Ulrich Vogel er præst i den indvandrertætte bydel Tingbjerg i udkanten af København.
Ulrich Vogel tager nu bladet fra munden og fortæller om tilstanden i området, der er plaget af drengebander, der hundser med danskerne, kriminalitet og påsatte brande.
Det er ikke første gang Ulrich Vogel er trådt frem i offentligheden. I 2009 var præsten nødt til at forlade præstegården og nærmest flygte ud af området pga. chikane og vandalisering af præstegården. Det varede fire måneder, før han vendte tilbage igen.
Nu fortæller præsten, hvordan det står til fem år efter:
”Tingbjerg er et parallelsamfund, der har fået lov at udvikle sig til det, det er i dag, fordi ingen har ville italesætte de problemfyldte historier,” siger Ulrich Vogel.
Der dukker ind imellem artikler op i medierne, der skal vise, at nu går det bedre. Men set under ét har området udviklet sig i den forkerte retning.
”Der er to virkeligheder. Den ene handler om positive små historier trukket frem af pædagoger, socialarbejdere og politiet, der patruljerer regelmæssigt i området og som har travlt med at pege på, at kriminalitetsstatistikkerne er blevet bedre. Den anden er beboerne oplevelse af den samme virkelighed. Der er rigtig langt imellem de to opfattelser af virkeligheden i Tingbjerg.”
Ulrich Vogel mener, at der går en skillelinje mellem dem, der gerne vil det danske samfund og dem, der ikke vil.
”Jeg har mødt mennesker af fremmed herkomst, der har den samme oplevelse som mange danskere har. De har fortalt mig, at de havde forventet de kom til et land med ro, lov og orden – i stedet for noget der lignede dét de rejste eller flygtede fra.”
Ulrich Vogel har været præst i Tingbjerg siden 1992. Og han har oplevet, hvordan tingene har fået lov at udvikle sig til det værre.
I Tingbjerg kæmper banderne indbyrdes om magten i området
Det er især store drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund som sætter sig mere og mere på magten og tyranniserer andre.
I Tingbjerg kan man opleve unge, der afspærrer tilkørslen til bydelen. Unge, der opkræver penge for, at man kan få lov at komme ind i området. Det er ekstremt ubehageligt, og det får beboerne til at føle sig fremmede og truede, der hvor de skulle føle sig trygge og sikre:
”I mørket er her meget, meget stille. Jeg bryder mig ikke om at sige det, men nogle gange kontrollerer unge drenge gaderne. Nogle gange spærrer de gaderne af. De spørger, hvorfor folk vil ind i Tingbjerg. Nogle gange kræver de også penge for, at folk kan komme ind i området,” fortæller Masti Jutka der er socialrådgiver og tilknyttet Diakoniens Hus i Tingbjerg. (Berlingske)
Det handler om unge, der tager magten, når socialarbejderne går hjem.
Før i tiden var Tingbjerg et sted, hvor mange beboere tog sig god tid til at stoppe op og tale med naboerne, det gør man ikke i dag, nu skynder alle sig hjem.
Den venlige og hyggelige stemning, som Tingbjerg engang var præget af, er for længst forsvundet, nu er skodderne lukkede og altankasserne er tomme.
Tingbjerg og alle de andre
Der bor omkring 6.000 mennesker i Tingbjerg. 70 procent har anden etnisk baggrund end dansk og omkring 33 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. En del beboere beskrives som socialt udsatte.
Tingbjerg blev bygget i starten af halvfjerdserne med henblik på at give stenbroens beboere med lokum i gården mulighed for at komme ud, hvor der var lys og luft.
Gellerupparken i Aarhus og Vollsmosebebyggelsen i Odense er andre eksempler på samme form for udviklingstræk. Gellerup og Vollsmose, samt et utal af mindre boligområder, har i dag nøjagtig de samme problemer som i den københavnske bydel Tingbjerg – det er fortrinsvis unge indvandrere der slutter sig sammen i bander og bandelignende grupper, og hvor en religiøs agenda ofte er en faktor i forhold til gruppens sammenhold.
I dén sammenhæng har det især været den radikaliserede gruppe Kaldet til Islam, der har været nævnt.
Kaldet til Islam er kendt for en stærk antidemokratisk dagsorden, og deres ideologiske grundlag minder om det man ser fra Islamisk Stat.
En ”Tingbjerghistorie” fortæller hvem de svage er
Søren A. C. Stenbøg læser jura, og han har været frivillig i Diakoniens Hus i Tingbjerg. Efter et halvt år i bydelen har han opfundet begrebet en ”Tingbjerghistorie”.
Ifølge Søren Stenbøg er en Tingbjerghistorie en fortælling om, hvad bydelens svageste borgere udsættes for som beboere i Tingbjerg, men også hvordan de gang på gang svigtes af myndighederne.
”Det kunne være historien om en ældre dame, der gennem en årrække blev udsat for utallige indbrud, uden at politiet kom forbi og undersøgte sagen.
Det kunne være historien om en mand, der blev mødt med alvorlige trusler, hvis han ikke hævede sin kontanthjælp og gav pengene til kriminelle unge sidste hverdag i hver måned. Igen uden at politiet reagerede aktivt på anmeldelsen.
Endelig kunne det være historien om førtidspensionisten, som oplevede trusler og forulempelser, der sidste år kulminerede i en afbrændt bil og hærværk mod hendes ejendom. Alt dette fordi hun havde konfronteret nogle mennesker med deres kriminelle aktivitet.” (Berlingske)
Præst Ulrich Vogel fortæller Den Korte Avis, at mange undrer sig over, hvorfor politiet bruger deres ressourcer, som de gør:
”Politibilerne patruljerer rimeligt hyppigt herude, men hvad skulle det hjælpe, det gør næppe bydelens svageste borgere mere trygge, at se en politibil køre langsomt forbi?”
Ulrich Vogel mener, Tingbjerg har fået lov at køre alt for langt ud af et håbløst sidespor:
”Jeg mener ikke at kunne se, at der er de samme grænser for uacceptabel adfærd i Tingbjerg som i det øvrige samfund. Det, der foregår her, ville aldrig blive accepteret i mange andre bydele. Det er et stort problem og noget, vi er nødt til at tale om.”
Søren Stenbøg er enig med præsten:
”Retsbeskyttelsen for landets svageste bør opprioriteres. En del af det at leve i et retssamfund er netop, at alle er lige for loven, også selv om man bor i et område, hvor det kræver mere end en enkelt patruljebil at rykke ud, og uagtet man ikke selv smider millioner i skattekassen.” (Berlingske)
Men Ulrich Vogel bliver som præst i Tingbjerg, hvor kirken spiller en vigtig rolle som samlingspunkt for en del mennesker. Sådan skal det gerne blive ved med at være.
