Statsadvokaten i København har nu besluttet at følge afgørelsen fra Københavns Politi og undlade at rejse straffesag mod de seks folketingspolitikere, der havde udtalt sig under terrorsagen mod dansk-marokkaneren Sam Mansour.
Medens sagen mod Sam Mansour kørte ved Retten på Frederiksberg, hvor han stod tiltalt for opfordring til terror og terrortrusler, var Inger Støjberg (V), Pia Kjærsgaard (DF), Trine Bramsen (S), Peter Skaarup (DF), Martin Henriksen (DF) og Karsten Lauritzen (V) fremme med udtalelser om, at de blandt andet mente, at Sam Mansour burde udvises.
Det mente Sam Mansours forsvarer, Thorkild Høyer, og andre var i strid med retsplejelovens forbud mod at påvirke nævninge og dommere, endnu inden der er afsagt dom i en straffesag, og politianmeldte derfor de seks politikere.
Med i billedet hører, at anklageren i sagen havde krævet, at Sam Mansour fik frataget sit danske statsborgerskab og derpå udvist.
Folketingspolitikere har en særlig ret til at udtale sig
Hverken anklagemyndigheden ved Københavns Politi eller Statsadvokaten i København fandt imidlertid som nævnt ikke, at der var grundlag for at retsforfølge de seks politikere.
”Generelt er det sådan, at folketingsmedlemmer har et særligt råderum til at udtale sig i retspolitiske debatter. Ikke mindst når der er tale om en retshistorisk sag, hvor en mand to gange er blevet kendt skyldig i en så alvorlig forbrydelse som opfordring til terror,” siger chefanklager ved Københavns Politi, Karin Degnboel Thostrup, og fortsætter:
”Dertil kommer, at politikernes synspunkter om udvisning og ophævelse af statsborgerskab må antages at have været velkendte, da emnet har været genstand for offentlig debat også før denne sag,” fastslår chefanklageren og understreger:
”Derfor har udtalelserne efter en samlet vurdering ikke været egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommere og nævninge i den konkrete sag.”
Beholdt statsborgerskab og blev derfor ikke udvist
Da Retten i Frederiksberg den 4. december sidste år afsagde dom i sagen, viste det sig da også, at retten ikke havde ladet sig påvirke af de seks folketingsmedlemmers udtalelser.
Sam Mansour blev idømt fire års fængsel for opfordring til terror og terrortrusler mod blandt andre tegneren Kurt Westergaard, men beholdt sit danske statsborgerskab, og blev dermed også beskyttet mod udvisning.
Anklageren havde krævet fængsel i fem år og seks måneder samt fratagelse af statsborgerskab og udvisning.
Blandt de seks nævninge og de tre juridiske dommere, der hver havde to stemmer, var der dog uenighed om statsborgerskabet, og det var med nød og næppe, Said Mansour beholdt det.
Således var der syv stemmer for, at han skulle beholde sit danske statsborgerskab, medens der var for fem stemmer for, at det skulle fratages ham.
Er tidligere terrordømt
Den nu 54-årige Sam Mansour er tidligere dømt for opfordring til terror. Således i 2007, hvor han ved Københavns Byret blev idømt tre år og seks måneders fængsel, hvilket åbenbart ikke har afskrækket ham fra at fortsætte.
Desuden har han en dom fra 2004 på tremåneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og hæleri.
Sam Mansour kom til Danmark i 1982 i forbindelse med en familiesammenføring med sin søster, og fik i 1988 dansk statsborgerskab. Han hed dengang Said Mansour, og er også kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”.
Læs også her i avisen Martin Henriksens (DF) kommentar til sagen. Martin Henrisen var som nævnt en af de seks politikere, der blev politianmeldt.
