Unge i et indvandrertæt område terroriserer de ansatte i en lokal butik, så de må have politibeskyttelse

Arkiv / Skærmprint You Tube

Svenskerne har en dyster vurdering af deres lands fremtid. Det fremgår af en undersøgelse fra Myndigheten för samhällsskydd och beredskap.

 

Kun 13 procent af svenskerne ser optimistisk på udviklingen i deres land. Derimod tror hele 53 procent, at Sverige bliver et dårligere land at leve i.

 

Befolkningens pessimisme afspejler de enorme problemer, som det svenske samfund slås med.

 

Det er problemer, som politikerne og andre beslutningstagere har skabt med en vanvittig udlændingepolitik. Den har udviklet store og stærke parallelsamfund af især muslimske indvandrere, der præges af kriminalitet, vold og fjendtlige holdninger over for det omgivende samfund.

 

Politibeskyttelse

Det har en butik i kæden Hemköp fået at mærke i de seneste dage. Den ligger i området Tjärna ängar i Borlänge – et område, der af de lokale kaldes ”Lille Mogadishu”, fordi det nærmest giver en oplevelse af at befinde sig i Somalias hovedstad.

 

Lørdag måtte butikken lukke, fordi der blev kastet sten mod personalet, samtidig med at bildæk blev skåret i stykker. Urolighederne begyndte allerede fredag, da to taxaer fik kastet sten gennem ruderne.

 

Politiet har indsat ekstra mandskab for at beskytte personalet og andre. ”Vi har en fortløbende bevogtning, hele tiden,” siger Björn Mattsson, vagthavende ved politiet i Dalarna til avisen Dalarnas Tidningar.

 

Politiet har fået flere anmeldelser om kriminelle udskejelser mod butikken: hærværk, butikstyveri, forsøg på mishandling i forbindelse med stenkasteriet. Gerningsmændene er ifølge politiet yngre mænd fra området, og det er en meget stor del af beboerne, der er involveret i angrebene mod butikken.

 

Blind, formålsløs vold

Ingen ved, hvorfor netop Hemköp udsættes for disse angreb. Der synes ikke at være nogen speciel begivenhed, som har udløst aggressionerne.

 

Og det er måske det allermest uhyggelige ved disse begivenheder. De unge indvandrere terroriserer deres svenske lokalsamfund med blind, formålsløs vold.

 

De gør det formentlig, fordi de … kan gøre det, og fordi det giver dem en følelse af magt at terrorisere fredelige svenskere.

 

Dette er blot et enkelt eksempel på, hvor slemt det står til i Sverige. Medborgerskab, samfundssind og ansvar for hinanden er ikke-eksisterende størrelser i disse voldsmænds forhold til det land, som har taget imod dem og deres familier.

 

De lever deres helt eget liv efter nogle normer, som er fjendtlige og destruktive over for det, som er blevet bygget op gennem generationer.

 

Tabt kontrollen

De svenske myndigheder har regulært tabt kontrollen med betydelige områder i deres land, såsom ”Lille Mogadishu”.

 

Med en fanatisk politisk korrekthed har politikere og meningsdannere tugtet deres befolkning til at acceptere dette vanvid. Nu bliver den folkelige modstand stadig stærkere.

 

Men det er sent. Alt for sent, kan man frygte.

 

Sverige er et samfund i opløsning.

 

(Expressen, Dalarnas Tidningar, Avpixlat)

Del på Facebook