Nationalsangen er i de fleste lande noget nær urølig. Den laver man ikke om på.
Men det gør de i Sverige. Det utænkelige skete i forbindelse med det svenske Melodi Grand Prix. Det skete for at hylde “det ny Sverige” – altså et Sverige præget af en enorm tilstrømning af indvandrere fra især ikke-vestlige muslimske lande.
Under Melodi Grand Prix’et var der et slags mellemspil med forskellige optrin. Det blev sunget svenske folkeviser på arabisk og hebraisk.
Et kor skulle synge nationalsangen: ”Du gamla, du fria”.
Men svensk tv havde fået den ide, at sange skylde ændres for at hylde “det ny Sverige”.
Nationalsangen slutter med ordene: ”Ja, jag vill leva, jag vill dö i Norden”.
Men denne afslutning blev der lavet om på i forbindelse med Melodi Grand Prix. Her lød den i stedet for: ”Ja, jag vill leva, jag vill dö på Jorden”.
Norden blev erstattet med Jorden. Store dele af pressen jublede. Nu fik man undergravet et stykke mere af den nationale historiske kulturarv.
Det der med Norden i nationalsangen var ligesom alt for nationalt for arrangørerne. Når man er politisk korrekt på den særligt fanatiske svenske måde, så giver man ikke udtryk for glæde eller stolthed ved sit land eller ved Norden.
Nej, man favner selvfølgelig hele verden. Derfor laver man nationalsangen om til – ja, hvad skal man kalde det? En jorden-sang! I en jorden-sang er det helt ligegyldigt, hvor man er født og opvokset, hvem man deler historie, sprog og kultur med.
Her er der overhovedet ingen forskel på, om man er svensker, afghaner eller nigerianer. Man har ingen særlige bånd til Sverige. Derfor kan man også lige så godt lade alle mennesker fra hele verden slå sig ned i Sverige, hvis de ønsker det.
Skulle en svensker have fortrinsret til at bo i Sverige frem for en iraker? Det ville dog være uhyrligt, ja umenneskeligt, ifølge de politisk korrekte, der viste sig i al deres festklædte selvtilfredshed til Melodi Grand Prix.
”Jorden! Jorden!”
Nu er spørgsmålet så, om for eksempel svenske fodboldtilskuere vil lade sig inspirere af de politisk korrektes jorden-sang.
Til landskampe plejer fodboldtilskuerne jo at synge nationalsangen, og de hepper de svenske spillere frem ved at råbe ”Sverige! Sverige!” og klappe taktfast.
Men måske skulle de synge jorden-sangen og gå over til at råbe: ”Jorden! Jorden!” i stedet. For at vise, at de ikke holder med Sverige, men under alle hold i hele verden at vinde. Det ville de politisk korrekte sikkert opleve som en ufatteligt stærk demonstration af svensk multikulturel godhed.
De holder med Sverige
Nå, det bliver nu nok ikke til noget. Fodboldtilskuerne har simpelt hen ikke fattet deres multikulturelle evangelium. De holder med Sverige. For dem gør det en forskel, om Sverige vinder eller taber.
Hvorfor har de det sådan?
Svaret er enkelt: Fordi de føler noget ved at være svenskere. Fordi det har en særlig betydning. Fordi båndet til det nationale fællesskab er et meget stærkt bånd for de fleste mennesker.
Fodboldfolket udstiller hulheden og hykleriet hos de politisk korrekte. De forsøger at udradere enhver bevidsthed om at være svensk i befolkningen. Men det lykkes ikke. En fodbold, der ruller, er nok til, at naturen går over optugtelsen hos Svensson.
Endnu har ingen forsøgt at indføre kampråbet ”Jorden! Jorden!” ved Sveriges fodboldlandskampe. Det kan heller ikke anbefales. Almindelige svenskere er begyndt at reagere. Og de vil nok have sig meget betakket at få deres blå-gule fodboldlandskampe spoleret af politisk korrekt befamling.
