I et butikscenter i North Carolina, USA, ville man gerne være rigtig moderne. Så derfor besluttede man at afskaffe juletræet i år.
Det har sikkert også haft noget at gøre med politisk korrekthed. I visse amerikanske kredse er man ret hysteriske med ikke at komme til at krænke nogen. Og man er bange for, at det kunne virke krænkende, hvis man fejrer en god gammeldags vestlig og kristen jul.
Så butikscenteret i Charlotte, North Carolina, fandt ud af, at man ville erstatte det normale store flotte juletræ med et rædselsfuldt skrummel, som man kan se på billedet.
Det skal forestille en gletsjer, men det minder om et overdimensioneret og meget moderne skur ved et busstoppested. Ikke ligefrem noget, der er forbundet med julestemning.
Inde under denne underlige ”gletsjer” kunne børnene så fortælle julemanden, hvad de ønskede sig til jul – hvis de turde.
Folkets røst
Fornyelsen faldt ikke i Charlotte-borgernes smag, for nu at sige det meget mildt.
Et krav om at få juletræet tilbage fik 22.000 underskrifter på nettet. Individuelle protester væltede også ud.
Der blev sågar lavet en herlig satirisk sang, hvor en guitarspillende mand og hans børn ønske ”en rigtig glædelig gletsjer”! Den kan ses og høres på den lille video her. De krævede selvfølgelig også juletræet tilbage.
Så måtte butikscenterets ledelse bide i det sure æble. Den 7. november dukkede følgende besked fra den op på Twitter: ”Vi tilføjer centrale elementer til juleudstillingen i denne weekend & idet vi lytter til feedback fra vores kunder, vil vi nu inkludere et traditionelt juletræ.”
Folkets røst havde talt, højt og tydeligt. Så blev det alligevel rigtig jul i Charlotte. Gammeldags og politisk ukorrekt.
(The Blaze, Twitchy)

