Sundhedsvæsenet er på smalkost.
Væksten er tæt på nul efter årlige vækstrater på omkring 3% i nullerne. Samtidig har vi en aldrende befolkning og nye forjættende – og fordyrende – behandlingsmuligheder dukker op i en lind strøm.
Finanslovens sundhedspakke
Nu kommer så nyheden om en ’sundhedspakke’ som en del af de igangværende forhandlinger om finansloven.
Det lyder forjættende med 1,5 mia. – men, husk – fordelt over fire år, og blot 100 mio. kr. i 2015.
Riget fattes penge, selv til det sundhedsvæsen, som befolkningen normalt sætter højest på listen over områder, som gerne må opprioriteres.
Patienterne væk fra gangene
De 100 mio. skal bruges til at fjerne patienterne fra gangene på sygehusene – altså mindske overbelægningen og til at fjerne stress m.m. på fødegangene og bedre forhold for de fødende. Men er det nu den bedste anvendelse af pengene? Sagt forsigtigt: Næppe.
Problemerne med overbelægning skyldes især, at der ligger færdigbehandlede patienter, som kommunerne ikke kan tage hjem.
Problemet er med andre ord ikke sygehusene, men kommunerne – og de ca. 50 mio. kroner, som er afsat til formålet rækker dårlig nok til en ekstra sygeplejerske i de 98 kommuner.
Det betaler kommunerne ganske vist for med et beløb per sengedag, men det er alligevel et problem. Man stikker sig blår i øjnene, hvis man tror, at 50 mio. i 2015 løser problemet.
Problemet kan illustreres med tal fra region Hovedstanden. I alt omkring 4.500 borgere har i årets første 8 måneder hver ligget 5 ekstra dage unødigt i en hospitalsseng. Det svarer til 22.500 sengedage.
Antager vi for enkeltheds skyld, at en seng er belagt 225 dage om året, betyder det, at der er tale om, at 100 senge bruges til færdigbehandlede patienter. Kunne de færdigbehandlede patienter undgås, var der reelt set ikke overbelægning.
Regeringen: Mere tid til de fødende kvinder
Hvad så med de fødende kvinder og omsorgen for dem og den nyfødte? Der er to ting at bemærke. For det første, at fødselstallet er faldet i de senere år og samtidig er der blevet ansat flere jordemødre.
Desværre kender jeg ikke tallet for sygeplejersker på fødeafdelingerne, men umiddelbart er der ikke meget, der taler for, at det er fødeafdelingerne, der er mest trængt på sygehusene.
Flødeskum på finansloven
De 1,5 mia. kroner er tænkt som flødeskum i forhandlingerne, idet regeringen allerede i august i udspillet om ’jo før – jo bedre’ skiltede med 5 mia. – også over 4 år.
Pudsigt, hvordan der fokuseres på det samlede beløb og ikke det tidsrum pengene falder over. Tanken er, at en tiendedel falder i 2015.
Samlet giver finansloven i alt 650 mio. til 2015 – men det svarer kun til 0,6% af de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet.
Men, vil nogen indvende, faldt der ikke også penge ved de årlige økonomiforhandlinger i juni måned mellem regeringen og danske regioner?
Jo – i herligt embedsmandssprog hedder det: ”Med aftalen for den regionale økonomi i 2015 er der prioriteret knap 1,0 mia. kr., finansieret ved ny prioritering på 475 mio. kr. og forventede mindreudgifter til medicintilskud på knap 500 mio. kr.”
På almindelig dansk står der: Vi fordrer hunden med sin egen hale, nemlig en forventning om besparelser på 1 mia., som regionerne dog får lov til at beholde.
Der er smalhals i sundhedsvæsenet ligesom i den øvrige del af den offentlige sektor, og nok så megen talgymnastik kan ikke skjule dette forhold.
