Han har 11 børn, og det er Allahs vilje, siger han – men familien bliver forsørget af de vantro skatteydere

Channel 5

Mohammed Salim har 11 børn. Han er uddannet lærer, men har ikke haft arbejde i de seneste 10 år, hvor familien har levet af sociale ydelser fra det offentlige.

 

Salim bor i den engelske by Rochdale i Manchester-området. Han føler ikke, at han har været uansvarlig ved at få så mange børn – for det er noget, hans muslimske religion tilsiger:

 

”Vi tror ikke på prævention, vi følger Guds (Allahs) første bud, hvor han siger: ’Gå ud og mangfoldiggør jer’. Han må dog medgive, at ”det er staten, der betaler for familiens underhold, mad og klæder”. (Daily Mail)

 

Eller sagt på anden måde: Han følger Allahs bud om at mangfoldiggøre sig, men lader regningen betale af de vantro skatteydere.

 

Han ville gerne have et arbejde, men …

Mohammed Salim siger, at han gerne ville have et arbejde, men at det ikke har været muligt at finde et. Eller rettere sagt: De job, der står til rådighed, giver mindre end de sociale ydelser, han får.

 

Hvis han skulle tjene mere, for eksempel som taxachauffør, måtte han arbejde mange timer. Og det kan ikke lade sig gøre, når han skal være der for alle sine børn.

 

Salim mener, at familien vil få det hårdt, hvis den konservative regering gennemfører sit forslag om et loft over de sociale ydelser for en familie som hans.

 

Der er jo hele tiden udgifter, som man er nødt til at afholde, siger han. Han nævner selv som et eksempel, at alle børnene gerne vil have iPhones.

 

Så han synes ikke altid, at det er nemt. Men han slår fast, at han ikke ville ønske sig noget andet liv end det, han har fået. Med mange børn i pagt med Allah og en sikret indkomst fra skatteyderne.

 

Mohammed Salim indgår i TV-programmet On Benefits på Channel 5.       

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…