Angela Merkel har fundet et hemmeligt våben, der skal styrke tyske værdier i forhold til islam – man ved ikke, om man skal grine eller græde

Angela Merkels CDU afholdt lørdag en ekstraordinær partikongres i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Merkel, som har sin egen valgkreds i delstaten, holdt tale til kongressen.

 

Det var i denne delstat, at CDU fik en syngende øretæve ved delstatsvalget i september. Partiet blev for første gang overhalet af det indvandringskritiske AfD og havnede på en ydmygende tredjeplads.

 

Merkel brugte en stor del af sin tale på at kritisere AfD. I den forbindelse gik hun ind på islam, der ifølge AfD repræsenterer værdier, som strider mod den tyske forfatning.

 

Det skal nok skræmme islamiske fundamentalister og kriminelle

Karakteristisk nok sagde Merkel ikke noget om, at hun selv har bekymringer i forhold til islams indflydelse. Hun nøjedes med at sige: ”Jeg ved, at der findes bekymringer i forhold til islam.”

 

Merkel opfordrede så de bekymrede til selv at gøre noget for at styrke de kristne værdier, som hun kaldte dem. Hendes forslag må have givet en del af de delegerede problemer med at holde masken.

 

Hun spurgte de forsamlede, hvor meget der egentlig blev sunget kristne sange og salmer ved partiets julearrangementer. ”Hvad giver vi videre til vores børn og børnebørn?”

 

Hun foreslog derfor konkret, at partiet kopierede julesange til brug ved den slags arrangementer.

 

Og så kom hun med en opsigtsvækkende idé til, hvordan man kan værne om tyske værdier i lyset af islams voksende indflydelse:

 

Man bør gøre meget mere brug af … blokfløjter. Merkel lancerede blokfløjte-spil som en vigtig del af værdikampen. Øeh, ja, det sagde hun.

 

Dette hemmelige våben skal nok skræmme islamiske fundamentalister og kriminelle i parallelsamfundene fra vid og sans.

 

For os andre er det svært at finde ud af, om man skal grine eller græde.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article158969829/Mit-Blockfloeten-gegen-den-Verlust-christlicher-Werte.html

 

https://www.welt.de/debatte/henryk-m-broder/article158975524/Eine-freudsche-Fehlleistung-der-Gueteklasse-A.html

 

 

 

 

 

Del på Facebook