimen som pligtopfyldende og tilstrækkeligt rettroende, og blåstemples derfor ikke som en god muslim. Men da også islams ideologiske del er beskyttet af religionsfriheden – bag hvilket også moskeerne og imamerne er forskanset – så er det endog meget svært effektivt, at gøre noget ved denne form for underminering af vores samfund.
Det er således meget vanskeligt at dæmme op for imamernes ødelæggende arbejde ved at indskrænke deres ytringsfrihed, uden samtidigt at skyde os selv i foden jf. Mchangama, Stjernfelt og Rose. Det samme gælder forsamlingsfriheden, når vi forskrækkede pludselig ser Hizb ut-Tahrir gå i store optog på tusindvis af mennesker. Det er både en magtdemonstration, og en forsmag på fremtiden – hvad der er i vente – mørket der er på vej i Danmark. Vi selv er magtesløse, og kan kun gøre meget lidt. Selvom vi har maskeforbud i Danmark, så er det også vanskeligt for de danske politikere at skride ind overfor tildækning af de muslimske kvinder, selvom det er dybt skadeligt for samfundets sammenhængskraft, på den måde så larmende, at skilte med en adskillelse af os og dem, ren og uren og rettroende / ikke rettroende. Selvom det er imod alt hvad vi selv står for, og symboliserer det modsatte af ligestilling, så tøver vore politikere, fordi man i dette land meget nødigt piller ved den personlige frihed. De indser desværre ikke, at gør de ikke det, så mister vi snart den personlige frihed helt.
En anden ting der er vigtig at holde sig for øje er, at mange fjendtlige ansigter gemmer sig iblandt mange venlige. Måske helt op til cirka 25 % af muslimerne i Danmark er venlige, hvilket jeg baserer på, at cirka 75 % vil have Sharia helt eller delvist implementeret i grundloven. De venlige muslimer som enten tolker koranen symbolsk eller helt ignorerer de trælse dele af islam, er helt uskadelige, med mindre de selv eller deres børn pludselig nærlæser koranen, eller får besøg af en forkert imam – faren vil altid ligger der – latent. En ellers altid venlig og rar muslim, kan ”overnight” have besluttet sig for fremover at være mere seriøs med hans religion, og så gå i gang med den hellige pligt jihad. Det der giver allerflest point, er at slå os ”vantro” ihjel. Politikernes forræderi har gjort os til deltagere i russisk roulette. Som ikke muslim ved man på grund af taqiyya aldrig om venligheden er ægte, eller om det er en midlertidig rolle der spilles. Det forplumrer fjendebilledet, og er med til at gøre truslen næsten umulig at gribe an.
Der kan nævnes flere eksempler og problemfelter, men pointen er vist tydelig nok nu. På trods af at muslimerne er mange, og at der er taget mange modbydelige våben i brug i islams angreb på Vesten, så er langt det farligste evnen til at udnytte vore love og rettigheder og nedbryde vore lande indefra, samtidig med at ”den” smutter væk fra os som en skoldet mandel, så snart vi prøver at håndtere problemet. Uanset om det er forsøg på at dæmme op for hadprædikanters ytringsfrihed, store islamistiske magtdemonstrationer, tildækning af kvinder, sharia-svømning eller stor fertilitet kombineret med hostil socialisering etc., så smutter de islamrelaterede problemer væk fra os, dels fordi truslen er så plastisk og uhåndterlig, og dels fordi muslimerne ikke er sene til at trække offerkortet. Det er noget man har lært helt fra lille, og det er samtidig en fælles islamisk taktisk manøvre – en religiøs strategi, der gør det næsten umuligt at dæmme op for angrebet. Dette, at islamister så smidig og dygtig til at udnytte vestlige love og frihedsrettigheder – ikke mindst de internationale – på vejen mod den totale islamisering af verden, samtidig med at ”den” er glat som en ål, ser jeg som islams allerfarligste våben.
Det bliver ikke bedre af, at så få af de vestlige politikere har indset, at vi er under angreb. De har ikke indset, at menneskemasser i form af flygtningestrømme også er et af islams våben. De har ikkeindset, at krig, nød og alle de smadrede samfund i Mellemøsten er en win-win situation for politisk islam, der er en uadskillelig del af islam. Jeg er ikke optimistisk, for lykkedes det alligevel trods vanskelighederne, at få godt og grundigt fat i islam, og trænge ”den” i defensiven som det er sket nogle gange i verdenshistorien, så er der en sidste overlevelsesstrategisk manøvre indbygget, og det er den såkaldte hudna. Det mangehovedede uhyre med de endnu flere ansigter går simpelthen i dvale, og venter på bedre tider. Muslimerne bliver stille – for en tid. Derfor er den del af islam som er et angrebssystem, umulig at neutralisere helt. En ekspert som cand. psyk. Nicolai Sennels (10News.dk) kalder ikke uden grund islam for et masseødelæggelsesvåben, og man må sige, at det i sin ondskab er udspekuleret og gennemtænkt.
Aktuelt er der kun et parti som effektivt kan dæmme op for truslen, og det er danskernes parti. Årsagen er først og fremmest, at de lægger ud med at forenkle det fundament vi står på. Det gør de ved simpelthen at sige, at danskerne har odelsret, og Danmark derfor er de etniske danskeres land. Alle andre skal over en 30-årig periode, på anstændig vis, hjemsendes. Det løser problemet, men det vil også forandre os selv. Er vi villige til det for at redde skindet? Hvor langt er vi villige til at gå, for at redde vores børnebørn og deres børns fremtid?
Steffen Wernberg-Møller
