Der er hændt det, som man nok kunne forestille sig som en mulighed, men man er alligevel overrasket, når det så indtræffer.
Massetilstrømningen fra Europas sammenbrudte nærområder har nu igennem de seneste cirka to måneder været så voldsom, at det trodser enhver beskrivelse. Og det kan sagtens blive værre endnu, sågar meget værre. Lad os rekapitulere hvorfor:
Fire grunde til at det hele kan blive meget værre
1. Der er borgerkrig i Syrien og Irak. En række afrikanske lande syd for Sahara er også stærkt ustabile eller voldsomt undertrykkende. Det gælder lande som Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Eritrea. Allerede fra disse lande og andre med voldelige uroligheder flygter mennesker i millionvis op imod Europa. Når disse krige engang standser, vil der med stor sandsynlighed være brudt nye borgerkrige ud, og nye undertrykkelser vil finde sted i en region, Mellemøsten og Afrika, hvor der ikke eksisterer et eneste fuldt demokratisk land. Flygtningestrømmen vil derfor fortsætte.
2. Befolkningsstigningen særligt i Afrika syd for Sahara er helt ude af kontrol. Området er af FN sat til at vokse fra de nuværende ca. 1,1 milliarder til 2,2 milliarder i år 2050. Dertil skal lægges befolkningsvæksten i den arabiske verden, som vil være på 200 millioner, fra 400 millioner i dag til 600 millioner i 2050. Alene denne enorme befolkningsforøgelse vil få utalte millioner til at søge til Europa i håbet om et bedre liv. De gør det allerede.
3. Sagen er nemlig den, at selv i de mere stabile lande i Afrika som Senegal og Ghana ønsker en meget stor del af især de unge mænd at søge mod Europa. Den moderne teknologi har nået et niveau, hvor også smartphones er almindeligt eje i Afrika. Her kan man se, hvad man betragter som Europas overflod, og man kan tale med familie og venner, som allerede er her. Den økonomiske vækst i Afrika er faktisk pæn, ca. 6,5 procent om året, men den er ikke i nærheden af at kunne få de unge afrikanere til at blive hjemme. De vil fortsætte i store tal nordpå.
4. Disse kendsgerninger sker samtidig med, at Europas ledere – i ganske særlig grad dem, der ligger vest for det hedengangne jerntæppe – synes at have opgivet at gøre noget for at standse, hvad der givetvis er en uendelig strøm af mennesker, hvis den får lov at fortsætte. Tysklands kansler Angela Merkel og hendes regering opmuntrer reelt endnu flere til at søge herop ved f.eks. at garantere, at asylsøgere fra lande i borgerkrig er stensikre på at få lov til at blive. Selv Finland, der i årtier har stået imod at blive et land med masseindvandring, ser ud til at have kapituleret. I 2014 kom der 3.000 asylsøgere til Finland. I år regner de finske myndigheder med det tidobbelte, 30.000. Og sådan kan man blive ved. Danmark er endnu ikke blevet ramt for alvor, men det kan komme, og det vil komme, når som helst. Et tegn sås allerede i søndags, da flere hundrede asylsøgere steg i land i Rødby. Det er i skrivende stund uvist, om de følges af mange flere, og det er også uklart, hvor de vil søge asyl henne, om de f.eks. foretrækker Sverige, der i sin seneste prognose anslår, at der kommer 74.000 asylsøgere i 2015.
Ved politikerne, hvad der sker?
Det vil uden for enhver tvivl forandre Europa radikalt, hvis denne masseindvandring ikke bringes til ophør. Naturligvis kan den standses. Det kan ske i løbet af få dage, hvis den politiske vilje er til stede. Det giver sig selv i kraft af Europas teknologiske overlegenhed i forhold til vore nærområder.
Men den politiske vilje er åbenlyst ikke til stede. Det er den ikke på trods af, at årtiers erfaringer med ikke-vestlig indvandring til de europæiske er en økonomisk særdeles kostbar affære, der på bare lidt længere sigt vil lægge de europæiske velfærdsstater i graven.
Og kulturelt vil europæerne i stigende grad blive hjemløse på et kontinent, der på lange stræk vil komme til at minde mere om Mellemøsten og Afrika end om Europa med dets årtusind gamle kultur.
Man spørger sig selv, om de europæiske politikere er klar over dette?
