Om ti år vil vi mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, har ingeniørforeningen beregnet.
Allerede i dag er der mangel på ingeniører, og det tvinger virksomhederne til at prøve at finde ingeniører i udlandet eller til at flytte produktionen til udlandet. Under alle omstændigheder vil ingeniørmanglen bremse væksten i Danmark.
Der er ingen udsigt til, at der vil kunne blive uddannet tilstrækkeligt med danske ingeniører. Det er resultatet af mange års hovedløs og, i virkeligheden, uansvarlig uddannelsespolitik.
Alle har vidst, at der var problemer med naturvidenskaberne i skolen, men ingen har gjort noget effektivt ved det. De få politikere, der har forsøgt på det, er blevet hindret af de forlig, der gælder på stort set alle skoleområder, som giver ethvert forligsparti vetoret. Det er bagsiden af den højt besungne danske konsensusmodel.
Bertel Haarder en undtagelse
Bertel Haarders gymnasiereform fra 1988 er undtagelsen. Den blev gennemført af et borgerligt flertal mod venstrefløjens stemmer og førte til en styrkelse af gymnasiets fag. Ulla Tørnæs’ gymnasiereform af 2005 var derimod et meget bredt forlig, der førte til en afgørende svækkelse af fagene og er årsagen til gymnasiets deroute over de seneste 10 år.
Partierne bag 2005 reformen brystede sig dengang af, at reformen betød en styrkelse af naturvidenskaberne. Det er rigtigt, at naturvidenskaberne blev styrket i bredden men til gengæld blev de svækket i dybden, og det er netop dybdegående studier i naturvidenskaberne, der får flere i gang med en ingeniøruddannelse.
Før reformen havde 8,6% kemi på A-niveau, nu er det kun 4,7%. Biologi havde tidligere 13,9%, nu er det 9,3%, Fysik havde tidligere 10,6%, nu er det 7,5%. Hertil kommer matematik, der tidligere havde 45,4%, nu er det 38,7%.
Den påståede styrkelse af de naturvidenskabelige fag og Matematik i 2005 dækker samtidig over en reduktion af timetallet. Matematik havde f.eks. efter reformen 15% færre timer, og det skriftlige arbejde blev beskåret med 30%. For at gøre ondt værre sænkede man oven i købet det faglige beståniveau. Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, var det efter reformen kun nødvendigt at have 32% rigtigt.
Der er i gymnasiet i dag iværksat prisværdige initiativer for at styrke de naturvidenskabelige fag og interessen for videregående studier i disse fag, f.eks de scienceklasser, der er oprettet på flere gymnasier. Det har haft en positiv virkning, men det er alt for sent i uddannelsesforløbet.
Folkeskolen
Det er i folkeskolens undervisning i de naturvidenskabelige fag, hovedproblemet ligger, og det er her den politiske handlingslammelse er stærkest. I årevis har man vidst, at der var noget ruskravende galt med undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Det skyldes ikke mindst en katastrofal mangel på kvalificeret lærerkraft i de naturvidenskabelige fag. Kun hver anden lærer i natur og teknik har den nødvendige faglige kompetence.
Det er resultatet af krisen i læreruddannelsen, som har medført en stribe af ændringer af uddannelsen, men uden mærkbare resultater. Frafaldet er stadig meget højt, nemlig 39%. Rekrutteringen til læreruddannelsen er fortsat svag og består i vid udstrækning af hf’ere, der har en meget beskeden naturvidenskabelig baggrund. Nok har man nu endelig fået indført et karakterkrav ved optagelsen på 7, men over halvdelen optages via gruppe 2, og de har ikke opnået 7 i gennemsnit.
Med mange fagligt svage folkeskolelærere i disse fag, kan det ikke undre, at kun 2,6% af de 15-årige elever overvejer en ingeniøruddannelse, hvor OECD gennemsnittet er 6,9. Det kan heller ikke undre, at Danmark kun opnår en 22. plads, når man sammenligner resultaterne i matematik og naturvidenskabelige fag og relaterer dem til landenes uddannelsessystemer og økonomiske vækst.
Der er brug for en ny kurs
I stedet for at bruge sin tid på perspektivløse projekter som Ny Nordisk Skole burde undervisningsministeren sætte gang i en national handlingsplan for de naturvidenskabelige fag i skolen og være parat til at slagte så mange hellige køer, som det er nødvendigt for at få placeret de naturvidenskabelige fag i folkeskolen meget mere centralt.
Amerikanske undersøgelser peger på, at hvis eleverne ikke får interesse for naturvidenskabelige i de tidlige grundskoleklasser, er det for sent – bortset naturligvis fra de elever, der under alle omstændigheder holder af fagene. Det er de første 3-4 år af folkeskolen, der især skal sættes ind, og det gør man ikke med den nuværende bemanding af lærerstillingerne eller den stedmoderlige plads, fagene er blevet givet.
Uffe Gravers Pedersen er tidligere undervisningsdirektør
