Natten til søndag blev 15 biler brændt af i Malmø, natten til mandag mindst 10 flere.
Især det indvandrertætte boligområde Rosengård var berørt af mange bilbrande. Men der var også bilbrande i Helsingborg og i Simrishamn og i Limhamn gik et bibliotek op i flammer.
Ingrid har mistet sin elskede bil
55-årige Ingrid er en af dem der mistede sin bil. Ingrid havde dagen forinden været på tur med sin datter og barnebarn. Da hendes bil forsvandt i flammehavet, var den stadig fyldt med tøj og ting fra turen, men nu er det hele væk.
Ingrid er førtidspensionist, så hun tror ikke der bliver råd til en ny bil.
”Jeg får pension og går hjemme. Men lejligheden er dyr, og bilen var alt, hvad jeg havde råd til. Det var godt nok en gammel bil, men den kunne køre og den var rigtig god og rummelig,” siger hun til Fria Tider.
Ingrid er født i Skåne, og hun flyttede til Malmø midt i 90´erne da hendes datter skulle i gymnasiet. Siden da er udviklingen i byen gået den forkerte vej.
”Vi skal være glade hvis Malmø består om 20 år, eller Sverige for den sags skyld,” siger hun.
Ingrid mener, at problemerne ikke bliver taget alvorligt, og det gælder både blandt politikerne, politiet og andre myndigheder.
Ingrid er bange for repressalier, derfor er ”Ingrid” et opdigtet navn.
Kilde: Fria Tider hvor man kan se et billede af Ingrids udbrændte bil.
Brande og angreb mod politiet mange steder
Der var også brande mange andre steder i Sverige – primært i indvandrertætte områder eller tæt ved. Uppsala, Falen, Norrköping, Trollhätten, Kristinhamn bliver nævnt.
Flere steder blev politiet angrebet med sten. Det var også i indvandrertætte områder som Oxhagen, Uddevalla, Tyrebjerg, Bergsjön.
Politiet har en teori om, at en del voldsomheder kan forklares med hævn mod politiet. Politiet har optrappet indsatsen mod banderne og man har anholdt en bandeleder. Angreb og brande skulle være en hævn for det.