Brian og Benny har Danmarks største private julesamling

Brian og Benny Østergaard Lillelund. Foto: Ole O. Sørensen.

Tvillingerne Brian og Benny Østergaard Lillelund er i dag 31 år og elsker alt, hvad der har med julen at gøre. Deres passion er så stor, at de har købt en stor ejendom sammen i Sønderskov i det sydlige Jylland, hvor de nu har åbnet et julemuseum.

 

Da tvillingerne Brian og Benny var fyldt 18 år, var de ikke i tvivl om, hvad de ønskede sig i julegave: Brian havde kastet sin kærlighed på gamle julekalendere, mens Benny havde set en gammel nisse i en genbrugsbutik.

 

-Jeg kunne simpelthen ikke få den nisse ud af mit hoved, og selv om min mor nok følte, at det var en lidt mærkelig gave til en dreng på 18 år, så fik jeg den i julegave. Nissen blev den første i min samling på mellem 1.200 og 1.400 nisser, som jeg har i dag, fortæller Benny.

 

Siden da, har Brian og Benny kørt Danmark rundt for at finde gamle ting, der har med julen at gøre. Blandt andet har de været heldige at tømme nedlagte købmandsbutikker. Desuden har de fundet meget på loppe- og kræmmermarkeder.

 

Bustur til Weihnachtsmuseum Rotenburg

De to brødre har i flere år også haft en bod på Brørup Marked, og her rygtedes det snart, at Benny og Brian Østergaard Lillelund er entusiastiske samlere af julepynt. Det har heller ikke skortet på opfordringer til, at de skulle tage at lave en udstilling med deres imponerende samling.

 

Inspirationen til julemuseet fik de to for tre år siden, da de juleaften var på en bustur til Weihnachtsmuseum Rothenburg, ikke langt fra Nürnberg i Tyskland. Siden har de været på jagt efter et egnet sted til deres julemuseum.

 

Julemuseet er et sandt paradis for juleelskere. Her kan du få genopfrisket minderne fra din barndoms jul. Museet indeholder mere end 2500 genstande, der i blandt 103 julekalendere, hvor den ældste er fra 1800 tallet.

 

Hele julemuseet bidrager til hyggelig julestemning for alle sanserne. Desuden er der indendørs loppemarked og en lille butik med kvalitetsjuleting, som du ikke lige finder andre steder.

 

En dyr hobby

For de to brødre er julemuseet ikke bare et eventyr, men en spændene hobby, og senest har filmselskabet, Moving Documentary, besluttet at producere en dokumentarfilm om brødrenes juleeventyr.

 

Læs også
Herning Tekstilmuseum i helt nye klæder

-Vi har forsøgt at finde sponsorer til vores museum, men det er desværre ikke lykkedes os endnu. Men med et lån i banken og med egne opsparede midler, har museet investeret 250.000 kroner i en imponerende facade, som de i samarbejde med det fynske designfirma, Sommer Larsen, har fået designet, næsten som var det hentet fra Disneys Juleshow.

 

Det næste store projekt for museet er at få lavet et juleland i naturlig størrelse. Det vil sætte Sydjylland på landkortet. Brødrene mener ikke, at det altid skal være storbyerne der er i kulturlivets fokus.

 

Pressemeddelelse, jv.dk, Familie Journalen

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…